Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Clearway død som følge af kolikanfald

Den holstenske Capitol I-søn Clearway der ved flere lejligheder har repræsenteret Danmark i international sport under Lars Bak Andersen, er død meddeler holstenerforbundet på deres hjemmeside.


Clearway (Holst. e. Capitol I/Lord/Ramiro opdr. Otto Boje Schoof) opnåede under Lars Bak Andersen flere internationale placeringer, bl.a. i Grand Prix'erne i Braunschweig og Neumünster.


Clearway var ud af en af nyere tids mest succesrige hopper, Wodka II e. Lord/Ramiro der udover Clearway også gav hingstene Conway I og II e. Caretino, Arturo e. Athlet Z, den internationale tophest Chika's Way e. Caretino der under tyske Janne-Friederike Meyer har indsprunget utallige sejre og topplaceringer i internationale Grand Prix'er samt hoppen Caressina e. Concerto II der i 2009 vandt Hamborg springderby og ligeledes har opnået utallige Grand Prix-placeringer under tyske Thomas Kleis.
Wodka II tager sit udspring i den holstenske stamme 1916.


Clearway fødtes i 1993 og betragtes som en af de mest moderne og ædle sønner af legenden Capitol I. Clearway blev først indsat i avlen i 2001 og hans afkom tæller bl.a. Janne-Friederike Meyers unge stjerne i svøb, forbundshingsten Clarimo (ua. Wisma e. Caletto II/Mahmud) der allerede har flere internationale sejre og placeringer.


I Holsten er der registreret knap 900 afkom efter Clearway, men da han har virket i flere andre europæiske avlsforbund, må hans egentlige antal afkom formodes at være langt højere.


 

Tilføjet d. 26-09-2011 kl. 22:00 af i kategorien Avl.
Forsidebillede: Ingen titel af Flo

Billede




Seneste relaterede nyheder
27-01-17 Toprytter tester springheste i Herning
15-01-14 Holsten mister en legende: Contender er gået bort
20-08-12 Søren Pedersen igen i top
23-10-11 4-års finalen til Thomas Jensen og Sucano
31-08-11 Danske ryttere og heste til Bundeschampionatet
22-05-11 Tysk, tysk, dansk i Parken


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider