Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Kristy Oatley og du Soleil sætter ny australsk rekord

Australske Kristy Oatly har igen slået sin egen nationale rekord i dressur Kür da hun med sin fastastiske vallak du Soleil opnåede en score på 78,130 i Küren ved World Cup kvalifikationen i Salzburg i Østrig. Hermed slog hun sin egen rekord fra Herning tidligere på året

 

Slog sin egen nationale rekord

Den i Tyskland fastboende australske dressurrytter Kristy Oatley har med sin fast firbenede partner du Soleil, i den forgangne weekend igen sat ny australsk rekord i dressur. Det skete da hun i Salzburg i Østrig søndag red Grand Prix Freestyle ved World Cup kvalifikationen søndag. Det er anden gang i år denne olympiske og WEG deltagende ekvipage har sat ny rekord i en kür konkurrence.

 

Hendes livs karakter

Med den 14-årige hanoveraner vallak har Kristy opnået hende livs karakter, nemlig 79.330 procent og har hermed slået sin egen australske rekord, som hun satte ved World Cup stævnet I Herning I oktober måned (se her). Her scorede hun 78,130 % og satte deres første australske rekord, hvor de brød den gamle rekord på 77,650 %, der på daværende tidspunkt havde stået i næsten 20 år, sat af den 4x olympiske hest Quando Quando ved OL i Beijing i år 2000.

 

 

Holder også national rekort i Grand Prix Specialen

Den succesfulde australske ekvipage holder også den gældende australske Grand Prix Speciale rekord på 74,605 %, som de satte sammen ved WEG i Tryon, i North Caroline i september. Kristys kusine Lyndal Oatley der ligeledes holder til i Tyskland med sin svenske mand Patrik Kittel, holder den australske rekord i Grand Prix på 72,800 %, som hun satte på Sandro Boy for tre år siden.

 

Kristy og du Soleil er i dag den højest rangerende australske dresser ekvipage, og ligger for nuværende som nummer 44 på verdensranglisten. Dette har været udslagsgivende for at det australske hold i modsætning til Danmark allerede har kvalificeret sig til OL I Tokyo I 2020.

 

Duse, som Kristy kalder du Soleil gjorde det fantastisk i weekenden ifølge den regerende australske mester: "Han var fantastisk og scorede højt nok til trods for at han galoperede i traversen. Han vil bare derud og give sit bedste hver eneste gang - en true blue partner!!", skrev den 40-årige dressurrytter til det amerikanske dressage-news efter sejren.

 

Ifølge Kristy har Soleil endnu mere at give af, og betragter ham som den bedste hest hun nogensinde har haft. Det taler for sig selv, da Kristy også har redet heste som Bolero og den fire-dobbelte OL-hest Quando Quando.

 

Billede

 

Australske Kristy Oatly har igen slået sin egen nationale rekord i dressur Kür da hun med sin fastastiske vallakdu Soleil opnåede en score på 78,130 i Küren ved World Cup kvalifikationen i Salzburg i Østrig. Hermed slog hun sin egen rekord fra Herning tidligere på året (Arkivfoto: JP-Photo.dk)


Tilføjet d. 13-12-2018 kl. 11:28 af i kategorien Ridesport.
Forsidebillede: Ingen titel af Tinele (hesti)





Seneste relaterede nyheder
07-05-19 Kristy Oatley og datter sætter konkurrenterne til vægs
24-10-18 Ny australsk highscore ved World Cup stævnet i Herning
12-12-16 Australier fører vesteuropæisk liga


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider