Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

1. marts åbner tilmeldningen for heste til Roskilde Dyrskue

Den 1. marts åbner tilmeldingen for heste til Roskilde Dyrskue 2017. Kan din hest være med i kampen om Sjællandspræmien? Kan din hoppe blive skuets bedste 2 års hoppe? Er dit føl Skuets Bedste Føl? Det ved du ikke før du har været med i bedømmelserne på Roskilde Dyrskue, 26. - 28. maj. Roskilde Dyrskue afholder bedømmelser indenfor 4 hovedgrupper; Specialracer, Dansk Varmblod, de svære heste samt Småheste/ponyer. I 2016 var 296 heste tilmeldt.

 

Hvad kræver det?

For alle heste gælder, at de skal være godkendt af, eller tilknyttet et avlsforbund under Landsudvalget. Der kan kun udstilles hingste og hopper, hvor der foreligger et hestepas udstedt af eller godkendt af Landsudvalget for Heste. Vallakker kan også være med, dog kun som en del af en samling. Hesten bedømmes af professionelle dommere ifht racens specifikke parametre. På mønstringsbanen bedømmes foruden eksteriør også hestens gangarter.

 

Hyggelige dage

Det er hyggeligt at udstille hest på Roskilde Dyrskue. Mange udstillere vælger at campere på dyrskuepladsen og dermed holde en hel weekend i hestens tegn. Garvede udstillere vil vide, at det kræver en del forberedelse at deltage på Roskilde Dyrskue, men at der også er tid til hygge med de mange andre heste-udstillere, og til at se nærmere på dyrskuets øvrige programpunkter, herunder bla. det Store Hesteshow. Tilmeldingen åbner 1. marts og lukker igen 1. april, og tilmeldningen foregår via www.roskildedyrskue.dk.

Her er det også muligt at læse mere om regler, vilkår og priser. Det er Helle Lyngfeldt der er ansvarlig for dyreudstillingen og hun vil være behjælpelig med eventuelle tvivls-spørgsmål. Helle Lyngfeldt kan kontaktes på telefon 46740620 eller på mailen hlb@roskildedyrskue.dk.

 

Billede

Foto: Bedste følhoppe 2016: Romeo's Ibitza fra Stutteri Romeo, v/ Annette og Henrik Fredslund i Store Merløse

Kilde: pressemeddelse


Tilføjet d. 27-01-2017 kl. 16:53 af i kategorien Ridesport.
Forsidebillede: Ingen titel af CK 1





Seneste relaterede nyheder
07-04-20 Roskilde Dyrskue aflyst
04-04-20 Roskilde dyrskue holder foreløbig fast
06-06-10 Roskilde Dyrskue heste, show og shopping


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider