Logo used for printing

HN afstemning
Hvor meget betaler du i staldleje pr hest? (Foreslag: Sebrina )

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Pas på de giftige planter

Giftige planter er ikke velkomne på græsfolde: Men hvilke planter er det skal man holde øje med, og som er reelt giftge for heste. Her følger en oversigt over de mest udbredte giftige planter for heste i Danmark

 

Gennemgå folden

'Nu hvor mange heste tilbringer det meste af deres dag på folden, er det vigtigt at gennemgå folden for giftige planter, men også i løbet af græsningssæsonen. Især hvis græsset i løbet af sæsonen bliver sparsomt i løbet af sommeren, så bliver risikoen større for at hestene indtager alternative foderkilder, og skal du kunne sove roligt om natten, og være sikker på at der ikke opstår forgiftninger, så må du gå runden rundt på folden og holde øje med forekomsten af giftige planter også i løbet af hele græsningssæsonen. Men start ud med den store gennemgang, indendu lukker hestene på sommerfoldene.

 

De mest giftige planter og forgiftningsymptomer

Du får her en oversigt over hvilke planter du skal være opmærksom på at få fjernet fra folden (nogle planter mere kendte end andre) Desuden lister vi hvilke symptomer der opstår i forbindelse med en forgiftning, så du kan kender symtomerne og kan agere hurtigt, hvis du skulle være så uheldig at din hest indtager nogle af de giftige planter


Du ved det sikkert allerede, men ikke desto mindre kommer her en påmindelse om at være særlig opmærksom på at disse planter ikke finder vej ind på din hestefold.

 

For de mest giftige planter skal der kun få mængder til at være livstruende

For de mest giftige træer og planter gælder det, at der faktisk kun skal en relativ lille mængde plantevæv til, før din hest bliver meget syg eog kan risikere at komme i livsfare på grund af forgiftning.

 

 

Taks
Denne plante vokser sjældent frit i den danske natur, men er en populær plante i prydhaverne og som hækplante, men da den er EKSTREMT giftig for hesten, er det vigtigt at du kender til den, og sikre sig at de ikke vokse i umiddelbar nærhed af hvor der kommer heste.


Indtagelse af en meget lille mængde taks, kan have fatale konsekvenser for hesten. Så hold godt øje med, at din hest ikke kommer i nærheden af denne plante, der let kan have døden til følge.


Symptomer på forgiftning med taks viser sig som kolik, forsøg på opkast, diarré, ukoordinerede bevægelser, nedsat hjerterytme og tab af bevidsthed.

 

Ahorn
Frøene fra ahorn træet er giftige for heste. Derfor er det vigtigt at du sørger for, at der ikke vokser ahorntræer i nærheden af din fold. Frøene spredes via vinden, så selvom ahorntræet står et flere meter fra din fold, kan de små helikopterformede frø bevæge sig langt.


Når hesten indtager blot en lille mængde ahornfrø, vil den hurtigt blive meget afkræftet og få symtomer der minder om kolik. I tillæg hertil bliver hestens bevægelser meget stive.

 

Som nævnt er disse to planter, de planter der udgør den største trussel for din hest. Her kan en meget lille mængde være nok til at din hest kan få en dødelig forgiftning!

 

Men der er en lang række andre planter, som du også skal være opmærksom på kan forgifte din hest.

 

Hestekastanje
Modsat hvad navnet antyder, bør din hest IKKE indtage hestekastanjer. Hestekastanjen er giftig for hesten og symptomer på en forgiftning med denne kastanje viser sig som kolik, røde slimhinder, hypersensitivitet, muskelkramper og åndedrætsbesvær. Så hold hestekastanjerne langt væk fra din hest!

 

Agern
Det er de færreste heste der vil vælge at spise agern, hvis der ellers er foder nok tilgængelig på folden. Men ikke desto mindre bør du vide, at agern kan forgifte din hest. Symptomerne viser sig ofte ved at hesten mister appetit, får kolik eller ondt i maven og eventuel blodig diarré. En forgiftning kan også komme til udtryk via forstoppelse. I uheldige tilfælde kan det medføre dødsfald.

 

Falsk Laurbær

Falsk laurbær har intet med krydderibladene at gøre. Det er planter der ofte er hurtigtvoksende og er karakteristiske ved at de minder om laurbærblade man bruger til krydderi, men de er stedsegrønne og blanke året rundt, og derfor meget populære som hækplanter. De findes i utallige sorter, men fælles for dem alle er at de er giftige for heste, og giver tilsvarende symptomer som planterne beskrævet ovenfor.

 

Padderok
På engelsk hedder planten Horsetail - men du skal holde padderokken langt væk fra din hest.
Planten vokser vildt i hele Danmark og kan derfor nemt sprede sig til din fold.
Når hesten har indtaget padderok kan symptomerne vise sig via vægttab og nedsat appetit, pludselig opstået nervøsitet, ukoordinerede bevægelser og problemer med at rejse sig når den ligger ned.


Padderokken smager ikke helt så bittert som brandbægren, så det er vigtigt at du fjerner den, hvis du ser den, så hesten ikke får mulighed for at spise den.

 

Padderok vokser vildt i den danske natur - og kan derfor nemt forvilde sig ind på din hestefold eller i en mark der høstes til hø.

 

Padderok vokser vildt i den danske natur - og kan derfor nemt forvilde sig ind på din hestefold eller i en mark der høstes til hø.

 

Brandbæger
Vi kender den stort set alle sammen. Den djævelske brandbæger. Typisk vil heste undgå brandbægre på folden på grund af den bitre smag. Men da brandbægre spreder sig meget, vil det være mest hensigtsmæssigt at fjerne den, før den får lejlighed til at sprede sig. Du fjerner brandbægre ved at grave dem op og gerne brænde dem af.


Den største udfordring ved brandbægre er, at hvis planten kommer i vores hestes hø, så mister de den bitre smag, men giften findes stadig i planten. Derved kan hesten indtage store mængder af den giftige plante og få en forgiftning.


Symptomerne på forgiftning med brandbægre kan være ukoordinerede bevægelser, fotosensibilisering, vægttab , hesten vandrer i cirkler, gule slimhinder samt presser hovedet mod en mur, en træstamme eller bokslåge.

 

Brandbæger er nok den mest kendte giftige plante - og særligt i hø og wrap kan den forvolde stor skade for hesten. Årligt dør mange heste i Storbritanien af at indtage brandbægere, og de er dæmt ude som skadeplante på niveau som bjærneklo her i landet . alle lendejere har plligt til at fjerne dm fra markerne. dette forbud har vi - måse desværre ikke i Danmark, men pas på dem - de kan slå ihjel.

 

Smørblomst - også kendt som ranunkel
De fine gule smørblomster findes på rigtigt mange danske folde. Desværre. For smørblomsten er giftig for heste. Smørblomster har ligesom engbrandbægre en bitter smag, der betyder at heste ofte vil søge udenom den.


Symptomer på forgiftning med smørblomsten er hævelse og eventuelt små vabler i hestens mundslimhinde, hesten savler mere end normalt og kan have diarré samt koliktegn.
I særligt slemme tilfælde kan hesten få lav puls og udvikle paralyse (Paralyse er en form for muskellammelse).

 

Pas godt på hestene i græsningssæsonen!

 

Billede

 

Giftige planter er ikke velkomne på græsfolde: Men hvilke planter er det skal man holde øje med, og som er reelt giftge for heste. Her følger en oversigt over de mest udbredte giftige planter for heste i Danmark. Taks er populær i prydhaver og som hæk - men uønskelig på hestefolde, og hvor heste færdes, da den er meget giftig for heste og let kan have døden til følge (Arkivfoto)

 


Tilføjet d. 29-05-2020 kl. 10:38 af i kategorien Røgt og Pleje.
Forsidebillede: Ingen titel af Tinele (hesti)





Seneste relaterede nyheder
29-05-20 Pas på giftige træer og deres afgrøder i år
20-04-17 Temaaften: Giftige planter og ændringer i hesteloven
30-06-10 Giftige planter - Gifttyden
20-05-12 Giftige planter - Vårbrandbæger


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider