Hmm... Kender i det, et år fyldt med smerte af dødsfald sygedom folk bukker under, man ender med, at skal være det bærende punkt i familien, manden bukker under med blodprop i venstre hjerne halvdel, men er ved at komme sig godt igen. Psykisk har han det skidt og man selv bliver ved med at hænge i og klare skærene, men hvor er jeg dog snart træt

Januar: mormor går bort

Januar: Bror for konstateret Tumor i hjernen.

April Uheldbredeligt

Juli: anden Bror dør af blodprop i hjerte

SEptember;. stalden brænder ned

November: Manden ryger på sygehus m Blodprop.

Jeg får ondt i kroppen når telefonen ringer af bare angst for, hvad er der nu sket. suk suk suk

Julegaverne er stadig ikke købt , hver gang jeg kommer i et center føles mit hoved som det kunne springe hvert et sekundt, det hele ramler og jeg er nød til at køre igen, for jeg kan ikke finde noget at købe.

Øv hvor gør det bare ondt, jeg går i rundkreds og hver gang jeg prøver at komme ud af den blir jeg overmandet af træthed og kan ikke få mig selv samlet op.

Jeg er bare drænet