Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Hesteglad kongelig fødselar hædret på Koldinghus

I anledning af H.K.H Prinsesse Benediktes 75 års fødselsdag, havde Dansk Varmblods showudvalg, sammensat et flot hesteshow for den hesteglade fødselar på Koldinghus. Arrangementet blev talstærkt bakket op af publikum

 

Fejring af hesteglad prinsesse

Publikum var mødt talstærkt frem på ridebanen ved Koldinghus for at se det hesteshow, som Dansk Varmblods showudvalg så flot havde sammensat for at hylde prinsessens hesteinteresse. I anledningen af prinsesse Benediktes 75 års fødselsdag.

 

Det blev et særdeles underholdende show, der gav publikum den rette anledning til både at juble og gispe - og dermed blev fejringen af HKH Prinsesse Benedikte også en glimrende reklamesøjle for de mange facetter ridesporten rummer.

 

 

Julie indledte showet med nationalsang

Julie Bertelsen åbnede med at synge nationalsangen, som hun gjorde det i Herning ved Dansk Varmblods hingstekåring, og der var god opbakning på tilskuerpladserne.

 

Major Christian Holm fra Gardehusarregimentet fortalte herefter med viden og humor om regimentets historie og beskrev uniformens mange detaljer for publikum. Garderhusarerne leverede et flot show, som virkelig faldt i publikums smag.

 

Herefter kom pulsen op hos publikum da en god håndfuld ryttere viste, hvad de og deres ponyer formår i Mounted Games. Rosi Hocheggers danske knabstrupper Scout havde lidt sin egen holdning til, hvad han skulle (eller nærmere ikke skulle) i dagens show, men det bragte blot latteren frem og især børnene jublede over den frække, plettede hingst.

 

Stemningsfuld pas de deux med Dufor og Daniel

Selvfølgelig var der også et indslag med nogle af Danmarks for tiden absolut bedste dressurryttere. Danmarks ukronede dressurdronning Cathrine Dufour og Daniel Bachmann Andersen, der netop præsterede en fjerdeplads ved World Cup finalen i Gøteborg, havde medbragt den unge Bohemian og Zee Me Blue, og red en smuk pas de deux.

 

Det er ikke ofte to ryttere på verdensranglistens top ti, slår sig sammen og giver opvisning, men de stiller gerne op for vores hesteglade prinsesse Benedikte, der også selv har gjort meget for ridesporten i såvel Danmark som internationalt. Hesteballetten blev akkompagneret af Julie Berthelsen, og det bidrog med en yderligere intens stemning, som faldt i publikums smag.

 

Paradressur med vink

Næstfølgende var pararytter Malene Høj Sommerlund på banen, der tillige leverede et indlevende indslag, hvor publikum blev anmodet om ikke at klappe, men i stedet vinke. Der blev efterfølgende vinket på livet


Ridning starter ude på rideklubberne og Kolding Rideklub havde sendt et elevhold til Hesteshowet. Voltigererne fra Billund Sportsrideklub fik efterfølgende publikum til at gispe og gyse, da den yngste voltigerer blev løftet højt til vejrs.

 

Digby, dagens overraskelse

Dagens overraskelse for alle var uden tvivl Hongkong den aldrende OL-bronzevinder Digby med Nathalie zu Sayn-Wittgenstein i sadlen. Digby var pudset af i dagens anledning, og fik uden tvivl en lige så god dag i rampelyset som dagens tobenede fødselar.

 

Det var et bevægende øjeblik, da prinsesse Nathalie red 22-årige Digby ind på ridebanen ved Koldinghus som det passende sidste nummer i hesteshowet, der var skræddersyet i anledning af H.K.H. Prinsesse Benediktes 75-års fødselsdag.

 

Den 22-årige Digby nød til fulde opmærksomheden, og kunne fint huske de svære dressurøvelser, selvom han nu til daglig tilbringer sin tilværelse som pensionist på fold og på tur i naturen omkring Berleburg.

 

Adspurgt efter Hesteshowet og fremvisningen af den spændende udstilling: Prinsesse af tiden, som var stablet på benene i dagens anledning, bekræftede prinsessen selv, at højdepunktet havde været at se Digby på banen, fordi han betyder så uendeligt meget for hende.

 

Både fødselaren, de optrædende, arrangørene og ikke mindst de mange fremmødte publikummer fik en rigtig dejlig dag i de flotte omgivelser på Koldinghus.

 

Se TV-klippet fra TVSyd her

 

Billede

 

I anledning af H.K.H Prinsesse Benediktes 75 års fødselsdag, havde Dansk Varmblods showudvalg, sammensat et flot hesteshow for den hesteglade fødselar på Koldinghus. Arrangementet blev talstærkt bakket op af publikum


Tilføjet d. 30-04-2019 kl. 10:38 af i kategorien Arrangementer.
Forsidebillede: Ingen titel af Tinele (hesti)





Seneste relaterede nyheder
20-03-18 Levende legende fylder 25 år
05-09-15 WBFSH og FEI har indgået ny aftale
08-08-14 Hvorledes fortolkes hestens stress?


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider