prøvet begge dele og vil næste gang helt klart vælge at købe en voksen hest.

Jeg kan sige at jeg er 100 % tryk ved dem jeg har haft fra føl, det er dejligt at kan sætte sit eget præg på dem. For mit vedkommende er jeg ihvert fald mere tryk ved dem jeg har haft fra små. men det kræver også en del abejde, og kræver at man har dem i hænder hver dag. Økonomisk er det nok billigere at købe en ældre hest, hvis man ikke kan have føllet stående hjemme ved sig selv. Ved at købe et føl går det jo også noegn tid inden man har sig en ride hest, men har man lyst at vente på det og har tiden til at opdrage ville jeg personligt vælge et føl.

Held og lykke med valget.

Hvor glad du bliver for din hest, har meget at gøre med, om hesten passer til dine forventninger og din grad af erfaring.

Et føl eller en unghest skal opdrages, lære de ting, som med en ældre, erfaren ridehest er en selvfølge.

Og det kan være en stor mundfuld, hvis du ikke har haft hest før!

Det kan være svært at sige hvordan en ung hest vil reagere på f.eks. tilridning, men hvordan den udvikler sig har MEGET at gøre med, hvordan du præger hesten fra starten.

Fordelen er, at du ved præcis hvad hesten har været udsat for og har oplevet, hvis du har den fra føl, men samtidig har du så også kun dig selv at takke, hvis hesten får uvaner.

Hvis du let bliver skræmt af en hest der laver numre, er det nok ikke en ung hest du skal have, da de ligesom børn skal finde deres plads, og højest sandsynligt ofte vil prøve grænser. Så er det bedre at du køber en rolig ældre hest, i stedet for en ung, som du måske endda går hen og bliver utryg ved.

Du skal gøre op med dig selv, hvad du forventer af din kommende hest! Hvis du forventer en rolig og velopdragen hest, der gør hvad du beder den om med det samme og ikke laver numre med dig, så skal du vælge en velopdragen ældre hest.

Den kan du blive præcis ligeså glad for, som et føl, og kan give dig en masse gode oplevelser!

Er du klar på at tage hvad der kommer af krummelurehop og unghestenykker, er der ikke noget i vejen for at du køber et føl.

Under alle omstændigheder tager det tid at få et forhold til en ny hest.

Det vigtigste er, at du vælger en hest som du passer sammen med mht. erfaring, temperament og ambitoner, så får du en ven for livet, ligemeget hvad du vælger!

Min første hest fik jeg da den var 2 måneder, og selvom det var skønt at være med til det hele, som fx at lære den at få grime på, løfte ben osv, så er det et kæmpe ansvar.
Jeg har helt klart fortrudt at jeg fik en der var så ung.

Er du 100% sikker på at du kan lære den at begå sig i trafikken?

Det var jeg, og det gik også fint. Gik ture med hende allerede som lille og hun var enormt selvstændig og stolte på mig. Var ikke afhængig af andre heste bare jeg var der så var hun tryk.

Men så en dag kom der en mand kørende i en bil som dyttede af mig og hyppen fordi hun vendte hovedet og kiggede på ham. Hun blev rædselsslagen! Og blev aldrig tryk ved biler efter det.

hun var samtigdig et stort legebarn som ikke kunne stå stille i to dage uden hun så var umulig at ride.

Hun blev syg i en tidlig alder og måtte aflives, og min næste hest var en 7 års hoppe, som jeg stadig har i dag (sille).

Hun er virkelig en gevinst! Hun var lidt forsømt da jeg købte hende og ret uopdragen, men hun havde nogle egenskaber som en mere erfaren hest har, og jeg føler mig mere tryk ved hende.

Jeg stolede meget på min første hest, vidste at hun aldrig ville gøre mig fortræd (hvilket hun aldrig gjorde) men min nummer to kan jeg ride uden sadel og hovedetøj. hun kan stå stille i 3 måneder og så kan jeg tage hende ud og ride som jeg vil uden problemer, og så et stort plus: Jeg er blevet en bedre rytter pga hende fordi hun har den erfaring der skal til for at jeg kan lære af hende.

Til næste år håber jeg at få sille ifolet, og vil så selv beholde føllet, så håber at sille har givet mig den erfaring der kan hjælpe mig med at opdrage hendes føl op til at blive en ligeså dejlig hest som hendes mor.

Valget er helt klart dit, men jeg vil anbefale dig at købe en moden hest på mellem 7 og 12 år måske.

Held og lykke med det.

prøvet begge dele.

Jeg købte en 1 ½ års hoppe. Hun var HELT rå, så det var noget af en mundfuld, men i dag næsten 4 år senere har jeg ikke fortrudt.

Jeg kan stole på hende 200 % og jeg kender hende som min egen lomme. (ville dog aldrig gøre det igen- altså en helt rå 1 ½ års)

Min anden hoppe købte jeg i foråret i år, som 10 års, og det var sq sværre end jeg havde forstillet mig. Jeg skal jo lære hende helt at kende og hun kommer jo med en masse gammelt (og måske) dårligt bagage, som jeg ikke kender til.

Jeg vil fremover helt klart fortrække at købe dem unge - med mindre det er en kanon hoppe, med en kanon afstamning for små penge, som jeg var helt skudt i, så købte jeg den jo nok.

Et krav der går forud alt andet - jeg skal være "forelsket" i hesten. Siger hesten mig ikke noget - så er der jo ingen grund til at købe den.

Lige nu skal jeg (måske) købe endnu en unghest - en hoppe på 2 år - som har været i hænder helt livet. Men det bliver da stadig en udfordring, som jeg glæder mig til.

Fordelen ved egen avl og køb af føl/ungheste fra avler er at man kender deres forhistorie og man kan præge dem efter ens eget hoved.

Skulle jeg vælge - helt klart føl eller unghest.

Jeg tror man skal gøre meget op med sig selv om, hvad man vil med det at have hest.

Er dit største ønske, at ride nogle dejlige ture en sommermorgen - ja så går der mange år, hvis du starter med et føl.

Vil du gerne ud at starte nogle små stævner - så går der mange år med et føl.

Er du meget sikker på, hvordan du vænner et føl til trafik, vand, spiletove, trailer, uvante ting osv - for det tager og lang tid, og kræver megen træning og konsekvens.

Jeg har selv kun haft "voksne" heste.

Først fik jeg min højtelskede lærehest Morgan, som var 22 år da jeg fik ham.

Han lærte mig SÅ meget, fordi HAN kunne tingene, og så kunne JEG bare følge med og nyde det at have hest.

Jeg skulle aldrig forholde mig til, at det kunne være et problem at læsse ham i traileren, at ride ude et fremmed sted, at møde en lastbil på vejen, at ride ham ud i havet e.l.

Han var en superhest, at øve sig på at være heste-ejer

Næste hest jeg købte var så en 8 års vallak - og han blev valgt på at han var sund og rask, og havde et SUPERT temperament.

Jeg vidste udemærket, at jeg ville have en hest jeg kunne ride på - og da medoc udover at beside et dejligt temperament, og har haft en god opvækst med kun en ejer, ja så er han en hest med megen selvværd, men også med tillid til mennesker.

Igen har jeg haft det dejligt nemt, fordi der var mange ting, som jeg bare vidste og forventede han kunne. Og på den måde får man en hest, som kan "tilgive" en, når man måske fejler i opdragelsen, ikke er konsekvent nok osv., fordi han jo HAR lært hvordan han skal opfører sig.

Ved et føl/unghest får du ikke så mange muligheder for at "fejle", fordi fejl hurtigt bliver indlært - og SÅ tager det tid og kræfter at aflære sådanne fejl igen.

Jeg tror der hvor man virkelig skal kigge nøje efter er, hvilket temperament hesten har - og det er ligegyldigt om den er ½ år eller 22 år.

Groft sagt er der heste, som har et nervøst temperament og meget lidt tillid, og de kræver mere af ejeren både i håndtering og i ridningen.

Og så er der andre, som er bundærlige, solide og fornuftige - og de er noget nemmere at arbejde med, hvsi man ikke er meget rutineret.

Så du skal nok gøre op med dig selv om, hvad du vil med at have hest - og se dig selv helt ærligt på bunden af din sjæl, og forhold dig til om du er rutineret og konsekvent nok til at opdrage og præge et føl.

For lige meget hvordan, så præger man sin hest - om den er ½ år eller 22 år. Og man kommer også til at holde af dem, selvom man ikke har haft dem fra bette af

MVh charlotte

Jeg har nu valgt at købe alle mine fra små af, og hvor er det da skønt at man når den tid kommer bare kan sætte sig op og ride på dem uden det mindste besvær da de stoler 1000 % på dig, det er efter min mening et tillidsforhold der er Ubetaleligt!!!

Yderligere så kan man jo få et føl el. unghest utroligt billigt..

Så alt i alt, er jeg ikke i tvivl !!!

Mvh.

så kommer det jo an på dig.

Hvis du er klar på at være opdrager, konsekvent, være genstand for forskellige faser i unghestelivet og oplevet alt fra en legesyg føller der stejler op af dig. en nappende unghest, der lige skal undersøge hvordan du smager. 1 gang de nu lige skal se om du nu stadig har fat i den lange ende af tovet. og alt det andet der høre sig med til at have ungheste. ALT er træning. og kan man lide at træne sine heste i ALT. ja så e en unghest et gangske udemærket sted at starte..

Vil man derimod gerne have en stabil ven uden de store kampe. Ja så ville jeg vælge en ældre model.

Så det kommer helt an på dig.

i trafikken? Det er noget du træner dem i..

Da min plag var føl, tog jeg hende og hendes mor med ind i byen (Haderslev) og efter at gøre det hver dag i en uge var hun mere eller mindre 100 procent trafik sikker.. hun er tadig lidt bange for scootere (og ting det kommer farende plus klaprende flagstænger) og hun er kun 1 år nu..

Jeg har haft min hest fra han var føl og det har været en stor fornøjelse. Han er idag 4 år og jeg ville ikke have undværet alle de timer og dage sammen med ham...

Da jeg kiggede hest kiggede jeg egentlig efter én jeg ville kunne ride på med det samme, men da nogle af mines venners hoppe fik føl var jeg solgt (eller rettere han var købt), og jeg har ikke fortrudt det siden.

Jeg kender min hest tilnærmelsesvis 100 % og han kender mig...

Jeg ved med det samme når han har en dårlig dag og han ved når min dag er dårlig.

Da jeg har haft ham fra han var så lille er han blevet en stor del af mig og jeg har fulgt ham tæt hele hans liv og er meget knyttet til ham...

Alt dette gør også at hvis jeg en dag kom til at stå i en meget dårlig økonomisk situation og skulle prioritere, så ville jeg hellere miste min højre arm end at sælge ham!!!

Og jeg er sikker på at det er fordi jeg har haft ham altid..

Alt det med opdragelse og så videre synes jeg ikke har været slemt... Det har jo været min dagligdag og det man laver med en så ung hest man ikke kan ride... og ja han har både smagt på mig, sparket mig (da jeg ikke var hurtig nok med maden!!) løbet en tur med mig osv. osv. + at han blev pludselig meget hingstet... Men det har været det hele værd og jeg har lært utroligt meget af det.

Hvis jeg kunne skrue tiden tilbage og få valget mellem ham som føl og en ældre ridehest, er der ingen tvivl om at jeg ville vælge det samme...

Det er det hele værd...

Og som en anden skrev bliver tilridningen også meget lettere...han har ikke rokket med et øre over at jeg nu pludselig kravler rundt der på ryggen af ham..

Held og lykke med valget

Mvh Kamilla

Det her gjorde mig ikke så meget klogere... Der for og imod for begge dele og gode argumenter for begge dele .

Når jeg har tænkt på en unghest, har jeg mest tænkt på at "tage det, som det kommer" og så bare bruge min sunde fornuft, læse en masse bøger og spørge folk til råds. Men I får det til at lyde som om, der er meget mere i det.

Så jeg ved stadig ikke helt, hvad jeg skal gøre, men i hvert fald mange x tak for de meget fine svar og input!

Når vi får en ung hest former vi dem selv.

Jeg har så ofte hørt at mine bekendte ville have en ung hest, så de selv kunne forme den. ligesom en hundehvalp.

Når der er gået et par år og man har formet forkert, er det en dum krampe eller en hund med et dårligt sind.

Nej vi former dem og derfor skal man lade de erfarne opdrage unghestene, eller lade de andre heste opdrage hestene, for det er faktisk lettere at få en rå treårs til at respektere en , end en treårs der er forkert opdraget.

Jeg har selv haft mange ungheste og ved af erfaring at dem der mangler respekt oftest er dem jeg har været usikker overfor. de får ikke den tryghed som de har brug for, og det er svært at stå og være en tryg klippe overfor en to års der står på bagbenene fordi den er nervøs for en lastbil, og det er der jeg skulle være den der gav tryghed.

vælg en voksen hvis ikke du vil kampene igennem, eller tag kurser i horsemanship m.m.

Men med voksen mener du så unghest? Altså at man godt kan købe en 3 eller 4 års og så behøver, man ikke at gå de kampe igennem, og er hesten så formet? Og er der så kun den samme "opdragelse" tilbage som hos en ældre?

en treårs er stadig meget påvirkelig, men grundopdragelsen er lagt.

man skal så påvirke den i den rigtige retning med hensyn til brug, og det kan også være svært nok, men meget lettere end at skulle lære dem det hele fra bunden.

Der er mange unge heste der er nemme og rare men der er også mange der ikke er det, og man skal ikke tro at fordi man har haft en unghest der er blevet nem så kan man det der skidt, for de har ikke samme sind og tærskel alle sammen.

Jeg havde en ung araber /fjordhest blanding jeg var nødttil at kastrere som et års fordi den manglede al respekt for mennesker. han blev super dejlig, men vi kunne ikke have klaret ham uden at skære ham, hans mor (araberen) kunne håndteres af selv små børn, og alligevel var han ikke nem, så man kan ikke altid vide hvad man skal regne med.

Jeg synes også man savner lidt ridning når man venter de mange år på at kunne ride sin hest.

Jeg valgte som 14-årig (snart 2 år siden nu), at købe en "yngre hest". Vi havde oprindeligt samme tanke som dig, en lidt ældre hest, måske 7-10 år, som kunne noget. Vi kiggede så lidt på nogle 7-års, og kunne de være 7, kunne de vel også være 6, og kunne de være 6 sååå .. - hvis de da bare var tilredet!

Vi så på mange, inden vi fandt en, som bare var den "rigtige". Den havde charme, selvtillid og en lækker krop - simpelthen

Så vi besluttede os for at købe den, selvfølgelig med berideren på råd.

Dengang var jeg ude af stand til at gennemføre et Lc-program (tro mig, det VAR afprøvet, uden held!), og hesten var foruden et par måneders ridning som 4-års næsten ikke trænet.

Den var blevet behandlet som en "unghest", og havde aldrig rigtig været inde i "ridehesteræset", og den var på ingen måde stabil, selvom den var nem og umiddelbart var trænet ok.

Så vi skulle altså lære det hele sammen. Det gik af H til. Jeg havde en eller anden forestilling om, at den kunne rides ligesom min tidligere pony, skovture og leg i ridehuset, og selvom hun gjorde sit bedste, kunne hun bare ikke rumme det i hovedet. Derudover fik hun også en skade, et vrid, der gjorde hende en smule skæv, som vi først opdagede efter et halvt år - selvom hun ellers sagde fra på flere måder, bla. ved at stejle og stikke af, så jeg til sidst var mere bange for hende end godt var.

Hele cirkuset sluttede ved juletid sidste år, hvor hun stejlede som så mange gange før, og lige præcis den dag, måske pga tilfældigheder, måske fordi jeg var uopmærksom, væltede hun altså bagover og hamrede sine 600 kg ned over mig. Det gjorde selvfølgelig forfærdelig ondt, og jeg kan da huske at jeg tudbrølede, men det der gjorde allermest indtryk på mig var, et kort blik jeg fik af denne her meget sølle udseende og forvirrede hest, der virkede fuldstændig fraværende af chok. Hele turen på hospitalet kunne jeg ikke tænke på andet end, om der nu var nogen, der tog sig af hesten , beroligede den, skridtede den af, gav den dækken på og satte den ind. Om den var kommet til skade, om noget havde tjekket, at den var i orden?

Efter uheldet var der mange, der mente, at jeg burde skifte den ud med en ældre og mere erfaren - jeg var jo efterhånden blevet så ræd for denne her.

Men efter den aften, kunne jeg bare ikke få mig selv til at overveje det. Siden da er jeg kun blevet mere og mere glad for min hest - og jeg ville aldrig kunne skille mig af med hende nu, og jeg stoler 100% på hende i alle situationer.

Da min lænd og ben begyndte at få en normal farve igen (dvs ikke blå!), og jeg så småt var ved at være i stand til at ride igen, turde jeg (selvfølgelig) ikke. Alligevel brugte vi mange timer sammen hver dag - mit syn på hende ændrede sig fuldstændig i den periode. Og en dag, tja der puttede jeg hovedtøj på hende, kaprede en veninde (der i øvrigt var igang med noget andet, men nu skulle det altså være!) til at trække mig, og så skridtede jeg ellers rundt på min lille "pony" udenfor i mørkt vintervejr med vendinden ved siden af.

Det brugte jeg en del tid på, indtil jeg til sidst begyndte så småt med dressuren igen. Det gik helt i hårknude, jeg red én undervisningstime, hesten løb, jeg tudede og kunne intet foretage mig af bare skræk. Og så rar som hun var, lod hun mig blive siddende på.

Vi besluttede at stoppe. I stedet for gik jeg igang med HMS, hvilket da var sjovt, men jeg ville jo gerne ride. Så det endte med, at vi gik igang igen helt fra bunden. Jeg lærte en masse rideteori (og alt muligt andet om hesteadfærd og træning), begyndte at søge information om hvorfor og hvordan. Og i løbet af 2½ måned rykkede den sig fra, at vi ikke kunne trave mere end ½ volte, uden at den var oppe og gå på bagben mindst én gang, til at vi red vores første Lb, og fik en andenplads. Det et ½ år siden nu. I sidste måned gik den sine to første La'er som den vandt.

Men det med stævnerne og rossetterne er ikke længere det vigtigste, som det var dengang vi købte hende. Nu betyder det noget, at hun har det godt. Det betyder noget, at hun forstår, hvad hun skal, så hun ikke bliver forvirret. Og det betyder noget, at jeg ved hvordan hun skal trænes, har en plan, og forstår grunden til og meningen med den plan.

Og det betyder også, at jeg har måttet lære, at hun aldrig gør fejl. Jeg gør fejl, og hun lærer af dem, og jeg bliver nødt til at rette mine fejl, så hun kan lære det rigtigt. Så derfor bliver jeg nødt til at tænke over, hvad JEG gør.

Jeg har aldrig nogensinde været så glad for en hest.

Men jeg har heller aldrig lært mere af nogen hest.

Den dag idag er hun den letteste hest at håndtere. Der er stadigvæk nogle spøgelser fra fortiden, men enhver ponymor med hesteskræk må alligevel indrømme, at hende her, hun er blid som et lam. Jeg har bla. brugt hende som "lærehest" for en 10-årig spinkel og forsigtig pige, der skulle lære at sidde på en hest i longen, og har redet hende på opvarmning til Baltic Cup, og ned gennem den tilhørende trailerpark, camping, området med grilltelte osv. Uden sadel. Der er intet. For et år siden, ville jeg have været mere død en tun på dåse, ved at udføre dét stunt!

Hvor jeg vil hen med historien? Jo, jeg vil sige, at når man køber en hest, der ikke er "færdig", ikke er stabil, så nytter det ikke noget, at tage tingene, som de kommer. Det kan gå grueligt galt, hvis man ikke har tænkt over, hvordan ens hest skal præges - trænes.

Når man derimod tænker over, hvad man gør ved sin hest, ja så kan det godt lade sig gøre - også for en urutineret rytter/hestemenneske. Men det kræver, at du interesserer dig for det, og gider tage dig tiden til at læse alle de tunge bøger, lære al den tunge teori og bruge timer på at finde ud af, at omsætte det til praksis.
Det kræver kort sagt, at det interesserer dig, at du gider.