Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

4 ekvipager kvalificeret til finalen i Zangersheide

Fredag stod den på 2. kvalifikation i Zangersheide, der er beliggende i Lanaken i Belgien. Efter torsdagens ture, lykkedes det flere danske ryttere at fortsætte den gode stil og kvalificere sig til finalen. Resten af danskerne red i dag deres b-finaler.

For 5 års er følgende to ryttere kvalificeret til finalen, efter at de har redet fejlfrit i deres to første runder:
Karen Rohde med Le Hero Ask e. Le Champ Ask/Carson Ask.
Jesper Meyenburg med den kårede hingst Bøgegårdens Gladiola e. Bøgegorden's Graf's Stakkato/Bøgegårdens Apollo.

Flere andre ryttere lykkedes at ride fejlfrit i deres 2. kvalifikation, men efter de havde fået fejl i deres 1. kvalifikation, var de desværre ikke med i kampen om finalepladserne. 4 ekvipager lykkedes at ride fejlfrit ud over de to, der lykkedes at kvalificere sig til finalen. De 4 ryttere var:
Pernille Tribler med Cappucino PR e. Cormint/Cassini II.
Nadia Siesbye Suhr med Kløvergårdens Dirty Dancer e. Favorit Ask/Lambrusco Ask.
Søren Møller Rohde med Humberto Ask e. Cornet Obolensky/Böckmanns Lazio.
Rikke Haastrup med Cavalino e. Conteur/Calato Z.

Resultaterne for de resterende danske ryttere i 2. kvalifikation var:
Jennifer Fogh Pedersen med Casallantum e. Casall/Quantum fik 8 fejl. Det samme gjorde Sabine Korfitz Christensen med Calina e. Ci Ci Senjor Ask/Cornet Obolensky. Christian Petersen fik med Clara Alfarvad Z e. Cancara Z/Carolus H 17 fejl.


2. kvalifikation for 6 års
For 6 års er følgende ryttere kvalificeret, efter at de både har redet fejlfrit, men også havde en kamp om at være hurtige nok til at kunne blandt de bedste 6 års:

Karen Rohde med Fendi Ask e. Favorit Ask/Carthago, efter de fik redet sig ind på en 19. plads med tiden 64.00 sek.
Rikke Haastrup med First Choice HT e. Favorit Ask/Contendro I, som red sig til en placering som nr. 53 med tiden 68.75 sek.

Resultaterne for de andre danskere i klassen var:
Thomas Jensen med Diarada S e. Diarado/Cassini I fik redet sig til en placering som nr. 40, efter de red fejlfrit i tiden 67.26 sek.
Eva Kramer red fejlfrit både torsdag og fredag på Quadrosson Ask e. Quadros/Carentan, men var desværre ikke hurtig nok til at komme med i finalen. De endte udenfor placering med den fejlfrie runde der var med tiden 71.80 sek. En enkel tidsfejl blev det til for Ulrik Kjær på Favorit Julius e. Favorit Ask/Julius, og de kom altså rigtigt godt tilbage efter deres uheld i torsdags. Christoffer Lindenberg red med Toulon's Stern Dei Folletti e. Toulon/Casper sig også til en enkel tidsfejl.
Rikke Haastrup fik med Balouca Z e. Baloubet du Rouet/Parco desværre 4 fejl, og det samme gjorde både Christoffer Lindenberg med Loverboy e. Andiamo Z/Quick Star, Christian Petersen med Lester Z e. Levisonn/Carolus II og Jesper Meyenburg med Syvhøjegårds Eyecatcher e. Ci Ci Senjor Ask/Carano. På Cato Alfarvad Z e. Crown Z/Alfarvad Grundgold II fik Chrisitan Petersen 8 fejl og Søren Møller Rohde fik med Chasseur Ask Z e. Casall/Carthago 9 fejl. 12 fejl blev det til for Mille Bisgaard med Engerupgaards Cezanne e. Balou du Rouet/Lucky Light.

2. kvalifikation for 7 års
Desværre lykkedes det ikke danskerne at klare sig godt nok i 7 års klassen til at blive kvalificeret til finalen. Men der var alligevel flere gode resultater hos de danske ryttere:
Bedste resultat kom Christina Nielsen med på Lambert Ask e. Lambrusco Ask/Carthago Z, efter de red med 4 fejl i tiden 72.40 sek.
Dernæst kom Rikke Rothe Nielsen med Syvhøjegårds Hurrycane Dice e. Diamant de Revel/Churchill med 8 fejl, og samme resultat opnåede Mikkel Laursen med Cadiz e. Chellys Z/Godsend du Reverdy. Lars N. Pedersen fik med Grafitti P e. Bøgegården's Graf's Stakkato 11 fejl og Karen Rohde fik 12 fejl med Cornettino Ask e. Cornet's Stern/Chacco-Blue. En enkel rytter udgik, det var Frederikke Strøm med Bredvig Crista e. Cris Ask/Aston.


Den første finale er sat til at starte i morgen kl. 9.45, hvor det er 5 års hestene der skal i vælten. Alle finalerne foregår inde på den store arena, og for både 5 og 6 års hestene betyder det, at de skal konkurrere på en bane, de ikke har konkurreret på før. Dog tilbydes rytterne at kunne morgenride på banen inden finalerne. Finalen for 6 års er sat til at starte kl. 13.10 og for 7 års kl. 16.10. Finalerne kan streames live på clipmyhorse.de, hvilket er gratis så længe man vil se det på en lille skærm.

Resultaterne af klasserne og startlisterne til finalerne kan ses HER.


Tilføjet d. 24-09-2017 kl. 00:25 af i kategorien Ridesport.
Tags: UVM og Zangerheide.





Seneste relaterede nyheder
15-05-20 Stor bruttotrup til UVM på Zangersheide
26-04-20 Fem Helgstrand heste videre i KWPN
26-04-20 Bliver der UVM i Verden?
18-11-19 Der bliver UVM i Ermelo igen
12-07-19 UVM indfører sidste øjebliks justeringer
08-07-19 Niktaro trukket fra Ermelo
25-03-19 Vil du til UVM på Zangersheide?
16-09-18 Flot dansk afslutning ved UVM for springheste
05-08-18 UVM 5-års guld til Helgstrand
27-07-18 Devonport og Fiesta Danza til Helgstrand


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider