Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Uddannelsestema: Diplomtræner i ridning - Kristina

Kristina Diernæs er 22 år. I skoleåret 2009/2010 uddannede hun sig til Diplomtræner i Ridning. Det var 1. år, at uddannelsen blev udbudt på Aalborg Sportshøjskole. Uddannelsen foregår i samarbejde med Dansk Rideforbund og Danmarks Idrætsforbund.


Hvad er baggrunden for dit valg af uddannelse?

Jeg har en matematisk studentereksamen fra 2007 og har læst to semestre på Københavns Universitet. Begge mine forældre er biologer fra Københavns Universitet.

Jeg har selv redet siden jeg var 5-6 år gammel og havde inden jeg blev uddannet undervist lidt på min barndomsrideskole.


Hvad fik dig til at vælge uddannelsen?

Da jeg første gang stødte på en beskrivelse af uddannelsen, var jeg sådan set ikke i tvivl om, at det var en uddannelse, som jeg måtte have. Jeg har altid interesseret mig meget for fysiolog, anatomi, pædagogik og det at træne/undervise andre - og alt dette indeholdt denne uddannelse. Og det allerbedste var, at hele uddannelsen var opbygget om træningen af ryttere og heste!


Hvad var dine forventninger til uddannelsen og blev de indfriet?

Jeg havde store forventninger til undervisningen, og de blev i den grad indfriet. Alle skolens lærere var meget dygtige og engagerede, og vi havde som elever stor indflydelse på undervisningen.


Hvad synes du var godt ved uddannelsen?

Uddannelsen består af en praktikisk og en teoretisk del. Fællesfagene som fysiologi, anatomi, pædagogik, psykologi, idrætsledelse osv. er alle i fællesskab med de andre idrætsgrene på Sportshøjskolen (håndbold, styrke, fitness, svømning osv.) Der kunne vi således samarbejde og lære en hel masse af eleverne på de andre linjer. Udover fællesfagene er der hovedfagsundervisning, som for mit vedkommende selvfølgelig var ridning. Dette var også både med teoretisk og praktisk undervisning, den praktiske del indeholdt ridning og træning af os selv og selvfølgelig undervisning.

Det ekstra plus ved denne uddannelse er, at man bor på Aalborg Sportshøjskole. Det vil sige, at jeg samtidig med at tage en rigtig spændende uddannelse oplevede at være på højskole i et år, med alt hvad det indebærer. Det var med til at gøre skoleåret 2009/2010 til et af mine bedste nogensinde. Jeg gik på skole og boede sammen med 90 engagerede mennesker, jeg lærte en masse om mig selv og jeg fik en meget spændende uddannelse.


Er det en uddannelse, du vil anbefale andre?

Jeg kan absolut anbefale uddannelsen til andre, hvis man er interesseret i heste og træningen af ryttere og heste.



Tilføjet d. 20-04-2011 kl. 17:00 af i kategorien Uddannelse.
Forsidebillede: Ingen titel af Jean

Billede
Billede




Seneste relaterede nyheder
12-05-11 Fortsat jordbrugsuddannelse i Malling
13-05-11 Uddannelsestema: Parelli-instruktør - Dorthe
18-05-11 Uddannelsestema: Svankjær Efterskole
24-05-11 Uddannelsestema: Bråskovgård Efterskole
27-06-11 Uddannelsestema: Brøderup Efterskole
09-06-11 Uddannelsestema: Ridefysioterapeut
09-06-11 Uddannelsestema: Ridefysioterapeut - Pernille
23-04-11 Uddannelsestema: Tilføjelse til Husdyrvidenskab
20-04-11 Uddannelsestema: Diplomtræner i ridning
02-04-11 Uddannelsestema: Jordbrug, fødevarer og miljø


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider