Logo used for printing

HN afstemning
Hvor meget betaler du i staldleje pr hest? (Foreslag: Sebrina )

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Anne Blomgren og Quattro på svensk A-hold

Den svenske dressur Anna Blomgreen, der tidligere har redet for Blue Hors og Helgstrand Dressage, og tillige gift med den i Danmark så populære australske Horseman Will Rogers, er blevet udtaget til det svenske A-hold i dressur - tilmed på en dansk hest Tørveslettens Quattro

 

Anne Blomgren på svensk A-hold på dansk hest

Den tysk baserede svenske dressurrytter Anna Blomgren har i løbet af året leveret flotte resultater på DV-hoppen Tørveslettens Quattro, så flotte, at hun nu er udtaget til dressurlandsholdets A-trup i Sverige på netop Tørveslettens Quattro.

 

Det har været et flot år for Anna Blomgren og den ni år gamle DV-hoppe Tørveslettens Quattro (e. Quaterback/ Carano). Ekvipagen debuterede på internationalt niveau så sent som i maj måned, med Tørveslettens Quattro, men har allerede opnået mange flotte resultater. Den foreløbige scoringsrekord satte de i franske Deauville i juli, hvor de vandt Grand Prix Special med 75,039 - og for 2 uger siden vandt de Grand Prix Special ved det 5-stjernede dressurstævne i Geneve.

 

 

Svensker med dansk indflydelse

Anna Blomgren Rogers, der har en fortid som rytter på Blue Hors og hos Helgstrand Dressage, flyttede til Holland og giftede sig med Will Rogers, men nu bosiddende i Tyskland, hvor hun sammen med sin mand har base hos hendes træner siden august, Patrik Kittel.

 

Udover at komme på landsholdet med den danskavlede 10-årige DV-hoppe Tørveslettens Quattro (e. Quarterback/Carano) er Anna Blomgren Rogers også tidligere trænet af de danske OL-ryttere, Anne van Olst - og tillige af Morten Thomsen.

 

Anna er kommet på det svenske landshold sammen med Minna Telde og Paulinda Friberg. Niveauet over dette - i den såkaldte Spetstruppen finder man det svenske EM-bronzehold bestående af Therese Nilshagen, Patrik Kittel, Tinne Vilhelmson Silfvén og Rose Matthiesen.

 

Kilde: Ridsport

 

Billede

 

Den svenske dressur Anna Blomgreen, der tidligere har redet for Blue Hors og Helgstrand Dressage, og tillige gift med den i Danmark så populære australske Horseman Will Rogers, er blevet udtaget til det svenske A-hold i dressur - tilmed på en dansk hest Tørveslettens Quattro (Privatfoto: Anna Blomgreen)


Tilføjet d. 27-12-2017 kl. 11:29 af i kategorien Ridesport.
Forsidebillede: Ingen titel af Tinele (hesti)





Seneste relaterede nyheder
26-04-18 Quattro har brækket sin kæbe
01-08-17 Will & Anna: det gælder om at skabe tillid
18-09-17 Anna Blomgreen Rogers - succes med dansk forbindelse
15-09-15 Brug hjernen – også hestens
24-08-15 Horsemanship og dressur i smuk harmoni
03-05-11 Dressurlandsstævne i Frederiksværk tiltrækker verdensmestre


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider