Logo used for printing

HN afstemning
Hvor meget betaler du i staldleje pr hest? (Foreslag: Sebrina )

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Pas på dig selv - når du hjælper din hest!

Nu kan du fuldføre et GRATIS on-line kursus, der har til sigte at forberede og ruste dig der træder til ved ulykker med større dyr som heste der potentielt kan bringe dig selv i fare. Kurset er på engelsk, men er et rigtigt godt grundlag for sikkerhed, særligt for personer der omgås og arbejder med heste til daglig

 

Gratis on-line kursus for hestefolk

Hesteejere og hjælpere ved stævner og arrangementer opfordres til at tage et gratis online kursus, der har til formål at højne opmærksomheden på personlig sikkerhed, når man omgås og arbejder med heste og andre store dyr, der er udsat for en ulykke.

 

Alle der har med heste og andre store dyr at gøre, ved at heste meget nemt kan komme i alle mulige former for problemer, såvel i standen, på folden, på konkurrencebanerne, i skoven, på vejene, eller i andre situationer, og at det at gribe ind i potentielt kritiske situationer kan bringe os selv i fare, hvis vi ikke gør det med omtanke.

 

 

Pas på dig, når du hjælper din hest!

I bestræbelserne på at redde vore heste ud af ulykker eller faresituationer, risikerer vi ofte i vores ihærdighed på at komme vore dyr til undsætning, at udsætte os selv for alvorlig fare, at komme til skade. Der er imidlertid nogle simple ting vi kan gøre, for at forbedre vores egen sikkerhed når vi hjælper vore dyr.

 

Gestus fra Australian Equine Advocacy Group Horse SA

Dette har den australske hesteorganisation Australian Equine Advocacy Group Horse SA, sat fokus på, og i en sådan grad, at de har udviklet et online-kursus, som de gratis tilbyder til alle der har med heste at gøre overalt i verden, som et fælles bidrag til at vi kan passe på os selv og hinanden, når vi omgås vore dyr!

 

Det er netop den australske hesteorganisation Australian equine advocacy group Horse SA's, formål, at forberede de personer der træder til for at hjælpe ved hestearrangementer eller på større arbejdspladser med der håndterer større dyr, således at alvorlige følgeulykker eller tilskadekomster kan undgås. Derfor har de udviklet det gratis online-kursus

 

Om kurset

Kurset har titlen ' Tilfælde der involverer store dyr'. Kurset har, til trods for at det er på engelsk en form, der gør det nemt for de fleste at følge, med illustrationer og fotos, og det omhandler emner så som hesteadfærd, at arbejde som et team om opgaven, og hvad der kan være nødvendigt at have af udstyr, hvis uheldet skulle forekomme.

 

"Vi håber, at kurset vil øge opmærksomheden blandt arbejdsgivere og arrangører af hestearrangementer, om behovet for at instruere medarbejdere, ansatte og frivillige hjælpere til hvordan de kan håndtere en ulykke der involverer en hest eller et andet større dyr" udtaler Julie Fiedler, der er Executive Officer for Horse SA.

 

30 minutter er godt givet ud

Det tager mindre end 30 minutter af din tid at fuldføre kurset, og du får leveret et personligt certifikat efterfølgende pr e-mail, der dokumenterer din gennemførelse af kurset. Desuden modtager du et link til supplerende materiale, du kan gøre brug af.

 

30 minutter må siges at være en ringe investering i din egen sikkerhed, så spring på og fuldfør kurset!

 

Det anbefales at kurset gennemføres ad en gang (30 minutter) og at det ikke afbrydes undervejs.

 

Kursusdetaljer

Konkret om kurset:

  • Pris: Helt og aldeles gratis uden nogen forpligtelser, andet end at ruste dig til at passe bedre på dig selv
  • Indhold: 24 sektioner med tre tests og et spørgeskema i slutningen af kurset
  • Tidskrav: i alt ca. 30 minutter
  • Certifikat: du modtager et personligt certifikat som dokumenterer din gennemførelse af kurset (e-mailes til dig efterfølgende)
  • Ekstramateriale: Planlægningsværktøj 7-punkts Heste ulykkes plan, Transport kort, tjekliste m.v.

Følg linket til for at læse mere eller fuldføre det gratis kursus - hvilket helt klart kan anbefales alle at gøre, når I nu har muligheden for det.

 

God fornøjelse!

 

Du kan finde linket til online-kurset her

 

Projektet er finansieret under The National Disaster Recovery Program under South Australia Government og The Commonwealth Department for Home Affairs i Australien.

 

 

Billede

 


Tilføjet d. 02-04-2018 kl. 22:18 af i kategorien Nyheder generelt.
Forsidebillede: Ingen titel af Tinele (hesti)





Seneste relaterede nyheder
11-09-17 Hvor hårdt sparker en hest?
17-02-17 Ny sikkerhedsportal skal forebygge børneulykker
05-02-17 Kursus i DVs lineære registrering i Helsingør
02-02-17 Brænder du for at undervise?
27-08-15 Stripper for sikkerhed på vejene!
14-07-14 Ny uddannelsesportal til hestefolk
27-07-13 Forebyg skader med allround-fitness
07-05-10 Kursus i bedømmelse af heste
10-02-10 Hestedoktorens foderkurser
29-01-10 Ponyavlerkurset på Skrødstrup Efterskole er vel overstået


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider