Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Kvindelig rytters død fortsat et mysterium

Omstændighederne omkring Den 38-årige rytter træner og hestehandler Iben Salling Syrik, der blev fundet død i familiens sommerhus er endnu ikke afklaret, og obduktion af kvinden har ikke bragt nyt i sagen. Sagen efterforskes fortsat som en mulig drabsag

 

Rytters død - fortsat mysterium

Det er fortsat et mysterium hvorledes den 38-årige rytter, træner og hestehandler Iben Salling Syrik, der mandag den 9. december klokken 10:48 fundet død i familiens sommerhus, Skovbrynet i Vesterlund ved Thyregod, er kommet ad dage. Kvinden boede i familiens sommerhus efter sin skilsmisse, da hun blev fundet død (se her).

 

Politiet har henvendt sig til offentligheden for at kunne klarlægge, hvad der skete forud for hendes død, men det er endnu ikke lykkedes, at opnå et gennembrud i efterforskningen, og det er fortsat et mysterium, hvordan den 38-årige Iben Salling Syrik fra Thyregod døde i familiens sommerhus ved Vesterlund.

 

 

Politiet har fået assistance

Politiet får nu assistance fra ind- og udland i efterforskningen af hendes død, men mangler fortsat et egentligt gennembrud i sagen til trods for talrige rapporter og henvendelser til politiet.

 

Sydøstjyllands Politi gik lørdag ud med nye oplysninger i sagen og fik 20 nye henvendelser fra offentligheden. Sydøstjyllands Politi har fået henvendelser fra hele Danmark, og endda en enkelt fra udlandet, men efterforskerne mangler stadig et egentligt gennembrud i sagen.

Vi nærmer os nu 30 henvendelser, og det er meget fint. Vi har fået henvendelser fra hele landet. Sågar en enkelt fra udlandet", fortæller efterforskningsleder, vicepolitiinspektør Carsten Thostrup, til TV SYD.

 

Obduktion har ikke kastet lys over dødsfaldet

Der er nu skrevet omkring 700 rapporter i sagen efter fundet af den døde 38-årige Iben Salling Syrik. Politiey kan ikke på nuværende tidspunkt udelukke at rytteren er blevet dræbt. Hendes lig er blevet obduceret. Men retsmedicinerne har umiddelbart ikke kunnet forklare årsagen til hendes død. Politiet behandler derfor sagen som et mistænkeligt dødsfald og altså et muligt drab.

Navnlig er efterforskerne interesseret i oplysninger om Iben Salling Syriks færden og gøren i weekenden den 7. og 8. december.

 

Efterforskningen savner gennembrud

Både oplysninger fra personer, som kender kvinden, som har talt med hende, eller som har været i kontakt med hende via for eksempel sociale medier har politiets interesse. Politiet oplyser, at

Iben Salling Syrik har beskæftiget sig meget med heste, og muligvis kan man have været i kontakt med hende ad den vej.

"De 20 nye henvendelser er med til at give os flere brikker i den mosaik, som kan give os et samlet billede af den dødes kvindes seneste døgn i live - men endnu har vi ikke fået tilstrækkelig viden om dødsårsagen", siger efterforskningsleder, vicepolitiinspektør Carsten Thostrup, Sydøstjyllands Politi, søndag formiddag til TV SYD.

 

Folk har henvendt sig med relevante ting. Men på trods af, at det har givet gode informationer, er der stadig ikke afgørende nyt i forhold til dødsårsagen.

 

- Vi er ikke blevet klogere på, hvordan Iben Salling Syrik døde. Men henvendelserne giver selvfølgelig større viden om kvinden, og det kan godt føre til gennembrud på længere sigt", siger Carsten Thostrup.

 

Billede

 

Omstændighederne omkring Den 38-årige rytter træner og hestehandler Iben Salling Syrik, der blev fundet død i familiens sommerhus er endnu ikke afklaret, og obduktion af kvinden har ikke bragt nyt i sagen. Sagen efterforskes fortsat af som en mulig drabsag (Foto Politiets Pressefoto:Peter T. Staggemeier)


Tilføjet d. 25-12-2019 kl. 21:58 og sidst rettet den 25-12-2019 kl. 21:59 af i kategorien Nyheder generelt.
Tags: Dødsfald.
Forsidebillede: Ingen titel af Tinele (hesti)





Seneste relaterede nyheder
15-06-14 En sort lørdag for en farlig sport
21-11-13 Dødsfald blandt heste skyldes agern
19-10-13 At undgå kolik


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider