Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Derbyhest med international fanklub

Når hesten Rolf Lynghøj på søndag traver op bag startbilens vinger i Dansk Trav Derby 2012, vil han blive fulgt med særlig interesse af 36 par øjne på tilskuerpladserne.
Hesten ejes nemlig af en anpartsstald, der kalder sig Stald Hyggetrav, og flere af ejerne bor så langt væk fra Charlottenlund Travbane som i Norge, Letland, Nederlandene og Sydafrika!

 

»Derbydag bliver en fest for os. Jeg glæder mig helt vildt til at klappe ad Rolf Lynghøj, når han bliver præsenteret inden derbyet,« siger delejer Michael Thomsen.

 

Michael Thomsen selv er fra Viby i Aarhus, og han glæder sig til at møde de andre delejere, der søndag vil være på plads på Charlottenlund Travbane for at følge deres øjesten.
Stald Hyggetrav blev stiftet af Rolf Lynghøjs opdrættere Claus Olsen, der nu bor i Letland, og hans bror, Hans.

 

Rolf Lynghøj er i træning hos Thomas Bonde på Jydsk Væddeløbsbane i Aarhus, og "Bondemanden", som han kaldes, har på søndag en god mulighed for at ende helt fremme i kampen om "Det Blå Bånd".
Rolf Lynghøj har nemlig hidtil gjor det så godt på travbanen, at der er overskud i regnskabet i anpartsstalden - et overskud, som bliver udbetalt til anpartshaverne.
Han har også vundet fire smukke ærespræmier, som der er blevet trukket lod om mellem delejerne.

 

»En af ejerne kendte intet til trav før, og han er nu blevet så grebet af sporten, at han følger med på sin computer næsten hver dag. Ved siden af står den fine sølvpokal, som han vandt i lodtrækningen om ærespræmier,« smiler Michael Thomsen.

 

Michael Thomsen er dog godt klar over, at Stald Hyggetrav har været mere end almindeligt heldige med at få så god en hest som Rolf Lynghøj: »Der bliver oprettet mange anpartsstalde hvert år, og det er meget, meget sjældent, at en af dem har så stor succes som vores.«

 

For mange af Rolf Lynghøjs ejere har Stald Hyggetrav været det første møde med travsporten.

»Det har været en kæmpe oplevelse for alle de nye ejere at blive introduceret til sporten på denne
måde, men for os, som har været i sporten i mange år, har det været endnu større, fordi vi ved, hvor svært og heldigt det er at få sådan en hest,« fortæller Michael Thomsen, der har været i sporten i 25 år.

 

På derbydagen bliver Rolf Lynghøjs ejere til at få øje på - de har nemlig fået lavet flotte T-shirts med både staldens og hestens navn på!

 

(Kilde: Hestesportens Medier)

 


Billede

Rolf Lynghøj og træner Thomas Bonde sammen med nogle af delejerne efter sejren i derbyprøven. Foto: Lasse Jespersen/ Travfotos.


Tilføjet d. 22-08-2012 kl. 10:50 af i kategorien Travsport.
Forsidebillede: Ingen titel af honeylady





Seneste relaterede nyheder
12-11-12 Rudbeck - igen!
29-08-12 Mønsters taktisk derbytriumf
03-06-12 Startlisten til Copenhagen Cup er klar
06-01-12 Ny sponsor til Copenhagen Cup 2012
22-12-11 Flemming Jensen snuppede den kvarte million
20-12-11 Travkuske kæmper om guldbarre til 1/4 mio.!
30-08-10 Derby-Jensen!
25-08-10 Derbyfelterne er klar
11-08-10 Derbyfeber!


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider