Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Dressurfinale á la Sydney

Den individuelle dressurfinale viste sig at blive tæt på en gentagelse af resultatet fra de olympiske lege i Sydney.

Forud for finalerunden førte Ulla Salzgeber på Rusty konkurrencen og de startede derfor sidst i finalen. Forinden havde vinderen fra OL 2000 i Sydney, Anky van Grunsven dog leveret et flot og medrivende ridt. Da Ulla Salzgeber trods et gennemgående flot ridt leverede nogle ærgerlige fejl var der stor spænding om det endelige resultat indtil dommernes point efter lang tid venten blev kundgjort.

Mens Anky og de mange hollandske tilskuere omsider kunne juble over sejren, kunne Ulla Salzgeber glæde sig over at have skiftet bronzemedaljen fra sidste OL ud med en ditto af sølv.

På trediepladsen kom endnu en kvindelig rytter, spanske Beatriz Ferrer-Salat på Beauvalais. Med en bronzemedalje samt 8. og 12 pladsen i finalen har Spanien for alvor holdt sit indtog i dressurdiciplinen.

De to danske finaledeltagere, Andreas Helgstrand på Cavan og Per Sandgaard på Zancor leverede begge pæne ridt og forbedrede hver deres indledende placering en enkelt plads, således at de sluttede på henholdsvis 9. og 10. pladsen sammenlagt.

Det samlede resultat af den individuelle dressurfinale kan ses på De Olympiske Lege's hjemmeside www.athens2004.com.

 

Tilføjet d. 25-08-2004 kl. 18:16 af i kategorien OL - Dressur.




Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider