Et suverænt hollandsk hold kunne fredag eftermiddag vinde nationsspringningen i schweiziske St. Gallen med blot fem fejl som slutresultat. Det danske hold sluttede næstsidst, men dog med enkelte lyspunkter.
Hollænderne var stærkt ridende i St. Gallen og som det eneste hold, kunne de pryde sig af at have to ryttere som var fejlfrie i både første og anden runde.
Vidste man ikke bedre, skulle man næsten tro at evnen til at ride fejlfrit to gange i St. Gallen, var genetisk betinget. Far og søn, Eric og Maikel van der Vleuten præsterede netop dette på hhv. VDL Groep Utascha Sfn (KWPN e. Lux/Indoctro) og VDL Groep Verdi (KWPN. e. Quidam de Revel/Landgraf I).
Storbritannien og de schweiziske værter deltes om 2. pladsen med hver 8 fejl. Schweiz var et af de hold der sidste år røg ud af superligaen og er normalvis ikke blandt de 8 hold som i år kæmper om sejren, men FEIs regler siger, at værtslandet får lov at deltage i nationsspringningen ved det stævne de arrangerer og det udnyttede Schweiz næsten til fulde.
Det danske hold kunne ikke stille meget op på den store græsbane i St. Gallen.
Andreas Schou og Uno's Safier (KWPN e. Numero Uno/Amor) gjorde en godkendt indsats i første runde hvor det dog blev til 9 fejl, hvoraf 1 var en tidsfejl. I anden runde blev det dog til 12 fejl og endnu en tidsfejl på kontoen.
Emilie Martinsen så i første runde ud til at kunne levere en flot fejlfri runde, men så kom der et nedslag i trekombinationen og på vandgraven misforstod Emilie og Caballero (Westf. e. Champion du Lys/Acord II) hinanden helt. Det blev til fire fejl for et ben i vandet og efterfølgende kom der en volte, et nedslag og flere tidsfejl til den samlede regning. 21 fejl sluttede de to på, et uvant resultat for en af det danske holds stærkeste kombinationer.
Emilie og Caballero tog dog revanche i anden runde hvor de leverede Danmarks hidtil eneste helt fejlfrie runde i superligaturneringen.
Charlotte Lund og en ellers velspringende Cartani (Holst. e. Carthago/Landgraf I) gennemførte første runde med 13 fejl og anden med 9.
Thomas Sandgaard og Amarone (Westf. e. Arpeggio/Potsdam) var Danmarks 4. og sidste rytter på banen. I første runde var de næsten ved at give holdet en hårdt tiltrængt fejlfri runde, men netop banens sidste spring, en tilsyneladende lumsk oxer, kostede ekvipagen et enkelt nedslag. En enkelt tidsfejl indløb der også på kontoen. I anden runde blev det til 9 fejl for ekvipagen.
Da det britiske hold i anden runde led skæbnen at have en rytter der red med 28 fejl og en der udgik, valgte holdet at trække sig og dermed kunne det danske hold for første gang indtage den mere ærværdige næstsidste plads.
