Alvorlige skader ,bør IKKE sælges.

Der findes ingen garanti for at de bliver "brugt" på den måde sælger har gjort klart.

Vil man dem ikke mere, bør de ned.

jeg ville aldrig købe en hest med røngten forandringer eller der på andre måder ikke var rask. Så skulle det godt nok være tale om en kortvarig intetsigende sygdom, og jeg skulle være mere end glad for dyret.

Jeg syntes det er under al kritik det eksempel du nævner, og jeg har også set en tråd, om en der vidste en hest havde en røngtenfejl der gjorde at hesten ik ville kunne bruges. Men efter hun afviser at købe hesten, dukker hesten op på MPL til samme pris + ingen ord om hvad den fejler.

Jeg syntes også det giver en lidt grim smag i munden, at nogle sælger en skadet hest til 55000 og den så har en "ubetydelig" lille røngten forandring. Jeg ville kunne få rigtigt meget rask hest for 55000, så kan jeg ikke forstå man forsøger sig med først og fremmest åbenhed og forhandlingsvillighed hvad ang. pris, også på hvor ens hest ender henne i verden. Istedetfor en form for "brug-smid væk"...

heldigvis findes der kontrakter, som et godt middel mod en grisk og løgnagtig sælger

... Illum.

Det med at sælge en skadet hest er i mine øjne ansvarsforflygtigelse.

over hvordan folk kan være så egoistiske.

Nu har jeg jo en hest med en permanent skade, jeg ville da ikke aflive hende når hun går smertefrit som avls hoppe..

men men men havde hun ikke kunne bliver drægtig ville hun ikke have været her i dag.. lyder barsk ... men realitet.

solgt bliver hun aldrig

Os der ville slå dyret ned, i stedet for at sælge.

For du ville jo selv aflive hvis hoppen ikke blev drægtig og kunne hoppen ikke det, kunne den jo stadig være en "lykkelig" hoppe ??

Så måske misforstår jeg bare.

Afliv hesten og gør den en tjeneste.. Det er det eneste rigtige.. Alt andet er uansvarligt.. Har selv en hoppe der fint kan bruges til avl men ikke til ridehest.. Hun bliver aflivet den dag jeg ikke kan have hende mere.. også selvom hun sagtens kan gå på en mark og se smuk ud.. Jeg kan aldrig vide om de overser hendes fejl og rider hende,, Så hellere at hun er væk.. En død hest er en glad hest.

på en måde ..

Min hest kunne ikke trives på en fold uden en funktion, da den gik og jeg ikke helt vidste hvad jeg skulle stille op med den og dens skade var hun røv frusteret .

nu er det en en hest der er rigtig god og jeg vidste at skaden ikke var arvelig derfor blev hun ifolet!

Det var et godt valg for min hest, da hun fandt indre ro og ikke havde den frustration over ikke at bliver redet længere.

Var hun ikke blevet drægtig, havde hun ikke været her mere.

For det var synd for hende at gå uden en funtion i sit liv.

Nu har hun rigeligt at se til , og er i harmoni.

Det er måske barsk at læse, men sådan er virkeligheden. Det handlede ikke om mit egotrip, for når det kommer til mine heste er det ikke et begreb der eksistere og nok også derfor at jeg altid selv har fulgt mine heste det sidste stykke på vejen.

Jeg syntes det er klamt at se alle dem der ikke ser realiteterne i øjnene og bare smider aben videre til en anden , nogen fordi det er svært at erkende at dyret ikke egner sig til avl , ridning og at det er mere synd bare at gå og glo på en mark, og andre bare for lige at tjene det sidste på dyret.

Jeg bliver ret harm når du egotripper mig .. Jeg har beholdt en hest som absolut ikke bidrager til noget i min ridekarriere, den koster mig en formue hver månede og jeg overvejer hver eneste lille handling meget nøje så jeg altid handler i hendes interesse!

At låne min hest ud til en sød avler familie er ikke i min interesse for jeg vil savne hende sygt. Men det er det bedste for min hest for hun trives rigtig godt som avlshoppe og at komme hjem til nogen der har tiden og økonomien til varmblodsavl ( der er tidskrævende og økonomisk ) krævende er for det bedste.

Jeg sælger hende ikke , da jeg vil være 100% sikker på at hun ikke bliver solgt eller redet op igen. Det er ikke alle som kan håndtere at købe en avls hoppe der for blot 2 år siden gik alle øvelser til GP og så ikke måtte ride den.

At have min hest betyder for mig at jeg ikke har råd til en anden og det betyder at jeg ikke rider længere.

og illum. I snakker forbi hinanden

Sådan ser det ihverfald udfra sidelinien.

og jeg tror altså vi er enige - vi taler bare forbi hinanden ..

eller ihvertfald i grove træk enige ..

For jeg ville også få min hest aflivet frem for at sælge den.

Jeg låner hende dog ud mens jeg læser , så hun stadig kan gå som avls hoppe

Jeg ville personligt godt købe en hest med røntgenforandringer - visse ting betyder jo ikke en hujende fis...

Sælge en hest med røntgenfejl - jo hvorfor ikke - køber kan da se hvad det er han/hun køber. Er hesten godkendt i en bøjeprøve,og er der taget blodprøve for at bevise hesten ikke er medicineret er der da intet i det.

Det er faktisk en nem måde at skaffe sig en god og billig hest på.

Mange (rigtig mange) af de rigtig gode heste er da ikke rene i kanten.

De værste hesteslagtere i dag er da de dyrlæger der ikke har nosser til at komme med et KLART svar, om de mener at den skavank hesten har betyder noget eller ej.

Prøv at røntgenfotografere jeres familie og se så hvor mange af dem der burde slagtes... heldigvis resonerer mennesker da ikke på den måde overfor hinanden.

Ikke slagtning Linse og det er jo ikke en helt tosset ide

Ja du misforstod mig JLykke.

Det er for ringe der går så mange dårlige heste rundt, der bliver solgt til intetanende mennesker, der rider rundt på dyret som har ondt

Dem er der desværre mange af..

Har selv en kronisk syg hest (headshaker).. den dag jeg ikke kan have ham mere, bliver han aflivet. Tænk hvis køberen ikke ville give ham vaccinen og solgte ham videre uden at fortælle, hvad han fejler..

så som Mette Andersen : En død hest er en glad hest.Selv om det ikke bliver nødvendigt lige i den nærmeste fremtid

MVH Charlotte

Er også harm over at læse de mange annoncer, hvor hesten har en skade "der ikke betyder noget".

Læste har for nylig en salgsannonce, hvor hesten "har fået en smule spat", som ikke betyder noget som helst for ridbarheden - 40.000- kr. Jeg var mundlam!!

Har selv en vidunderlig vallak på kun 8 år, som har fået både spat og uhelbredelig glidefureskade efter et meget grimt spark. Lige nu går ham med sygebeslag, så får vi se, om det hjælper - ellers skal han væk. Det er både dyrlægen og jeg helt enige om.

Ja, det svier i hjertet - men jeg VED, at han aldrig ville kunne trives som "foldbums", han er avlet til ridning og det trives han bedst med.

Har man været så uheldig (som jeg) at have en hest, som har fået en alvorlig skade, ja - så tager man ansvaret på sig. Aldrig, aldrig ville jeg forsøge at sælge ham videre - ikke engang som selskabshest, for det egner han sig simpelthen ikke til, alt for ung og alt for arbejdsivrig.

Sys

Overdriver I ikke lige volsomt nok? Tror I virkelig at alle der køber en billig hest rider på den hvis den har ondt? Mon ikke de fleste der køber hest, uanset om vedkommende ved at hesten har en fejl eller ej, er interesseret i hestens velbefindende, og stopper ridning hvis den har ondt?

Jeg har selv solgt en hest, med mus i alle 4 ben og spat i begge bagben, som dog aldrig har været halt. Før han blev røngtenfotograferet havde han en værdi af 50 - 60.000, jeg solgte ham for 10.000. Køber fik besked om hvad hesten fejlede, det er snart et år siden. Hun er glad for hesten, som går dressur på L-niveau, og når hen ikke kan holde mere, - ja så har hun haft en dejlig, sød og billig hest i den tid det varede.

Jeg kan selvfølgelig ikke vide hvad hun har tænkt sig med hesten når han er færdig, men jeg tvivler på at hun vil blive ved at ride på ham. Jeg tvivler på at ret mange vil det...

Misforstod du ikke Jlykke

Anyways, er jeg enig - heste med alvorlige skader bør ikke sælges, men få fred. På den måde slipper man for at verden bliver fyldt med heste der blot skal rides til de ikke kan mere.

så ikke din tankegang , at ride en hest med alle de fejl til den ikke kan mere _ hvorfor skal den nå at have ondt?

i min verden havde det været mest ansvarsfuldt af dig at få den aflivet, istedet for at sælge den for de småpenge.

Hvorfor skal den rides når man ved at den ikke kan holde på sigt og at den en dag vil få store smerter.

Hvorfor ikke når man nu ved at ens dyr ikke vil kunne holde spare den for at skulle lide .

Hvad hvis den pige du har solgt hesten til ikke acceptere at hesten er færdig og blot rider videre eller hvad hvis hun lige som dig vil tjene de sidste kroner og sælger den videre?

Hvis folk ikke solgte deres heste med skader og skavanker, så var vi her på stedet ALDRIG blevet ejere af vores dejlige varmblodshoppe... Det er jeg da glad for at vi blev.

Hun har en gammel seneskade som hun erhvervede på springbanen, og så har hun en pibhas (sidstnævnte kan selvfølgelig fjernes)... Hun blev solgt som hygge/avls/skovturshoppe og det er det hun bliver brugt til... Godt nok har vi ikke redet på hende endnu... Måske kommer vi aldrig til det... Ikke fordi hun har ondt, men fordi interessen ikke så meget ligger i ridningen som det gør i den almindelige omgang med hestene...

Men kommer der et tidspunkt, hvor bentøjet siger stop, og man kan se/fornemme at hun har smerter, så må hun jo over regnbuebroen...

Så det er altså ikke alle der køber de der handicappede heste, der er nogle lede folk som bare skamrider dem til de falder om...

Jeg er måske lidt dobbeltmoralsk, men jeg er ganske enig i at heste med kroniske lidelser og andre skader der medfører smertepåvirkning ved ridning ikke bør sælges videre som rideheste.

Har selv en hoppe som har fået konstateret en rygskade (ikke arvelig) og hun skal nu ind her til den 1 oktober og så må vi se om hun kan blive ridehest igen ellers er mit valg at sælge hende som avlshoppe eller slå hende ned. Jeg syntes det er syndt at aflive hende hvis hun ikke kan bruges som ridehest, da hun sagtens kan gå uden smerter og har i det hele taget et eget stærkt helbred, pånær at hun ikke kan rides og hun ville være super som avlshoppe, jeg har bare ikke selv muligheden for at avle på hende.

Derfor ville de pine mig lidt at aflive en stærk hoppe, som har afstamningen til avl og som dyrlæger også vurdere som en stærk alvshoppe. Så hvis nogle kunne trække fine føl på hende, ville det være okay med mig. Jeg er helt sikker på at de ikke ville bruge hende til ridehest, da de ville komme hurtigere af end de kom op, på grund af hendes skade, som kun viser sig ved pålægning af saddel.

Jeg ville nu helst ikke købe en hest med en skade eller andre lidelser. Men når man så tænker sig lidt om, er der egentlig mange heste (også på højt plan) som er købt med en røntgenfejl. Jeg kender da et par stykker. Og de er supre lækre og kanon velgående heste, deres ejer ville ikke måske ikke have haft råd til at købe den pågældende hest hvis den havde været ren i røntgen. Men dyrlægen sagde god for hesten, og mente ikke at fejlen ville få nogen betydning, og nu er hesten ved at være klar til M-dressur.

Har da også selv solgt en hest med en hjertefejl. Hesten havde altid virket sund og rask. Så jeg var ikke klar over, at han fejlede noget, før køber ringede og fortalte,at deres dyrlæge havde opdaget under handelsundersøgelsen, at hesten havde en utæt hjerteklap. Dyrlægen turde ikke garantere hvor længe hesten kunne leve med det, da hesten kun var 5 år, hvis hesten havde været 10 år ville dyrlægen ikke havde været bekymret, for så havde hesten jo vist, at den fint kunne leve med det. Hesten ville dog stadig fint kunne bruges, da den ikke viste nogen form for gener. Jeg blev selvfølgelig meget ked af det, og troede at jeg aldrig ville få solgt den hest. Men køber var vildt forelsket i hesten, og købte den efter et afslag på 5.000 kr. Og skrev under på, at jeg ikke ville høre mere til det.

Så jo, jeg synes den med at købe hest med fejl, godt kan være lidt svær, Så skal nok ind og kigge på den enkelte fejl, og tage sin dyrlæge med på råd. Men aller helst vil jeg da til enhver tid foretrække en rask hest.

Der er da ikke nogen der siger at hesten absolut vil få ondt... Der findes rigtig mange topheste med både spat og mus, som går fint uden smerter.

Det kan da godt være at 10.000 kr er småpenge hos dig, men det er temmelig mange penge for mig!!! Det var dog ikke for at vride de sidste kroner ud af hesten at jeg solgte ham, men fordi jeg mener at hesten kunne have et lykkeligt liv hos køber, og hun kunne have mange gode timer med hesten. Det har intet at gøre med at den BARE skal rides til den ikke kan mere. Sådan tænker jeg ihvert tilfælde ikke.

Den "pige" jeg har solgt hesten til er voksen og ansvarsfuld, og hvis man ikke har tillid til en køber, kan jo heller ikke sælge en rask hest, for den kan jo også få en skade efter den er solgt, og så er vi jo der henne, hvor man ikke kan sælge nogen hest uden at risikere at den på et eller andet tidspunkt bliver mishandlet eller skamredet.

...Jeg står nemlig og skal af med en af mine heste, som har en skade. Min hoppe er 9 år gammel, og har lagt i klemme i fødslen. Hun har derfor et skævt kryds. Om hun kan gå igennem en bøjeprøve med dette, ved jeg faktisk ikke, for det er aldrig forsøgt. Vi fik hende billigt da hun var fem. Dengang var hun ikke tilredet. Egentlig vil jeg sælge hende som følhoppe. Hun er Dv med fuld stamtavle og kåret. Jeg har selv to dejlige afkom efter hende, men da hun ikke blev i fol i år, og jeg har lidt for mange af de firbenede, har jeg valgt at sælge hende.

Pga. det med krydset er hun aldrig blevet redet op til de højere klasser. For ja, jeg ved ikke om hun kan holde til det. Kan blot sige at træningen hun fik dengang gjorde hende stærkere, men det ka jeg jo ikke bruge som argument i en salgssituation. Hun kunne som seks års gå en LA. Det kan hun ikke idag, da hun primært er brugt som følhoppe gennem de sidste år. Hun er trafikvant. Ville det så være bedre at slå hende ned, end at sælge hende som følhoppe eller hyggehest, fordi jeg ikke ved et salg kan garantere, at hesten ikke vil blive redet for meget i forhold til den skade hun har??? Det synes jeg bestemt er noget vås... Køber er vel heller ikke interesseret i en hest der ikke kan gå??

det er jo nemli lige netop det jeg også går og bilder mig ind... At køber heller ikke er interesseret i at hesten går i stykker...

Man må jo for de flestes vedkommende antage, at de holder lige så meget af deres hest, som vi af vores... Og en solgt hest, bliver altså købers hest...

Man går jo med en eller anden forestilling om, at hesten ikke har haft noget liv før man fik den... At den har haft en ejer der har elsket den lige så meget som man selv gør, falder ikke en ind... Sådan er det også for køber...

Så længe man sørger for at sælge til ansvarsfulde personer, så er jeg sikker på at de fleste handicappede heste bliver mange år ældre, end de er på handelstidspunktet...

Det jeg vil mene at man skal passe på med, er at sælge en handicappet hest, der ikke vil kunne tåle hårdere ridning over en længere periode, til de unge teenage-piger... Ikke at de ikke er ansvarsfulde, men mange af dem synes nu en gang at det sjoveste ved hestehold er ridning... Derfor skal de have en hest der er OK...

at os heste ejere med skadede heste bør tage vores ansvar alvorligt og ikke bare sende aben videre.

Jeg sælger ihvertfald ikke min hoppe på trods af at hendes værdi er ca 35000kr som uridelig.

til Janej og Zamangah! Jeg var ved at tro at jeg var en forfærdenlig hestemishandler fordi jeg har solgt en hest med skavanker.

Jlykke: Jeg kan ikke se jeg ikke tager mit ansvar alvorligt, jeg har oplyst køber om hvad hesten fejler, og hvad jeg og min dyrlæge mener den kan holde til, UDEN AT FÅ SMERTER. Nu er det hestens nye ejer, der elsker ham lige så højt som jeg gjorde, der har ansvaret for at holde ham smertefri og glad, OG DET ER HAN.

Min mand fik for ca.2 år siden konstateret leddegigt, han har altid været glad for at arbejde, jo mere jo bedre. Nu kan han ikke længere holde til hårdt fysisk arbejde, men let fysisk arbejde kan han stadig holde til. Vi ved ikke hvor længe han kan det, måske bliver det aldrig værre, måske bliver han krøbling. Havde han været hest skulle han så have været slået ned, istedet for som nu, at udføre det arbejde han kan?

Jeg har engang solgt en hoppe med stamtavle til avl, hun var konstateret kronisk periodevis halt og jeg fik halvdelen af forsikringen udbetalt på hende.

Hun blev solgt meget billigt og jeg skjulte intet for køberne.

Hun gik som avlst og skovturshest og havde aldrig en halt dag siden.

Jeg mener det må bero på en skønssag om en hest bør sælges eller hvad, mange heste med skader kan godt få et godt liv under der rette omstændigheder.

Idag bor jeg heldigvis så jeg vil kunne beholde en hest uanset om den kan rides eller ej, men sådan var det ikke dengang, hvor jeg betalte dyr staldleje hver måned, for en hest der ikke kunne rides, jeg har aldrig fortrudt at jeg solgte hende, og jeg besøgte hende mange gange siden og hun havde det super godt - bedre end hos mig, for hun gik på fold altid

mennesker og dyr , og det bør man heller ikke.

Når i sælger jeres skadede dyr sender i aben videre og hvordan dyret ender sine dage eller hvordan den bliver redet kan i intet gøre ved.

ikke gøre noget ved...

Men det kan man altså heller ikke med en ganske almideligt velfungerende hest uden fejl... Det er jo ikke til at vide, hvad der sker med hesten OVERHOVEDET, når vi ikke længere har den i vores varetægt... folk er ikke automatisk bedre ved "raske" heste end ved de "handicappede"... Måske endda nærmere den anden vej rundt... Ved de handicappede heste ved man jo, at der er hensyn at tage, ud over det normale...

At sende aben videre... Tja... Men hvis man gør opmærksom på hvordan tilstandene er hos hesten, så ved køber det jo også, og prisen er som regel også derefter...