Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Josephine Bøgh genvinder DM indendørs, denne gang for youngriders!   Reportage

På Vilhelmsborg blev det i dag kl. 16.00 tid til årets sidste indendørs Danmarksmesterskab for hestenes vedkommende. Der var tydeligt nerver for på hos de unge ryttere - men det er jo også et Danmarksmesterskab! Undervejs som mesterskabet skred frem, blev det i hvert fald sikkert at banen voldte mange af rytterne problemer, selvom den udefra ikke virkede så svær. Det lykkedes kun for 2 ryttere ud af de i alt 21 startende at ride banen fejlfrit, og ikke overraskende endte det med at være forhåndsfavoritten Josephine Bøgh, der løb med sejren anno 2017 for ungryttere, efter hun vandt DM indendørs sidste år for junior.

 

Mesterskabet forløb således, at til en start kom der 4 ryttere kom ind med 12 fejl. Den første af dem var Kitte Hansen med Cristall Colorado. Hun lagde ud med en rigtig god runde, men de sidste tre forhindringer drillede hende - først nr. 10, derefter indspringet 11a på de efterfølgende 5 galopspring og også det sidste spring. Det betød at dagens runde på 12 fejl gav et samlet resultat på 24 fejl.

 

Bedre gik det i dag ikke for Adam Sparlund Olesen med Nektino. Turen i dag indbragte 6 bomme fordelt rundt på banen og derfor endte det samlede resultat over de to runder på 36 fejl.

Det var tydeligt at de første ryttere havde problemer rundt på banen. Næste rytter Christina Henriksen med Vegas de Ste-Hermelle havde også problemer på banen, og hun endte med at vælge at skåne hesten for mere og ride ud af banen.

 

Med start nr. 4 havde Katrine Ladefoged Rasmussen også 12 fejl med sig ind. Men hun lagde rigtigt godt ud på banen i et godt tempo, men en fejlafstand på spring nr. 5 betød at de kom nærmest igennem springet og en volte var nødvendig at tage, da det ikke var muligt at komme på plads på de 3 galopspring der var mellem spring nr. 5 og 6. Yderligere en bom faldt på vejen i trekombinationen, Det samlede resultat blev 30 fejl over de to runder.

 

Som eneste med 11 fejl kom Frederikke Svendgaard ind på banen med Cado Holmklit. Hun kom dog ikke langt på banen, efter at hun ikke kunne få det til at fungere på spring nr. 2, hvorefter hun valgte at opgive og skåne sin hest.

 

Som den første ud af i alt 9 ekvipager kom Jeanne Keller ind med Estrello med 8 fejl. Heller ikke her kom ekvipagen langt på banen, da ekvipagen udgik efter to stop på vej ind i dobbeltspringet der havde spring nr. 3.

 

Simone Hansen Scherff kom rigtigt godt igennem banen med Watokia G. Hun fik vist de andre, at banen slet ikke er så slem, som de foregående ryttere ellers kunne give indtrykket af. En enkel bom faldt på spring nr. 10 efter en let berøring.

 

Louise Stenvang var næste med Bruunholms Cadeau. Fordelt rundt på banen blev et til 4 bomme og i alt 20 fejl blev det til dem over de to mesterskabsrunder - hvilket placerede dem på en foreløbig 2. plads.

 

Sebastian Olesen var næste med Corfu Bjørnhøj. Han red en rigtig fin runde, hvor han havde styr på sit ridt. Men begge indspring til hhv. dobbeltspringet og trekombinationen måtte han desværre se falde, og kunne lægge 8 fejl til de allerede 8 fejl, han havde med sig fra i går.

 

Julie Gindler var næste med Nice Fellow, som jo røg af i gårsdagns kvalifikation men på den rigtige side af målstregen. Der blev redet en rigtigt flot runde, men dobbeltspringet var i vejen for et af de bedre resultater, da både ind- og udspringet faldt. Det samme gjorde spring nr. 9 samt indspringet til trekombinationen, og der måtte lægges 16 fejl til de i forvejen 8 fejl.

 

Hagaslätt's Lambada var næste med Nicolej Høj Rasmussen i sadlen. Så langt i klassen begyndte det at se ud som om at dobbeltspringet voldte rytterne en del problemer, selvom det ikke umiddelbart stod på en måde, som burde give problemer. Der faldt yderligere et par bomme og et stop, og deres samlede resultat endte 28 fejl.

 

Også med 8 fejl med sig ind kom Karoline Vistesen Graversen med Sir Edward. Hun fik vist at banen stadig godt kan rides ganske fornuftet, og selvom der var nogle berøringer undervejs, nøjedes hun med at få udspringet af trekombinationen. Det betød at hendes samlede resultat var 12 fejl og på daværende tidspunkt var hun den bedste sammen med Simone Hansen Scherff.

 

Som den næstsidste med 8 fejl kom Cathrine Elisabeth Møller ind på banen med Silvaner DC. På den velsingende Silvaner DC, viste hun hvor nemt bommene faldt. Det var en rigtig flot tur, med god rytme og is i maven, men alligevel blev det til to bomme på hhv. spring nr. 9 og 10, og der blev tillagt 8 fejl til det samlede resultat.

 

Den sidste med 8 fejl var startlistens nr. 14 - Line Hansen med Crokus V. Hun fik startet lidt usikkert ved at komme stort på det første spring, men selvom der var en let berøring blev bommen liggende. Derefter kom hun godt ind i rytmen, men desværre endte hendes samlede resultat alligevel på 24 fejl, efter at der faldt flere bomme fordelt på banen.

 

Som den eneste med 5 fejl kom Helena Eva Blach ind på banen med Ace of Corobell. Der blev redet utroligt godt, i god rytme og der blev heppet tydeligt fra sidelinjen da det lykkedes hende at komme fejlfrit igennem trekombinationen og derefter kun manglede et spring. Det lykkedes hende også at overvinde sidste spring fejlfrit, og hun var dermed finalens første fejlfrie rytter, og det skal ses i betragtning af at hun var start nr. 15 på banen.

 

Der var to ryttere, der red med 4 fejl i gårsdagens kvalifikation. Den ene var Mette Meyer Jensen med Efendi, men det gjaldt også for hende at dobbeltspringet stod i vejen, efter at der faldt en bom på både ind- og udspringet. Det var nogle rigtig ærgerlige fejl, da der blevet redet rigtigt fint og resten af banen blev overvundet fejlfrit. Med de 8 fejl her endte hendes samlede resultat på 12 fejl. Den anden rytter med 4 fejl kom desværre ikke til start, så der blev fortsat med de 5 der red fejlfrit i går. Den første på banen af dem var Konstantin Deeken Künnemann med AK's Crowney.Det var en runde md spænding om bommene blev hængende, for flere blev ramt undervejs. Men kun en enkel bom faldt på spring nr. 9. Det var en foreløbig 2. plads med kun 4 tilbage i mesterskabet.

 

Den næste med 0 fejl med sig ind var Martin Mose Knudsen med Giga Star de Tiji. Martin lagde ud med at ride rigtigt godt med ro og is i maven, men det blev næsten for roligt til spring nr. 4 - i hvert fald indløb der sig et stop og efterfølgende faldt en bom på spring nr. 6. Derefter kom han rigtigt godt igen, og red forbilledligt resten af vejen. Dagens runde gav ham 10 fejl, da der også påløb 2 tidsfejl. Men med kun 3 tilbage til at gøre det anderledes, var det altså en foreløbig bronzemedalje han sad på.

 

Christina Nielsen var tredjesidste rytter med Griffin 16. Der var ikke megen tvivl om, at hun gerne ville ride fejlfrit. Men også for hende blev det til en nedrivning i det åbenbart drilske dobbeltspring, da forkanten på udspringet faldt. Det nøjedes med at være de 4 fejl, og hun var dermed sikret sig en medalje! Spørgsmålet var bare, hvilket karat det skulle blive. Der var kun to ryttere tilbage, til at bestemme hvordan medaljerne skulle fordeles.

 

Den første af dem var den meget rutinerede og topkandidaten til mesterskabstitlen - det var Josephine Bøgh med Van Dejk. Som den gode ungrytter hun er, viste hun hvordan banen skulle rides. Heldet var dog også en anelse med hende, da hun ramte spring nr. 5. Spring nr. 5 bestod af en planke på flade holdere, og der skal ingen berøring til for at den falder - men denne berøring var heldigvis for Josephine ikke nok! Minimum sølvmedaljen var nu sikret for Josephine!

 

Som sidste rytter kunne Line Eghoff med Hearty V. H. bestemme hvordan medaljerne skulle fordeles. Skulle hun selv være med i kampen om guldet? Spring nr. 5 slukkede de drømme, da en let berøring på planken fik den til at falde. Yderligere faldt spring nr. 8, og med samlet 8 fejl blev det til en 4. plads til Line.

 

Det betød, at der slet ikke skulle en omspringning til at fordele nogen medaljer her for ungrytterne. Danmarksmesteren blev forhåndsfavoritten Josephine Bøgh, efter at hun som den eneste lykkedes i at ride fejlfrit i begge runder og dermed genvandt Danmarksmesterskabet indendørs. Christina Nielsen vandt sølv, efter hun i dag rev en bom, men holdt sig på det. Helena Eva Blach var en af dem der red fejlfrit i dag, men med sig ind havde 5 fejl. Den fejlfrie runde i dag sikrede hende bronzemedaljen!

Resultatet af dagens runde kan ses HER.
Resultatet af det samlede mesterskab kan ses HER.

 

Billede

En glad vinder, der fra hestens ryg krammede og kyssede sin hest på vej ud af banen efter æresrunden!


Tilføjet d. 29-01-2017 kl. 17:01 af i kategorien Ridesport.
Forsidebillede: Ingen titel af CK 1





Seneste relaterede nyheder
27-01-18 Christina Nielsen vinder DM indendørs for senior på Vilhelmsborg
09-06-17 Emma Marie Hansen i front ved DRF mesterskaberne for junior/yr
20-05-17 Juniorrytteren Josephine Bøgh vinder af DM for U21!
29-01-17 Anne-Kristine Rie Truelsen vinder af DM for juniorer!
28-01-17 Rikke Haastrup Kristensen vinder af DM indendørs anno 2017!
28-01-17 Line Eghoff vinder af 1. afdeling af DM for youngriders
28-01-17 Jack Ray Nielsen vinder af første runde for seniors
27-01-17 Cecilie Nathalie Schack Lord vinder af første runde af DM for U18
02-02-15 Stemningsbilleder fra Vilhelmsborg
21-05-11 Små ryttere underholdte i Parken


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider