Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Endelig sejr til Steve Guerdat og Bianca

Bianca er Steve Guerdats nyere superstjerne. De har efterhånden været på banen rigtig mange gange til de største stævner - bl.a. deltog de ved dette års World Cup finale. Biancas kvaliteter kan man heller være i tvivl om, men alligevel er det ikke lykkedes parret at komme helt til tops i de store klasser. Nu lykkedes det endelig.

Det var en spændende Rolex Grand Prix, det afsluttede det fantastiske stævne ved Royal Windsor, hvor flere af verdens bedste ryttere var til start i håbet om at vinde de 75.000 euro (ca. 560.000 kr.)

Feltet i dagens Grand Prix var på 30 ryttere der skulle igennem den 160 cm store bane, som indeholdt flere svære linjer på banen. Men fejlene faldt alligevel rimeligt fordelt rundt på banen. Det lykkedes 10 ryttere at ride banen fejlfrit, og de skulle efterfølgende mødes til en omspringning.

Første rytter i omspringningen var britiske William Whitaker, og han lagde ud med at springe en perfekt fejlfri runde, som kun lagde pres på de resterende ryttere. Fætteren Robert Whitaker fulgte lige efter, og han viste at tiden sagtens kunne slås - men med 4 fejl på kontoen, blev det ikke til en førerposition denne gange.

Italianske Emanuele Gaudiano red omspringningen lynhurtigt, hvor han tog et galospring mindre på flere af distancerne hvilket satte ham i spidsen med den imponerende tid 44.31 sekunder. Det lykkedes dog amerikanske Laura Kraut på Catwalk 22 som næste rytter at sætte tiden, som resten af rytterne skulle slå, hvis de ville vinde de 560.000 kr. Hun red 0,79 sekunder hurtigere end Emanuele ved at ride med marginalt mere plads i vendingerne, men det gjorde så at hun kunne holde tempoet endnu højere. Det resultat skal ses i lyset af, at hun kun har haft den 11-årige Catwalk i 3 uger.

Med yderligere 4 ryttere tilbage - der bl.a. indeholdt to ryttere med individuelle guldmedaljer fra 2008 og 2012 - var der ikke tvivl om at der ville blive redet efter førstepladsen. Det skulle blive Steve Guerdat der tog sejren med den fantastisk Bianca, da de var de eneste der lykkedes at slå Lauras tid. Steves tempo var helt i top, og hans vendinger var lynhurtige - det resulterede i at de red hele 0,41 sekunder hurtigere end Laura, hvilket betød deres tid var på 43.11 sekunder.

Det lykkedes en enkel rytter at ride med en fantomtid. Det var Eric Lamaze, og lige til det sidste så det ud til at han ville tage føringen, da han red i mål med tiden 41.82 sekunder - men en let berøring på sidste forhindring fik springet til at falde, og de måtte tage til takke med 4 fejl.

Steve Guerdat udtalte efterfølgende om sit ridt: "Windsor har været et godt sted for mig. Jeg havde en rigtig god fornemmelse på vej ind til banen i dag. Bianca har sprunget virkelig godt, og hun har fået mere erfaring. Hun føltes rigtig frisk og glad i denne uge. Det lyder måske skørt, men lige så fantastisk som hun er, så er dette den første klasse vi har vundet sammen. Så jeg er virkelig tilfreds med hende, hun fortjener det virkelig og det er meget specielt".

Se Steve Guerdats omspringning fra dagens Grand Prix her.

Kilde: Royal Windsor Horse Show


Tilføjet d. 13-05-2018 kl. 23:53 af i kategorien Ridesport.
Forsidebillede: Falsterbo Horse Show 2017 af CK 1





Seneste relaterede nyheder
13-01-20 Steve Guerdat starter 2020 med sejre
02-05-17 Steve Guerdat sejrer i Lummen
28-03-16 Steve Guerdat World Cup vinder anno 2016!
28-03-16 Optakt til afgørelsen i World Cup Finalen
15-12-15 Steve Guerdat vinder €1.200.000 i Geneve
27-10-15 Albführen's Paille igen ude med skade
21-07-15 Regerende OL-guldvinder testet positiv for doping
20-08-13 Favoritterne i topform på EM’s første dag
22-04-12 Rich Fellers vinder World Cup
22-04-12 Spændende World Cup finale i fulde gang


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider