Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Juniorrytteren Josephine Bøgh vinder af DM for U21!

Det lykkedes i dag juniorrytteren Josephine Bøgh i sikker stil at sikre sig det danske mesterskab for youngriders (U21) ved Absolute Horses på Tågerup ved Koldning, efter hun som eneste rytter lykkedes i at ride fejlfrit på forhindringerne gennem alle 3 runder. Hun havde valgt at rykke et step up, selvom hun stadig gerne måtte ride Danmarksmesterskabet for U18 - og det gjorde hun så i overlegen stil.

 

På vej ind i dagens to finalerunder, var det lykkedes 4 ryttere at ride fejlfrit. Josephine Bøgh på Van Dejk var eneste med en enkel tidsfejl. Hele 9 ryttere havde fået 4 fejl i den første runde i torsdags. Men den stilling blev der i dagens finale vendt helt op og ned på, og et samlet resultat på mere end 4 fejl skulle vise sig at være nok til en bronzemedalje!

Se resultatlisten fra første runde HER.

 

Den ene tidsfejl for Josephine kunne godt have betydet meget, men intet er givet i et dansk mesterskab, før sidste rytter har været på banen. Efter det lykkedes Josephine at ride nul i dagens første runde, og derefter få en tidsfejl i anden runde, kunne hun kalde sig dansk mester for U21, efter hun sluttede på et samlet resultat på 2 fejl. En meget glad Josephine udtalte efter sejren til rideforbundet: "Det er helt fantastisk. Jeg er lige fyldt 18 år, så jeg er juniorrytter, men landstræneren mente, jeg havde brug for flere udfordringer, så derfor startede jeg ungrytter-mesterskabet, men jeg havde bestemt ikke regnet med at vinde. Jeg var ærgerlig over tidsfejlen i første runde, men vidste også, at det bestemt ikke var afgjort."

 

Christina Nielsen med Griffin 16 var en af de mange ryttere, som gik ind i dagens runder med 4 fejl. Men hun skulle vise sig, at være den eneste af dem, som lykkedes i at ride fejlfrit i dag, og det endte med at række til en sølvmedalje.

 

Sidste års danmarksmester for U21 Lejse V. Bramminge med Cascada 33 havde på vej ind i dagens finale fået 7 fejl med sig. Overraskende skulle det vise sig, at være nok til at kunne sikre sig en bronzemedalje, efter at hun i flot stil lykkedes med at ride fejlfrit i begge runder i dag.

Da ingen i top tre lå med samme antal fejl efter alle 3 runder, var det slet ikke nødvendigt med en omspringning. Det betød, at Josephine Bøgh overlegent tog det danske mesterskab for U21. Dagens sejr for Josephine betyder, at hun er regerende Danmarksmester både til indendørs og udendørs DM - og det samme gør sig næsten gældende for Christina Nielsen, da hun i januar i år fik sikret sig sølvmedaljen.

Det samlede resultat af Jyske Bank DM U21 kan ses HER.

 

Billede

Josephine Bøgh og Van Dejk. jp-photo.dk


Tilføjet d. 20-05-2017 kl. 22:46 af i kategorien Ridesport.





Seneste relaterede nyheder
29-01-17 Josephine Bøgh genvinder DM indendørs, denne gang for youngriders!
21-05-11 Små ryttere underholdte i Parken


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider