Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

10. klasse med speciale i heste og ridning

Informationsmøde 8. februar 2011 kl. 19 på Søborg Privatskole


Søborg Privatskole og Søborggård Hestecenter har indgået et samarbejde om oprettelse af en 10. klasse med speciale i heste og ridning.


"Når man er 14-16 år og gerne vil noget med heste, er det tit svært at få tiden til at "slå til", og tit står de unge med det dilemma, at de ikke ved hvad de skal efter at de er færdige med skolen." Udtaler Sally Schlichting, som er den ene af initiativtagerne bag projektet, "Ambitionerne med ridelinien er at give eleverne mulighed for at dygtiggøre sig fagligt ved at fokusere både på at forbedre den enkelte rytters niveau, men også på viden om hestens biologi, anatomi og pleje. Samtidig skal eleverne opnå et kendskab til alle de forskellige muligheder - ikke mindst uddannelsesmuligheder - ridning og omgang med heste kan føre til. Det gode ved dette samarbejde, er at skolegang og ridning ikke længere behøver at være et "enten eller" men i stedet kan være et "både og"."


Der vil være undervisning på Søborg Privatskole ugens første 4 dage og fredag vil der være undervisning på Søborggård Hestecenter. Skoleundervisningen vil variere mellem projekter, emnearbejde, gruppearbejde, individuelle opgaver og almindelig klasseundervisning.


Undervisningen på Søborggård Hestecenter vil være under ledelse af Sally Schlichting, der selv er aktiv rytter samt uddannet Cand. Oecon. Agro fra Landbo Højskolen, og vil være fordelt imellem rideundervisning og faglig teoretisk undervisning.


Ud over selve skolegangen og dagene med ridelinjefag, er der også fokus på at udvikle de sociale relationer og skabe netværk mellem skolens øvrige 10. klasses elever.


Skolen vil i årets løb også tilbyde:
? Inspirerende studietur
? Mindre udflugter
? Kulturelle arrangementer
? Specielle linjefagsarrangementer
? Uddannelsesvejledning
? Brobygning med andre uddannelsessteder


Det er muligt at få flere oplysninger på www.spskole.dk eller www.soeborggaard.com



Tilføjet d. 04-02-2011 kl. 09:07 og sidst rettet den 04-02-2011 kl. 09:17 af i kategorien Uddannelse.
Forsidebillede: Ingen titel af Jean

Billede




Seneste relaterede nyheder
12-05-11 Fortsat jordbrugsuddannelse i Malling
13-05-11 Uddannelsestema: Parelli-instruktør - Dorthe
18-05-11 Uddannelsestema: Svankjær Efterskole
24-05-11 Uddannelsestema: Bråskovgård Efterskole
27-06-11 Uddannelsestema: Brøderup Efterskole
09-06-11 Uddannelsestema: Ridefysioterapeut
09-06-11 Uddannelsestema: Ridefysioterapeut - Pernille
23-04-11 Uddannelsestema: Tilføjelse til Husdyrvidenskab
20-04-11 Uddannelsestema: Diplomtræner i ridning
02-04-11 Uddannelsestema: Jordbrug, fødevarer og miljø


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider