I forbindelse med vores uddannelsestema, skal vi også se på nogle af de forskellige hesteefterskoler, som Heste-Nettets brugere har gået på.
Er du en af dem, der har gået på en efterskole med heste og har lyst til at dele din oplevele, må du meget gerne kontakte redaktionen.
Bråskovgård Efterskole
Bråskovgård ligger i den sydlige del af Østjylland - mellem Horsens og Vejle. Skolen ligger omringet af marker, skov og hav, men der går jævnligt bus til byen.
Skolen har hestelinje, som de beskriver således:
For hestshviskere og hesteelskere.
Du har redet før, har ikke allergi og er i god fysisk form. Her på skolen er vores filosofi "positiv tænkning" i ridningen, og du skal stræbe efter at nå dine personlige mål og udvikle din ridning: Hvor er jeg med min ridning, og hvor vil jeg gerne hen?
Du kommer til at arbejde med både teori og praksis, - grundlaget for god forståelse for hest og ridning.
Skolen stiller heste til rådighed for hestlinjens elever. Det er ikke muligt at medbringe egen hest.
En tidligere elev fortæller
Mit navn er Christina Bye Winding og jeg er 28 år. For 12 år siden startede jeg min "heste-uddannelse" på Bråskovgård Efterskole ved Horsens, og tænk at jeg, karrieremæssigt, i dag står omtrent dér, hvor jeg som 16-årig drømte mig hen imod.
Jeg havde netop afsluttet 9. klasse, da min bedste veninde pludselig valgte at skulle i 10. klasse på efterskole. Vi var meget tætte veninder, og det var et slag for mig, at hun pludselig skulle så langt væk. Det var faktisk også derfor, at mine forældre og jeg besluttede, at jeg også skulle på efterskole. Vel og mærke ikke den samme, som min veninde. Vi havde trods alt meget forskellige interesser, og da min største drøm var at blive dyrlæge med heste som speciale, ville jeg selvfølgelig gerne på en landbrugsefterskole, som naturligvis også havde heste. Det havde Bråskovgård Efterskole.
Interessen for heste stammede ikke fra min familie. Jeg er hverken født på en gård eller med en familie, som nærer særlig stor interesse for dyr. Men som de fleste andre piger startede jeg til ridning på en rideskole. Da mine veninder og jeg blev teenagere, begyndte de fleste af dem at interessere sig for andre ting end heste, mens jeg stadig brugte al fritid i stalden med diverse heste, jeg kunne komme til at passe.
Om foråret før vi skulle starte på efterskolen, var mine forældre og jeg på skolen for at se, om det var her, jeg havde lyst til at tilbringe et helt år. Jeg havde på daværende tidspunkt allerede besøgt to andre efterskoler, som ikke helt passede til mig. Men Bråskovgård var noget helt specielt. Jeg blev straks betaget af skolen, beliggenheden, faciliteterne, fagene og det venskab jeg kunne se mellem de elever, der allerede gik på skolen.
På Bråskovgård gik man meget op i kreativ indlæring, hvilket jeg var bedst til. Rent fagligt behøvede jeg egentlig ikke 10. klasse for at kunne komme i gymnasiet, men da jeg følte behov for et fri-år, inden jeg skulle videre på gymnasiet, valgte jeg derfor efterskolen. Derudover havde efterskolen et bredt udvalg af kreative fag, hvilket også tiltrak mig. Først og fremmest havde vi jo landbrug og ridning. Derudover kunne man vælge smed, tømrer, uldværksted, syning, musik, idræt, friluft m.m. Undervisningen var delt op således, at vi havde alle de boglige fag om morgenen, og de kreative om eftermiddagen. Det var fantastisk at få "overstået" alle de "tunge" fag om morgenen, for så at kunne hygge sig og lave sjove ting, som stadig var lærerrige, om eftermiddagen.
Som tiden for skolestart nærmede sig, glædede jeg mig ikke helt vildt. Jeg havde jo en hel del venner derhjemme, som ikke skulle på efterskole, som jeg skulle sige farvel til, og som ville fortsætte med at have oplevelser sammen, som jeg pludselig ikke længere var en del af. Desuden ønskede jeg inderligt, at få et enmandsværelse - for hvordan skulle jeg dog kunne bo sammen med nogen? Det havde jeg jo aldrig prøvet før. Jo selvfølgelig mine tætte veninder, men ikke med én som jeg ikke kendte?! Efter ret kort tid på mit tomandsværelse, var jeg dog lykkelig for det, og kunne slet ikke forstå, at jeg havde ønsket at bo alene. Som teenager er man lukket inde i en bobbel, hvor alt gerne skal gå efter ens eget hoved, og hvor det der skiller sig ud, er forkert. Men samtidig er det også en alder, hvor man skal lære, at udefrakommende ting, som er anderledes, også kan være godt og lærerigt. Derfor er det godt at prøve at bo sammen
med andre, så man lærer at gå på kompromis med andre mennesker.
Venskaber skabt på en efterskole, hvor man bor side om side dag og nat og skal have alt lige fra madlavning og rengøring af fællesarealer, til skolegang, venner og kærester, til at fungere, gør, at man lærer at respektere andre mennesker og deres holdninger, samt arbejde sammen med mennesker, man ellers aldrig havde forestillet sig arbejde sammen med.
Jeg har netop været sammen med mine tre bedste veninder fra efterskolen imellem jul og nytår. Vi blev allerede ret hurtigt veninder på efterskolen og holder stadig den dag i dag sammen og er alle en stor del af hinandens liv. Og tænk sig, to er gravide og én har allerede to børn!
Jeg endte aldrig med min egen dyrlægepraksis med heste. I stedet sidder jeg i Portugal, hvor jeg efter min uddannelse til Jordbrugsteknolog, med heste som speciale, uddannede mig til berider og underviser i Traditionel Portugisisk Ridekunst. Jeg har været i lære hos en tidligere verdensmester i disciplinen Working Equitation, og arbejder nu for en avler, hvor jeg rider og træner hans Lusitanohingste. Så arbejde med heste kom jeg da i hvert fald til.
Jeg tænker tit tilbage på mit efterskole-år, som "Det bedste år i mit liv". Jeg har i dag venner, som jeg allerede har tilbragt rigtig mange år sammen med, har oplevet rigtig meget sammen med, og som altid vil være en stor del af mit liv.
