Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Travkuske kæmper om guldbarre til 1/4 mio.!

Onsdag den 21. december køres finalen i løbsserien Golden Cup på Charlottenlund Travbane, og præmien til den sejrende kusk er en guldbarre til en værdi af ikke mindre end 250.000 kr.!

 

Hver måned siden februar 2011 har kuskene kørt om kvalifikation til finaleløbet,

Der har været kørt et ugentligt Golden Cup-løb, hvor kuskene har samlet point efter deres placering i løbet, og ved månedens afslutning er pointene blevet opgjort, og kusken med det højeste pointtal har herefter kvalificeret sig til finalen.

Da nogle kuske har været så heldige og dygtige at blive samlet vinder i to måneder, er de sidste pladser i feltet uddelt til "wild cards" - disse tildeles de kuske, der placerer sig højst på månedslisten efter vinderen.

 

Det endelige felt til finaleløbet er offentliggjort, og har fået følgende udseende:

 

Golden Cup Finale
7. løb: 2000 meter autostart
1 Maigold - Birger Jørgensen (træner: Tina Larsen (a))
2 Nonis Lobell - Morten Friis (træner: Morten Juul)
3 Truculent - Christoffer Eriksson (træner: Lars I. Nilsson)
4 Vermo - Flemming Jensen (træner: Flemming Jensen)
5 Chipman - Michael Holmer (a) (træner: Jens Simoni)
6 Osbourne - Arvid Olsen (træner: Arvid Olsen)
7 New Ginger Wind - René Kjær (træner: Lutfi Klogjini)
8 Odin Rush - Steen Juul (træner: Steen Juul)
9 Wiss Roadrunner - Christian Clausen (træner: Sten Juul)
10 No Hazmats - Jeppe Juel (træner: Kaj Holm (a))

 

Som reserve til disse heste er Lambada og Obelix Cream, der træder ind, hvis en af de startmeldte heste bliver nødt til at udgå.

 

Normalt får en kusk 5-10% af de præmier, der bliver vundet af de heste, han kører, så for at nå op på 250.000,- skal der vindes rigtig mange og store løb - for at tjene samme beløb i kuskeprocenter, skulle den vindende kusk faktisk vinde derbyet fire gange!

Naturligvis er dommerne også opmærksomme på, at der vil være rift om den attraktive guldbarre, og for at sikre, at alting kommer til at forløbe helt efter bogen, har man indkaldt ekstra bemanding til dommerkomitéen denne onsdag - der vil endda blive posteret dommere langs banen under løbet, der holder øje med, at alt går rigtigt for sig!

 

Skulle du have lyst til at opleve "guldbarreløbet" live, så begynder løbene på Charlottenlund Travbane kl. 15.30.

Der er gratis adgang, og løbsprogrammet kan downloades gratis på www.travbanen.dk

 

Du kan også se løbet på TV2 Sport - udsendelsen begynder kl. 16.00, og dækker dagens V5-løb.

Golden Cup-finalen er 5. og sidste afdeling af V5.


Tilføjet d. 20-12-2011 kl. 00:35 af i kategorien Travsport.
Forsidebillede: Ingen titel af honeylady

Billede




Seneste relaterede nyheder
12-11-12 Rudbeck - igen!
29-08-12 Mønsters taktisk derbytriumf
22-08-12 Derbyhest med international fanklub
03-06-12 Startlisten til Copenhagen Cup er klar
06-01-12 Ny sponsor til Copenhagen Cup 2012
22-12-11 Flemming Jensen snuppede den kvarte million
30-08-10 Derby-Jensen!
25-08-10 Derbyfelterne er klar
11-08-10 Derbyfeber!


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider