Min mening er jo, at du skal prøve at lægge det bag dig og snuppe det shetlænderjob. Så får du også mulighed for at spare mere sammen til en hest, hvis det altså er aflønnet? Jeg siger ikke det vil være nemt, men du trænger altså til lidt positivt input. Og du KAN ikke redde den mands heste helt alene.

Skulle du i øvrigt ikke flytte til Sjælland snart?

:Pia

Nej, vi skal ikke flytte alligevel, for min mor fik et velbetalt fast job heroppe. Hun arbejder 12 timer om dagen, har 1½ job, men tilgengæld er vi ikke længere i nød.

Der er lige en detalje jeg skal have at vide med shetlænderjobbet inden jeg tager det.

- Heidi

så SKAL du derud indtil du kan tåle at være der (ikke hver dag og måske ikke lige nu, men igen nogle gange) - måske ikke elske det, men dog klare det.

Du er i en sorgproces som har fire faser og tager et års tid, og det er HELT naturligt at du har det som du har det lige nu.

Søg evt på sorg på google, så kan du læse mere om faserne og deres karakteristika så du ved hvor du er i forløbet.

Det er benhårdt at være den der skal klare det hele med de fjordheste, men jeg tror du gør dig selv en bjørnetjeneste hvis ikke du afslutter det på een eller anden måde - købe/ få Helene eller een med lidt fremtid i (så du ikke står med en forfangenhedsaflivning om et halvt år...worst case).Eller sætte dig et mål som du så gennemfører...inden du afslutter.

Eventuelt brug et par hundrede kroner på at få een til at tage ud og vaske blodet væk...så der er afsluttet omkring det praktiske vedr Lea.

Du virker enormt stærk, ansvarlig og sund i dine reaktioner og skal nok komme igennem det - hvis du engang skulle tage uddannelse her på midtsjælland ville vi elske at have en studerende som dig til at bo og hjælpe på stedet...

Eva

Jeg kender sorgen ud og ind - har mistet mange dyr, og beskæftiget mig med det i psykologi.

Jeg ved også at jeg kan blive nødt til at tage ud i stalden igen. Apropros blodet så vaskede jeg det selv væk. Det udenfor det er halmstrå fra den halm hun lå i, som er spredt for vide vinde...

Det kan jeg ikke holde ud... Bliver ved med at finde en "kilde", hvor der bare ligger en hel håndfuld.

Jeg har skam også gjort en sadel og trense klar til når jeg skal ride igen. Har lagt Leas underlag væk, taget hendes navneskilte ned, renset striglerne - men hun er der over det hele!

- Heidi

Hej Heidi..!

Nu har jeg læst mange af dine indlæg..

Og jeg har muligvis en pony du kan være intresseret i..?

Dixi, fjordhest/fuldblods blanding..?

Smid mig bare en PM hvis du er intresseret, så kan du jo høre mere...

Har selv prøvet at miste en hest...et lille føl, som jeg kun nåede at have i 14 dage... ja det er selvfølgelig ikke lang tid.
men det havde jeg ventet på i 2 år (hoppen kastede 4 mdr henne året før).
Et dejligt velskabt og sundt hoppeføl, og hoppen passede og plejede det lige efter bogen... alt var i skønneste orden..
På det tidspunkt boede vi til leje, og stalden var en gamle grisestald, der var "lavet om".
Så en morgen hvor jeg skulle over og fodre hestene, kæresten var kørt til bageren - unden mobil... mødte jeg det frygtligste syn...
Føllet havde fået hovedet i klemme mellem 2 brædder, og hang og var kvalt
Jeg panikede helt, for jeg kunne ikke få den ned, og kæresten var jo kørt.
Vi flyttede hoppen til en anden stald indtil hun skulle til hingst igen ( på det tidspunkt ønskede jeg bestemt ikke et nyt føl, men venner og familie mente det var bedst),... og det tog mig rigtig lang tid inden jeg gik over i den stald igen.
Vi er i mellem tiden flyttet til vores egen gård, med RIGTIG HESTESTALD, men går jeg op i den gamle stald vælter føleserne stadig op i mig..
Heidi, ja der går lang tid inden du kommer over det, men tror mig, jeg er sikker på du vil finde en anden hest, som du vil blive rigtig glad for...
Da min hoppe skulle have føl igen, kunne jeg slet ikke finde den samme glæde, som året før...
Men i sommers fik jeg et dejligt velskabt hingsteføl, som jeg stadig har, og som aldrig vil skille mig af med.
Jeg er superglad for ham, og jeg tror der var en mening med det... at jeg skulle have ham istedet for hoppefølet Kidona.
Ja det blev en lidt lang historie..
Men jeg synes du skulle tage det job med shetlænderne, og hvem ved, når du mindst venter det, skal din drømmehest nok dukke op..

Mvh Christina

Min dejlige Saphir, som også næsten var "min egen" brækkede ryggen ude i laden (løsdrift) d. 30 april 2005. Jeg kender din smerte! Det var ikke så meget fordi hun havde brækket ryggen, at det gjorde ondt, men hun havde sår over det hele, også i hovedet, fordi hun havde prøvet at rejse sig op. Desuden havde hun bidt sig selv i tandkødet, så hun blødte ud af munden. Da dyrlægen aflivede hende med en sprøjte, kom der ret meget blod ud. Dagen efter kom jeg ud i stalden, men jeg kunne ikke gå ned til hende. Men jeg så kort, at hun stadig lå der og ventede på Daka. Gud hvor gjorde det dog ondt. Stedet bringer stadig dårlige minder frem, men også mange gode.

Tårerne triller lige nu, fordi jeg ikke kan holde ud at tænke på det. Den hest var mit halve liv, min bedste ven!

Jeg rider stadig derude, og når jeg ser hendes datter, hendes trense, hendes grime, så kommer der masser af gode minder frem. De dårlige er lige så stille blevet fortrængt af de gode, fordi jeg er blevet ved med at komme derude.

Føler virkelig med dig! Prøv at tænke på de gode ting, ved godt det er svært, men smerten bliver lidt mindre emd tiden. Husk, at det bare er sundt at tænke på hende. Tag ud i stalden, og snak med de andre heste. Det hjælper dig til at bearbejde smerten.

Hejsa.

Ja, der er heldigvis 12 heste tilbage, hendes datter som en af dem, hendes mor og hendes 2 helsøstre.

Der er ingen af dem, der er hende, men dejlige er de hele bundet.

Kan bare ikke lide området ved hendes boks. Må bare vænne mig til det.

Tror dog jeg frabeder mig ejeren flere detaljer om hendes død. Jeg vil ikke vide hvordan hun har lidt, og mindst af alt: hvad de har gjort for at rejse hende op i hendes smerter!

- Heidi

købe Helene, hvis jeg var dig.

Så har du stadig noget af Lea hos dig. Og du kan SELV bestemme over hende - flytte hende hvorhen du vil og behandle hende som du lyster. Samtidig kender du hende og ved at I har kemi.

Hun kan vel også følge med dig til shetlænderstutteriet, hvis det skulle være

Jeg er meget ked af at høre at Lea er død. Har jo fulgt en del med i dine tråde, og ved også hvem du passer heste for. Jeg bor ikke ret langt fra ham der ejer fjordhestene. Faktisk bor vi på den gård, hvor han engang har boet, vi har købt gården af hans datter.

Nå men det jeg vil sige er at hvis du ikke finder nogen steder at passe heste, er du da velkommen hos os!!! Jeg har bare ikke nogen heste du kan ride på, da mine heste består af en avlshoppe, hendes føl, og en lille pony, men de vil da alle gerne have en strigletur, og andre hyggeting.

Og hvis du køber en hest, ville der måske være mulighed for opstaldning også, men du kan da skrive en privatbesked, hvis du vil vide mere...

Held og lykke med det hele.

og kigge.. helene bliver to i år,så hende ville jeg ikke satse på... medmindre jeg have lyst til at bruge et år, hvor jeg i trygge hænder ville få hjælp til at opdrage hende

Det kommer an på, hvad du gerne vil. Hvis ridningen ikke er det vigtgiste, er det jo fint... Men hvis du GERNE vil ride...hvad vil du så med helene? Hvis hun bliver kraftigere end Lea, er det så ikke snarere kørehest, hun skal være?

Egentlig ville jeg nok vente til jeg var placeret et sted - shetlændersted, travstald; U name it - og så tage den derfra. Måske du kom til at være sammen med mennesker, der havde nogle kontakter, så du kunne få den hest, du gerne vil, til den rigtige pris, i stedet for at panik-bestemme noget.

:-)

knus

Ja, Helene bliver to, og det er også hendes lidt kraftige bygning der ikke passer til det jeg vil.

En fjordhest skal være kraftig, men min skal bestemt ikke være kraftigere end Lea.

Helene er en all-round hest, for hun er lidt for høj til vogn. Hun vil kunne bruges.

Jeg regner også med lige at finde mig et job/en uddannelse inden jeg køber en hest...

- Heidi

hvis du får en sådan, der hvor du evt.kommer til at arbejde, kunne man også satse på en billig og rå ponyhesteting til et minimum i indkøb, man enten kunne videresælge eller beholde, hvis den blev lige det man regnede med?

Bare for at være nysgerrig, hvad mangler du så at finde ud af, som du vist skrev, inden du tager et evt arbejde i en stald?

Det var noget med boforholdene. Det er nemlig begrænset hvor social jeg kan være, er så meget enspænder...

Og det faldt desværre negativt ud.

Men jeg har måske også fundet både hest og opstaldning - så mangler jeg bare fremtiden.

Har kig på en uddannelse som sekretær, den er med løn, og så bred at man næsten sikkert kan få job bagefter. Den tager to år, og man kan få den lige over for hvor jeg har min uddannelse nu.

Så det ville være - en måske lidt kedelig - men i hvert fald sikker vej.

Argh, alle de beslutninger, hader det!

- Heidi