Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Guld til Danmark for hold i NM

Det blev i dag til en solid medalje af guld til det danske dressurlandshold for seniorer ved de nordiske mesterskaber i Kristiansand. De danske piger sikrede sig med en samlet overlegen indsats, sejren i dagens Grand Prix klasse

 

Dejlig solbeskinnet dansk sejrsdag

På denne solbeskinnede fredag eftermiddag var der tilsvarende solstråler i den danske lejer ved de nordiske mesterskabers første klasse i holddressuren for seniorer, da det danske landshold sig sejren i dagens Grand Prix klasse. Med stærke individuelle præstationer formåede de danske dressurpiger, næsten at gøre U25 rytternes pragtpræstationer efter, da Danmark formåede at sikre sig de to første pladser i klassen, foruden en femteplads og en tiendeplads, med det slutresultat at Danmark samlet i overlegen stil sikrede sig guldet.

 

Mai Tofte og Rustique sejrer

Mai Tofte Olesen tog sejren i klassen på Rustique (e. heslegårds Rubin / Midt-West Ibi-Light) med en dommerscore på 70,565 %. Lige efter Mai, med blot få marginaler til forskel, kom endnu en dansker, nemlig den i Luxemburg bosiddende Rikke Svane på hendes trakehner avlshingst Finckenstein (e. Latimer / Kennedy). Med 70,500 %.

 

 

To svenskere fulgte herefter, hvorefter carina Cassøe Krüth indtog femtepladsen på hoppen May-Day Graftebjerg (e. Dream of Heidelberg) med 69,370 %.

 

Den i Danmark herboende finske rytter Mikala Lindth fulgte på sjettepladsen på Bellissimo (e. Samba Hit II /Jazz).

 

Sidste dansker blev Karin Nissen på Eno (e. Eskadron / Pardon), der i dag ikke have den bedste tur. Ekvipagen red til en samlet tiendeplads til 66.652 %.

 

Landholdet indfriede forventingerne

Glæden var dog stor i det samlede landshold, da der blev talt op, og det var klart, at Danmark havde sikret det nordiske guld og den første medalje for seniorene i dagens CDI*3 Grand Prix, og hermed havde indriet alle forventningerne til dagens konkurrence.

 

Efterfølgende skal der så rides henholdsvis Grand Prix Speciale og Grand Prix Kür. Her vil der være tre danskere at finde i Küren, mens Karin Nissen bliver alene om at ride specialen.

 

Se alle start- og resultatlister fra Grand Prix'en her

 

Billede

 

Det blev i dag til en solid medalje af guld til det danske dressurlandshold for seniorer ved de nordiske mesterskaber i Kristiansand i Norge. De danske piger sikrede sig med en samlet overlegen indsats, sejren i dagens Grand Prix klasse. Her Mai Tofte Olesen på Rustique (Arkivfoto: JP-Photo.dk)

 


Tilføjet d. 11-05-2018 kl. 22:47 af i kategorien Ridesport.
Forsidebillede: Ingen titel af Tinele (hesti)





Seneste relaterede nyheder
29-12-19 Mai Tofte red til over 73 % i Küren
30-06-19 Endelig individuelle danske NM i springning
30-06-19 Danmark tog sig godt af de individuelle medaljer
30-06-19 NM medaljeregn til Danmark
18-06-19 Udtagelser af pony-dressurryttere til NM og EM
17-06-19 Pony- og children-ryttere udtaget til NM i springning
17-06-19 Junior- og ungryttere udtaget til NM og EM i dressur
13-06-19 Militaryryttere er endeligt udtaget til NM
28-05-19 Junior og Young Riders udtaget til NM i dressur
22-02-19 Mai og Rustique sejrer i Norge


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider