Det er så ærgerligt, når folk ikke vil gå til lægen.

Jeg siger ikke, at man skal misbruge det danske helbredssystem, men da hellere rende en gang for meget end for lidt!

Hvor er det trist . Og hvor er det synd for de to børn (og resten af familien).

fik der kan kun give dig et trøstekram, har selv haft en moster der blev syg af kraft i livmoderen næst sidste stadie men hun overlevede.

men kan kun sige til dig støt dem så meget du kan uden at du selv går ned, hun er ikke tjent med at du bryder helt sammen lige nu.

men tal med hende om dine følelser hun vil bare blive glad for at du føler at du kan snakke med hende om det, det ville sætte alt i et andet lys glem ikke at fortælle hvor meget du elsker hende.

det varmer mere end man tro.

har jo selv været der så kender følelsen, så vil du snakke så send mig en privat besked.

hilsen laica

med dig, Jeg har selv været i sådan en sitoration ( staves?), det bedste råd jeg vil give dig, så du også selv kan takle det og hjælpe dine kusiner/fætre med at komme hvidre, det er at kontagte kræftens bekæmpelse, det hjalp mig, de er der både for de pårørende og den syge.

De pårørende gælder også dig, selv om man ikke tror det.

Jeg oplevede det med min farfar, som pludselig blev avorligt syg, og fik konstateredet lunge kancer, i starten fik vi ikke noget hjælp, selv om jeg spurgte lægen om det kunne hjælpe at kontagte kraftens bekæmpelse og han svarede at de ikke ville tage sig at den slags, jeg blev mere og mere fortvivlet og til sidst ringede jeg til kraftens bekæmpelse, og vi fik hjælp, både til min farmor så hun kunne komme ud og handle, ikke bare en time som sygehuset havde givet disponibel mandskab til, men til en hel dag,den hjælp de gav mig var guld vær, jeg fik ety nr så jeg havde en anonym at tale med og de sorger og bekymringer som jeg havde, det var dejligt at komme ud med.

Måske er det en lille hjælp, i den sørgelige stund.

Jeg føler med dig

Wilderriw

Jeg er så pisse-træt af den sygdom!!!

Min moster, 59 år, døde i marts '06 af lungekræft.

Min tante, 64 år, døde i juni ´06 af lungekræft.

I begge tilfælde havde det bredt sig til leveren

Jeg selv, 40 år, har kronisk lymfekræft, men det går heldigvis fint.

WinnieM

Malerkursus på vej!

Lær at male dit eget hesteportræt!

www.wmgalleri.webbyen.dk

* * *

Kender godt følelsen. Min far fik lungekræft i en alder af 56 år. Han har i lige så mange år jeg kan huske hostet så man troede han ikke ville trække vejret igen. Han led meget af lungebetændelse...og heldigvis gik deres læge på pension. Første gang han fik lungebetændelse, efter han havde fået ny læge, stillede hun heldigvis spørgsmålstegn ved, at han så tit havde lungebetændelse. Han blev fluks sendt på sygehuset og det viste sig at være lungekræft. Han har fået fjernet ½ lunge for snart 2 år siden. Han fik ingen efterbehandling. Alle efterfølgende prøver har været rene og han er på den måde erklæret "rask" men skal stadig gå til tjek, hvor de kigger i lungerne og sikrer sig, at der ikke er noget på vej tilbage. Når man har set overlevelses-statistikken for lungekræft, ja så synes jeg det er betryggende, at han forsat går til kontrol, så de forhåbenligt opdager det i tide, hvis det skulle vende tilbage.

Så lige i første indlæg, at der er nævnt dårlige negle. Har det sammenhæng med lungekræft???

Min far har elendige negle, så er da lidt nysgerrig, om det kan hænge sammen.

Det er en rigtig svær besked at få, især når man ikke kender udsigterne...jeg kan godt huske det sorte hul jeg har været nede og vende i nogle gange, mens vi ventede på svar fra sygehuset efter operationen. Og hver gang han skal til undersøgelse og have tjekket lungerne. Bare han nævner at han har symptomer til lungebetændelse bliver man bekymret.

Jeg har søgt støtte i folk omkring mig, og har været så "heldig" at kende flere, der var ramt af "kræft-sorgen" til et nært familiemedlem. Med "heldig" mener jeg, at vi har kunne hjælpe og støtte hinanden. Min far er så den eneste af dem, som lever idag. Men det er vigtigt, at man har nogen at tale med. For man bliver tosset i hovedet hvis man tumler for meget med sådanne dystre tanker alene.

Mit beskedcenter står åbent, hvis der er brug for det