Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Uddannelsestema: Ridefysioterapeut - Pernille

Pernille er vokset op på Falster med heste i sin dagligdag så langt tilbage, hun kan huske. Hendes far havde en rideskole, da hun var lille, og hun har altid redet og interesseret sig for heste.

Hun troede, hun skulle være dyrlæge, men et hurtigt besøg i København med hesten fik hende til at indse, at hun var til jord under neglende og mudder op ad støvlerne, hvorfor hun igen vendte næsen mod Falster.

Her begyndte hun at læse til fysioterapeut, da hun havde hørt noget om en uddannelse til dyrefysioterapeut som forudsatte, at man var fysioterapeut først.
Imidlertid, da hun var ved at være færdig og skulle skrive bachelor, fik hun og en veninde den idé at uddanne sig til ridefysioterapeuter og skrive opgave om effekten af ridefysioterapi.


Hvad fik dig til at vælge uddannelsen?

Jeg valgte uddannelsen, fordi jeg syntes, det lød spændende at have heste i sin hverdag, og fordi det at bruge hesten som et behandlingsredskab lød super spændende. De bevægelser en hest giver, kan ikke findes andre steder, og man ved jo allerede at effekten af omgangen med dyr - specielt for sindslidende - er enorm. At man så kan bruge hesten som et redskab for at forbedre fysikken for mange er jo bare skønt.


Kan du huske, hvad dine forventninger var, og om uddannelsen levede op til dem?
Mine forventninger til uddannelsen var specielt høje, fordi jeg skulle skrive opgave om lige netop dette fag, og jeg syntes den levede ret godt op til forventningerne. Man skal have bestået sin afsluttende kliniske fysioterapeutiske eksamen, samt redet en godkendt LB og taget de tre ridemærker for at kunne tage "ekstra-uddannelsen" som ridefysioterapeut.


Hvad overraskede dig positivt? Og negativt?
Det overraskede mig positivt, at det er alle aldersgrupper, vi behandler på hesteryg, og at det er utrolig lærerrigt at kunne behandle så mange forskellige diagnoser. Jeg kan ikke sige noget negativt om denne uddannelse - måske havde jeg forventet en større faglighed inden for hesteverdenen som optagelseskrav, for de fleste kan slippe igennnem en LB, hvis de har en hest/har lånt en hest som kan det - der bør man sætte højere krav til forståelsen af ridning...Tænker hjælpere, sæde, vægtoverføring osv. - det synes jeg klart mangler.


Hvordan var undervisningen? Niveauet? Det sociale?

Undervisningen var helt udmærket, og det sociale var helt i top - vi er jo alle mennesker med samme interesse og samme grunduddannelse som vil de samme ting.


Hvad så nu, hvor du er færdig med uddannelsen?

Jeg arbejder som ridefysioterapeut lige nu i Kettinge på Lollands Hestesportscenter, hvor jeg vikarierer for en ridefysuioterapeut, som er på barsel. Jeg elsker mit arbejde, og ville ønske jeg skulle lave dette resten af mit liv! Det er perfekt at tage ridetøj på, når man skal på arbejde som fysioterapeut og dagene er aldrig ens!
Jeg behandler alt fra Cerebral Parese-børn til trafikskadede mennesker - de får en henvisning fra lægen og kan ride vederlagsfrit. Jeg arbejder i et team, som består af en uddannet handicapinstruktør, jeg selv som er uddannet fysioterapeut/ridefysioterapeut samt et hold af hjælpere til at trække hestene. De hjælpere vi har er alle underlagt tavshedspligt, og det er af yderste vigtighed, at de er sat ind i diagnoser, situationer omkring handicap osv. - vi gør meget ud af at udruste vores hjælpere bedst muligt til at kunne bistå vores fysioterapeutiske behandling på hest, og at de forstår, at det ikke er almindelig handicapridning, men fysioterapeutisk behandling, hvor man bruger hesten som redskab.


Men er der da slet ingen minusser?

Jo. Det største minus ved denne uddannelse - og derved også en lille reminder, hvis man har tænkt sig at komme igennem forløbet, er, at der ikke er jobmuligheder bagefter. Man kan altid blive afløser og få vikarjobs, men et fast arbejde er ikke noget man kommer sovende til. For at praktisere dette fag, skal men have et ydernummer - dette ydernummer er tildelt pr. landsdel og er på 37 timer. Hvis "gamle" ridefysioterapeuter har et ydernummer, som de ikke bruger til fulde, men kun bruger 10 timer af, kan resten ikke overgives til nye uddannede. Det er lidt rodet, men f.eks skal hende jeg vikarierer for, lukke sin praksis, før der bliver et ydernummer ledigt her på Lolland/Falster, som jeg så kan søge om at få. Derfor er jeg tvunget til at arbejde i en almindelig praksis som fysioterapeut, og så tage de vikariater jeg kan få til at passe ind i mit program - det er ærgeligt når patienterne står på venteliste til at komme til ridefysiooterapi, og det er ens drømmejob!


Tilføjet d. 09-06-2011 kl. 14:00 af i kategorien Uddannelse.
Forsidebillede: Ingen titel af Jean

Billede




Seneste relaterede nyheder
12-05-11 Fortsat jordbrugsuddannelse i Malling
13-05-11 Uddannelsestema: Parelli-instruktør - Dorthe
18-05-11 Uddannelsestema: Svankjær Efterskole
24-05-11 Uddannelsestema: Bråskovgård Efterskole
27-06-11 Uddannelsestema: Brøderup Efterskole
09-06-11 Uddannelsestema: Ridefysioterapeut
23-04-11 Uddannelsestema: Tilføjelse til Husdyrvidenskab
20-04-11 Uddannelsestema: Diplomtræner i ridning
02-04-11 Uddannelsestema: Jordbrug, fødevarer og miljø
02-04-11 Universitetsuddannelse i Aarhus tiltrækker unge med interesse for heste


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider