hej.

jeg belønner aldrig heste efter de har gjort noget godt!

Heste har en meget dårlig langtidshukommelse, så belønner man dem efter et godt ridt med fx ekstra foder vil de aldrig kunne forstå det!!

Man er nødt til at rose dem meget kort tid efter, nærmest samtid med at de gør tingene rigtigt!

jeg arbejder ved at jeg ignorere hvis hesten gør noget forkert (medmindre det kan være en farlig situation) og belønner den så med stemmen, klap og evt. en gulerod eller to når den gør tingene rigtigt!

Min hest kan få både æbler, gulerødder, rugbrød, hestebolcher og få gange hvidt brød...

Hun er ret forkælet, og hestene i stalden får rugbrød og gulerødder (mest gulerødder) som en del af deres foder. Hvilket jeg personligt synes er helt kanont, da hestene bruger mere tid på at hygge med deres foder og derved bruger længere tid på at tygge deres foder.

Hun får ikke store mængder måske 3 gulerødder eller 3 æbler... Får dog helst ikke noget før ridning/træning da godbiderne er belønning efter arbejdet...

For det første så har heste en glimrende langtidshukommelse - MEN hvis man giver den godbidder EFTER man har endt ridningen, så vil den alligevel ikke forbinde godbidderne med ridningen, men med tiden efter ridning, og man vil ikke opnå noget med det.

Derfor kan man jo alligevel godt vælge at forkæle sin hest med lidt guf efter ridning, hvilket jeg ikke kan se noget ondt i, det har bare ingen fremmende effekt på præstationerne.

En hests langtidshukommelse fungerer rigtig godt - bare tænk på, hvor længe en hest kan huske noget, der engang skræmte den. En hest der fx. er bange for at gå i trailer er stadig bange selvom det er 5 år siden den sidste skulle ind i en... En god hukommelse er en overlevelsesmekanisme. Når vi mennesker og en mængden andre dyrearter oplever en situation som livstruende, så lærer vi og de lynhurtigt og husker episoden i rigtig lang tid simpelt hen for senere at kunne genkende situationen og reagere i tide for at have bedre overlevelseschancer. Det er især når der er frygt involveret, at meget hurtig indlæring sker...

Heste der har lært en bestemt øvelse eller handling godt, vil også kunne huske øvelsen eller handlingen i mange mange år.

Grunden til, at hesten ikke forbinder godbidderne med noget særligt, hvis de gives efter ridning er dels, at det ikke er livsnødvendigt for hesten at gøre hvad den bliver bedt om, og dels at ridetimen består af en masse små detaljer, og hesten aner ikke hvilke af detaljerne der belønnes. Det betyder dog ikke, at den ikke erindrer episoder fra ridningen, men bare, at den ikke kæder enkelte episoder sammen med det foder, den får bagefter ridningen...

jeg bruger ikke godbidder under/efter ridning. Men roser med stemmen og klap.

Vi giver ikke vores hest godbidder for at opnå noget.

Han får 5-6 gulerødder og et æble som tak for turen/nu går vi hjem/kan du sove godt/ vi ses i morgen/du er bare en skattebasse/ihh hvor er du dejlig.

hestebolcher eller æbler...

men guf bliver kun delt ud på SAMME tid som lette "klap".

hestene skal lære at få lette "klap" er det samme som godbidder

Min hest får 400 g horsspeed og 5-6 liter vand efter endt ridning. Hun er meget svær at få til at drikke når vi er til stævner, men efter jeg er begyndt at give hende ovenstående blanding, kan jeg få hende til at drikke også udenfor stalden.

jeg belønder sådan:

god time 2 små hånd fulde heste guf

dråligt 5-6 godbider !

hehe det plajer af gå godt !

bagger selv hestegufet !

jeg roser min Bella hver gang hun er dygtig, i det hun gør det rigtige. altså belønner jeg med ros og klap. hun bliver pave stolt, på "så så man lige mig" måden. Bella er fjordhest og det duer ikke med godbider i hendes træning. hun mister fokus totalt, og bliver "æde-syg" og så kommer vi bare ikke videre det næste lange stykke tid. og det var jo ikke meningen. så jeg anbefaler verbale ros og klap!

joh... kan da godt finde på at stikke den en gulerod efter ridning... Men er sikker på at den ikke fatter hvorfor den får en, men bliver vel glad, når den gør...

Problemet er vel mest af alt, om man bilder sig ind at den forstår hvofor den IKKE får en godbid, den dag den har været "dum"...

Ellers kan jeg godt finde på at bruge klikker og gulerødder i små stykker, men det er jo ligesom nemmest, når man er på jorden... Det fungerer jo ikke i praksis med gulerodsbelønning, når man rider, så der må det blive stemmen der bruges... (og et kærligt klap på skulderen, hvis man ellers har en hest der kan lide det)...

For mig fungerer klikkertræning fint, også når jeg rider. Jeg kan sagtens ride med klikkeren i hånden det er ikke sværere eller mere forstyrrende end at ride med pisk.

Ellers kan man bruge et verbalt markørsignal - en lyd eller et ord. Er ikke helt så effektivt som et klik, men virker.

Klikker ender handling, så når hesten får sit klik, så har den allerede gjort hvad vi ønskede og må gerne stoppe op for at få sin godbid.

Det er et spørgsmål om tilvænning at bruge klikkertræning fra ryggen.

Jeg giver normalt en godbid før og efter ridning.

Men der er også gange hvor de ikke får noget.

Ofte giver jeg dem dog ihvertfalt når jeg har fået dem ud af folden/ind i stalden, ligesom for at belønne at de gad lade sig fange.

Godbidden kan være et æble, en gulerod eller et stykke brød eller lignende.

Jeg har ingen problemer med tiggende heste overhovedet, de ved udmærket godt at enten får de noget eller også kan de bare glemme det. Jeg tror det er fordi det er så begrænset hvad de får, jeg uddeler ikke godbidder mens jeg strigler osv. de får som regel én gang og så er det det

ride på min, men jeg bruger godbider og en masse ros når jeg trænner hende.. Når jeg er færdig kommer hun enten på fold eller ind, alt efter hvilken tid på dagen det er

Jeg giver kun min parthest godbider som hygge. Ros er igennem klap og stemme. Det eneste tidspunk han får noget for sin ridning er når der er æblerm som han så får løst næstebåndet for mens jeg stadig rider ham. Men er ikke rigtig til at ros med godbider; mere med klap og opmunrting

Sidsel

Hvorfra kommer den myte, at det er dårligt at give hesten noget, når man træner den? Hvorfor skulle den ellers forbinde træningen med noget godt?

For en hest er det bedste i verden at græsse med flokken, være sammen med flokken, forplante sig og passe sit afkom.

Det er meget meget langt fra det, vi ønsker af hesten. Der er for hesten intet som helst interessant i at blive redet eller på anden vis trænet med mindre vi lærer den at forbinde træningen med noget positivt - vel at mærke noget positivt, der har betydning for hesten.

I mange tilfælde har kæl, nus og venlige ord det ikke - disse handlinger vil altid have en begrænset betydning for de fleste heste, og slet ingen uden forudgående indlæring.

Det burde være reglen og ikke undtagelsen at man bruger belønning eller en anden form for betydningsfuld positiv forstærkning i al træning.

Det er ikke mere farligt at træne hesten med godbidder end med negativ forstærkning, man skal bare vide, hvordan man håndterer det, hvis hesten bliver for madfikseret. Resultaterne bliver langt bedre og arbejdsglæden langt større ved brug af positiv forstærkning.

Det er os mennesker der er så indsporet på, at godbidder er farlige, at mange slet ikke forsøger selv, men bare overtager andres holdninger om, at det er ganske forfærdeligt. Hvorfor må hesten ikke få behag tilbage for alt det, den gør for os og finder sig i fra vores side?