Jeg synes lige at jeg ville dele min ponys historie med jer hnér

Det er over 12 år siden jeg lærte min dengang 6 år gamle pony at kende, jeg var lige begyndt at ride sammen med min veninde to på en hest, og vi blev hurtigt enige om at det var lidt sjovere med en hest hver.

Hun fortalte om en hest hun havde set om sommeren på en fold ved et af husene i landsbyen, og vi besluttede at ringe på døren og spørge om ejeren ikke manglede en pige til at ride hans hest!(jeg havde redet i 4 måned)

Det var første gang jeg så Tamina, hun stod i spiltorv helt alene i stalden og med lang man og 50 cm @!#$ bag sig

Vi mugede en time inden vi begyndte at strigle hende og rense hovene på hende, så sadelede vi hende op og trak hende ud af stalden...og det startede godt hun løb ind igennem haven og ud på marken der lå ved huset, det var så her at vi fik at vide hun nok ikke var blevet redet i 3 måneder...gulp

Nå men den første tur på hende gik faktisk udemærket, man havde jo samlignet med hestene på rideskolen, og havde en ide om hvordan fjordheste var, tamina var meget modsat, frisk og stærk.

Alt gik som det skulle jeg fik lov at ride på hende for mine forældre og så begyndte helvedsturene, hun kunne ikke trave kun skridte og galoppere meget stærkt, hun gik konstant med hoved nede og løb som det passede hende, det var dybt uansvarligt, gallop på veje og ind i andre skovgæster, virkeligt frygteligt.

tiden gik og ejeren besluttede at tamina skulle i fol, og veninden og mig begyndte at få lidt undervisning, og ridningen gik bedere.

jeg havde i mellemtiden hørt alt om hvad hun havde været udsat for inden jeg mødte hende, tilkørt som 2 års, bestod i at sætte vogen fast til hesten op med familen og bajerne og så afsted, det ente selvfølgelig grulig galt og vogn og hest væltede, så blev det besluttet at tilride hende(stadig 2 år) op med sadelen og rytter og så ud over marken til hesten var træt...så var den tilredet. Herefter fik hun en part som ikke lavede andet en at slå tamina med pisken og galoppere, alt dette har tilsammen nok resulteret i at hesten ingen respekt for mennesker havde(forståligt nok)

nå men føllet kom og kunne desværre ikke rejse sig pågrund af en sygdom der hedder atraksi. Derefter ville ejeren ikke have tamina mere og valgte at sælge hende, min forældre forbarmede sig og hun var min

Herefter gik alting fremaf, vi lærte at stole på hinanden og blev rigtig gode venner, og nu har vi som sagt snart 12 års jubilærum sammen

Jeg har selvfølgelig lovet hende at hun skal blive hos mig resten af sine dage.

Det var min hestehistorie, (forkortet meget) om min hest, tak fordi du læste med så langt

Vil du skrive din???

lige et billede af hende