Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

International hestehandel med danske fingeraftryk

 

Flere internationale topheste og kårede avlshingste med danske tilknytninger, har den sidste måneds tid skiftet hænder.

 

Den danskkårede hingst Cabachon (Holst. e. Casall/Concerto II/Joost) blev indkøbt af Ib Kirk, hingstestationen Katrinelund som unghingst og fremstillet i Dansk Varmblod, hvor han blev kåret. Vejen til de danske avleres hjerte var dog aldrig nem for den nu 8-årige hingst. I nabolandene Norge og Sverige har man dog vist hingsten betydeligt mere tiltro og i hænderne på den norske landsholdsrytter Stein Endresen har hingsten med den højaktuelle og yderst interessante blodsammensætning, udviklet sig til en af de mest lysende stjerner på den internationale springscene. Kun 8 år gammel har hingsten allerede opnået topplaceringer i internationale Grand Prix-klasser og tilmed sikret Norge flere nulrunder i nationsspringninger.

Cabachon solgtes for et ukendt beløb til den ukrainske milliardær Oleksandr Onischenko. Den hidtige medejer af hingsten, norske Kristin Andresen svarede dog til norske Hest.no på spørgsmålet om Cabachon var den dyreste hest nogensinde solgt ud af Norge, promte med et bestemt "ja!".

 


Billede

Cabachon og Stein Endresen i Bernstorffsparken 2012. Arkivfoto: JP-Photo.dk

 

Familien Hallundbæk har hentet nye forstærkninger til deres stadigt voksende felt af internationale topheste. Den nyeste erhvervelse er den 13-årige hingst Satisfaction FRH (Hann. e. Stakkato/Calypso II) der senest blev redet i international sport af tyske Marco Kutscher og bl.a. kunne sejre i World Cup-kvalifikationen i Göteborg tidligere dette år.

 

Satisfaction har allerede haft sin debut under et medlem af familien Hallundbæk. Den blot 14-årige Emil, som allerede er internationalt undervejs med succes, startede hingsten i flere klasser ved Global Champions Tour stævnet denne weekend i Valkenswaard, Holland, bl.a. med en placering til følge i en 1.25m special invitational finale.

 

Satisfaction er kåret i både Hannover og Sverige, hvor han er far til flere afkom.


Billede

Emil Hallundbæk ses her på Corinna ved det internationale stævne i Verden for få uger siden. Arkivfoto: JP-photo.dk

 

Den danskkårede hingst Carinjo (Holst. e. Caretino/Cascavelle) som har været de danske avlere tilgængelig via Stutteri Volstrup, blev i den forgangne uge meldt solgt til den franske stutterisammenslutning HDC og skal i fremtiden rides af landsholdsrytteren Patrice Delaveau. HDC, kort for Haras des Coudrettes har i den senere tid gjort flere bemærkelsesværdige indkøb for at sikre topheste til de franske landsholdsryttere og dermed styrke de franske medaljechancer i fremtiden.

Carinjo var i den senere tid særdeles succesrig med tyske Thomas Voss, der har været ansvarlig for hingstens uddannelse og som kronen på værket var udtaget som reserve for det tyske hold ved OL i London.


Billede

Carinjo og Thomas Voss i Bernstorffsparken. Arkivfoto: JP-Photo.dk

 


 

Tilføjet d. 20-08-2012 kl. 10:00 af i kategorien Ridesport.





Seneste relaterede nyheder
19-05-20 Ny berider til Katrinelund
06-06-18 Skovens Rafael testet WFFS-positiv
08-01-13 Topheste til Danmark
05-06-12 Ny tophingst til Schou
11-03-12 Årets hingst fra Katrinelund
10-03-12 Norsk sejr i kostumespringning under gallashowet
25-11-10 To nye hingste til Katrinelund
18-05-10 Hestehandler i superligaen


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider