Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Tysk, tysk, dansk i Parken

Det var to stærkt ridende tyskere der stod forrest ved præmieoverrækkelsen i Brogaarden Cup over forhindringer på 1.45m ved CSIO-stævnet i Bernstorffsparken.


Tyske Alois Pollmann-Schweckhorst, tidligere dansk landstræner i springning for seniorrytterne, red den 10-årige Carthagonit (Old. e. Carthago/Quick Star) til sejr som den eneste fejlfri rytter i både hoved- og omspringningen.


Den blot 8-årige hingst Clarimo (Holst. e. Clearway/Caletto II) ejet af det tyske holstenerforbund og redet af den tyske holdguldvinder ved VM i Kentucky, Janne-Friederike Meyer ser ud til at have en stor karriere foran sig. Hingsten virker temperamentsfuld og ikke altid lige nem at tøjle for den omend unge, men meget erfarne Meyer, men han springer med et stort overskud og lethed. 4 fejl blev det til for ekvipagen i omspringningen der ikke flød helt så let som hovedspringningen havde gjort det.


Billede

Janne Friederike-Meyer og Clarimo. Foto: JP-Photo.dk


Med fire fejl fra hovedrunden var Mille Bisgaard og PGL Cronus (Holst. e. Corrado I/Calypso I) allerede sat lidt bagud i forhold til de fem sidste ryttere i omspringningen der alle var fejlfri i hovedrunden af denne Winning Round-klasse. Men så meget desto mere red Mille og Cronus en flot runde i et højt tempo uden for meget pres og det viste sig, at det i enden skulle være en 3. plads og 1.500 Euro værd.


Billede

En lykkelig Mille Bisgaard falder PGL Cronus om halsen efter den fejlfrie runde i omspringningen. Foto: JP-Photo.dk


Karina Truelsen og Caput (DV e. Casir Ask/A'Khan Z) indtog klassens 4. plads efter en fejlfri omspringning i tiden 49,73 men desværre havde ekvipagen 4 fejl med sig fra hovedrunden.


Søren Knudsen havde på sin blot 7-årige hingst af eget opdræt, Harry-K (DV e. Equest Carnute/Robin Z II), redet en fejlfri hovedrunde som den eneste dansker, i omspringningen blev det dog til to ærgerlige nedslag og en topplacering var dermed uden for rækkevidde, i stedet måtte de nøjes med en 7. plads.


Billede

Søren Knudsen og Harry-K. Foto: JP-Photo.dk


 

Tilføjet d. 22-05-2011 kl. 13:14 af i kategorien Ridesport.
Forsidebillede: Ingen titel af Flo

Billede




Seneste relaterede nyheder
22-10-15 Volstrups Cody solgt til svensk toprytter
17-04-15 På vej mod toppen
23-10-11 4-års finalen til Thomas Jensen og Sucano
26-09-11 Clearway død som følge af kolikanfald
22-05-11 Fransk sejr og Tina 4. i Parken
21-05-11 Tysk sejr og dansk toppræstation
11-07-10 Svensk dobbeltsejr i Falsterbo Grand Prix


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider