Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Svensk toppræstation i superligaen

Det svenske springlandshold leverede en absolut toppræstation i gårsdagens superliga nationsspringning på hjemmebane i Falsterbo og viste med al tydelighed, at de på nuværende tidspunkt, er det eneste skandinaviske land, der kan gøre sig i superligaen.


Med stærkeste opstilling i form af flere mesterskabsvante ryttere og deres absolutte førsteheste, leverede svenskerne to runder til sammenlagt 12 fejl, det samme som Frankrig og dermed sikrede de sig en delt andenplads i nationsspringningen.
På det svenske hold red World Cup vinderen fra Göteborg, den unge komet, Angelica Augustsson på Mic Mac du Tillard, Malin Baryard-Johnson på H&M Tornesch, Peder Fredricsson på H&M Arctic Aurora Borealis og Rolf-Göran Bengtsson på Ninja la Silla.


Kun det tyske hold, som i øvrigt også stillede med et særdeles stærkt og erfarent team i form af Ludger Beerbaum på Gotha, Marco Kutscher på Cash, Carsten-Otto Nagel på Corradina og Thomas Voss på Carinjo, overgik Frankrig og Sverige med blot 8 fejl som slutresultat og deraf førstepladsen.


Det danske hold var igen præget af enkelte gode præstationer, som eksempelvis Torben Frandsens to flotte runder med hvert et enkelt nedslag, Tina Lunds første gennemridning på unge Qrispy d'Ive Z (BWP e. Quick Star/Rebel Z I) som resulterede i blot to nedslag og endelig Thomas Velins sidste runde på Godsend du Reverdy (SF e. Quidam de Revel/Grand Veneur) der ligeledes endte med to nedslag.
Desværre løb der også to diskvalifikationer ind i det danske holds regnskab fra netop to af holdets stærkeste kort, rutinerede Thomas Velin og Tina Lund.


Fortrøstningsfuldt er det dog, at det danske hold ikke stillede med øjeblikkets stærkest mulige hold i Falsterbo, det bliver i stedet sparet til næste uges store udfordring i Aachen.


 

Tilføjet d. 09-07-2011 kl. 11:26 af i kategorien Ridesport.
Forsidebillede: Ingen titel af Flo

Billede




Seneste relaterede nyheder
10-07-18 Tre danske 5-års videre til finalen i Falsterbo
12-07-15 For fuld hammer på vej mod stjernerne
11-07-15 Holland overlegen i Nations Cup i Falsterbo
11-07-15 Sandro's Adel i topform i 5 års finalen
10-07-15 Falsterbo og fredagens 5 års finale
15-07-14 Ren svensk 6 års finale med efterfølgende Ride & Drive
13-07-14 Heartbeat-søn vinder 7 års finalen i Falsterbo
12-07-14 Kopparbergs Trophy med fart på
10-07-14 Hunterklasse med dansk placering
22-08-13 Storbritannien vandt knebent guld


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider