Logo used for printing

HN afstemning
Hvor meget betaler du i staldleje pr hest? (Foreslag: Sebrina )

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

4 nye Danmarksmestre hos ponyerne og childrenrytterne

I den forgangne weekend var der DM for ponyrytterne samt childrenrytterne i springning i Stevnstrup Rideklub. Der var tale om et DM, som ikke var tilnærmelsesvis så velbesøgt, som det plejer at være. Det betød også, at mesterskaberne var mere åbne end det oftere er tilfældet.


For de helt unge ryttere - kat. 3 ponyerne, hvor man maks må være 13 år - var der 21 ekvipager til start i første runde. Her udgik i alt 4 ryttere, og en enkel rytter afmeldte 2. runde, hvilket betød at 16 ryttere skulle mødes i anden runde. På vej ind i 2. runde, var der kun to ryttere det var lykkedes at ride fejlfrit i første runde og 3 ryttere havde 4 fejl. Men det skulle vise sig at topplaceringerne kom til at ligge mellem de to der red fejlfrit - Caroline Amalie Bak Attermann med Stand Tor's Flying Surprice og Malou Kastberg med Bjerregårds Katja - samt den eneste af de ryttere med 4 fejl i første runde, som lykkedes i også at ride med kun 4 fejl i anden runde, som var Mathilde Baaring Kjærgaard med Parc Wasabi.
Da Caroline var den eneste der formåede at ride begge runder fejlfrit, havde hun sikret sig guldet uden at skulle ud i en hæsblæsende omspringning. Det samme gjorde sig ikke gældende for Malou - hun fik 8 fejl i anden runde, og med Mathildes 4 fejl i begge runder, lå de samlet med 8 fejl. Det var dog Malou der trak sig sejrsrigt ud af det, efter hun var den hurtigste i tiden 33.82 sek. Mathilde var også fejlfri, men næsten 2 sekunder langsommere i tiden 35.78, hvilket betød at hun fik bronzemedaljen.
Resultatet af klassen kan ses HER.

 

Kat. 2

For 2'er ponyerne var der kun 8 ryttere til start i klassen, og ud af de 8 lykkedes det 3 ryttere at ride fejlfrit i første runde. Det skulle vise sig at den endelige medaljerækkefølge også skulle blive fundet mellem dem, selvom de øvrige ryttere stærkt fik forbedret deres resultater fra førstedagen.
De 3 ryttere der lykkedes at ride fejlfrit på førstedagen var Freja Høyer Pedersen med Sabrina Fair, Josefine Sandgaard Mørup med Kantje's Valentijn samt Cecilie Kjær med Bassy. I anden runde var det kun Freja og Josefine, der lykkedes at ride fejlfrit, og de skulle så mødes i omspringningen. Her var Josefine den første i omspringningen, og med et enkelt stop undervejs, skulle Freja ikke gøre andet end at ride fejlfrit, og guldet var hendes. Med ro og overblik, var det lige netop hvad Freja lykkedes med. Det betød at Josefine måtte tage til takke med sølvmedaljen. Cecilie Kjær fik en enkel bom i anden runde, og som eneste rytter med samlet 4 fejl stod hun sikkert på podiet og med en bronzemedalje om halsen.
Resultatet af klassen kan ses HER.

 

Kat. 1

Hos 1'er ponyerne var der kun 9 startende ryttere, og allerede i første runde udgik 3. Det betød at 6 ryttere var alene om at skulle afgøre, hvem der skulle vinde. Rytterne var fulde af nerver den første dag - ikke bare udgik 3 ryttere, men kun en enkel ryttere lykkedes at ride med en et-cifret antal fejl på banen - resten var to-cifret og det var minimum 16 fejl. Det var Annestine Kibech Hansen med Poetic Kelly der red med 4 fejl i første runde, men den stensikre føring var for meget for nerverne, og ekvipagen udgik desværre i anden runde. Da nr. 2 efter anden runde - Theodor Wildfang Just Linde med Attyrory Rebel med 16 fejl - holdt nerverne helt i ro i anden runde, var det nok til at sikre sig guldet, da han red med kun 1 tidsfejl i anden runde, og dermed samlet 17 fejl. Hvad der var en delt 3. plads inden anden runde, blev for Hanna-Sofie Dahle med Toftegårdens Indi-Go vekslet om til en sølvmedalje, efter hun havde redet med 24 fejl den første dag og holdt hovedet mere koldt og red med kun 9 fejl på andendagen. Til gengæld var den midlertidge 2. plads efter første runde blevet udskiftet til en bronzemedalje for Pernille Harritslev Dam Christoffersen med Runehøjs Rocco, efter hun i første runde red med 20 fejl og i anden runde med 17 fejl.
Resultatet af klassen kan ses HER.

 

Children
Den sidste klasse i Stevnstrup var DM for childrenrytterne. Her var 13 ryttere til start i første runde, hvoraf 3 udgik. Det betød at de resterende 10 skulle kæmpe om de eftertragtede medaljer. I lighed med mesterskabet for 2'er ponyerne, var det de tre bedste fra førstedagen, der skulle ende med at hænge medaljerne om halsen. På førstedagen var der kun 2 der red fejlfrit - det var Madelen Bennetsen med M.B. Hopla's Highlight og Line Busk Heltborg med Ace of Beadeebell. Lige efter md 4 fejl fulgte Cecilie Kjær med Hungry Heat de Lux. De tre piger lykkedes alle at ride fejlfrit på 2. dagen sammen med Kia Keller med Zaffran - det resultat sikrede hende 4. pladsen, efter Kia havde haft 8 fejl i første runde. Det betød at Cecilie Kjær sad sikkert på bronzemedaljen, og det var guld- og sølvmedaljen der skulle fordeles i en omspringning.
I omspringningen var det Madelen der gjorde det bedst - hun red fejlfrit og oven i købet i den hurtigste tid, der var 36.95 sek. Line fik 8 fejl i tiden 38.73, og måtte tage til takke med sølvmedaljen.
Resultatet af klassen kan ses HER.


Tilføjet d. 17-07-2017 kl. 23:34 af i kategorien Ridesport.





Seneste relaterede nyheder
14-03-19 Childrenhold udtaget til Belgien
27-08-18 Lucas Vium vandt Agria i springning for children
13-08-18 Hattrick til Alexander ved EM
10-08-17 Lige ved og næsten med medalje til childrenrytterne til EM
22-06-17 Childrenryttere klar til EM i Samorin
15-05-17 Hvem bliver Danmarksmester i springning?
03-02-17 Kvalifikationskrav til indendørs-mesterskaber i children- og ponyspring
31-01-17 Ryttere udtaget til bruttotruppen
19-11-16 Talentsamling i springning for pony og children
29-10-16 Spændende emner til Campens efterårsauktioner


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider