Ridemærkerne er tænkt som en uddannelse, alle ryttere burde tage med det samme, de begynder at ride.
Vi kan vel heller ikke blive uenige om, at det er vigtigt, at man lærer at omgås heste, og hvad der nu ellers følger med det at være rytter.
For nogle år siden bestemte HB så, at der skulle stilles krav om uddannelse til de ryttere, der ville ride c-stævner, fordi stævnepladserne vrimlede med ryttere, der var for dårligt uddannet.
Der var forslag om, at man skulle have alle fem ridemærker for at tage rytterlicens; men man endte med ridemærke 1 og 2 som et kompromis.
Det uheldige i denne løsning er selvfølgelig, at ridemærke 1 og 2 intet har at gøre med stævnedeltagelse; men man lærer dog noget om sikkerhed, og det var der også brug for.
Ridemærkerne har mange år på bagen og trænger til at blive revideret, og det er vi som bekendt i gang med.
Vi har lavet et mærke, som indeholder det, man skal kunne for at ride D-stævner. Vi har foreslået HB, at man skal have en basisuddannelse og dette mærke for at tage rytterlicens.
Det bliver større, men også mere relevante krav.
Jeg håber, at Tine får sit kursus igennem, og at klubber og distrikter kan se, at det er en god ide at hjælpe de ryttere, "der er strandet i systemet" videre på denne enkle måde og så i øvrigt sørger for, at de unge ryttere får deres uddannelse samtidig med, at de lærer at ride, så de ikke lander i samme situation, når de vil til at ride stævner.
Vh Elisabeth
DRF´s Breddeudvalg
