Alle der har hest ved, at man fra tid til anden tager sig i at tale med sin hest; eller rettere, taler til sin hest. For det er de færreste af os der forventer et svar tilbage. I hvert fald forventer vi ikke et svar vi kan forstå og forholde os til verbalt.
Men sådan er det ikke for Ditte Young. Ditte er uddannet psykoterapeut fra Akademiet for Psykoterapi, med speciale i Organisk terapi og kropsterapi, og har desuden uddannet sig til clairvoyant. I den forbindelse lærte hun at telepatere, hvilket hun nu arbejder med.
Hun taler altså ikke blot til dyr, men med dem. Ikke blot heste, men også andre dyr.
Hestenettet mødte Ditte til Store Hestedag i Roskilde til en snak om at være tolk mellem mennesker og dyr, og det at være fintfølende og sensitiv i en larmende verden.
Ditte holdt en opvisning på Store Hestedag hvor hun i ringen havde selskab af to heste og deres ryttere, som hun med humor og indføling fik en god snak med. Både om hvordan hestene har det i hverdagen, men også om hvad de gerne vil, hvad de godt kan lide og hvordan de helst vil arbejdes med. De
Ditte deler heste ind i kategorier, og der blev nikket genkendende rundt på tilskuerrækkerne efterhånden som trækkende fra de forskellige personligheder blev nævnt.
Når du taler med dyrene så handler det vel i bund og grund om at læse dem og tune sig ind, hvordan er det at gå rundt her med så mange mennesker?
Ja det er helt vildt trættende, jeg bliver helt drænet og det er også derfor jeg ikke har mere end fire klienter på en dag.
Det her med at man bestiller en adfærdsterapeut eller en clairvoyant og folk der kan telepatere, det er jo forholdsvist nyt, det er ikke noget man gjorde for tyve år siden i hvert fald, Hvad tænker du er årsagen til at det er kommet så meget frem nu? Er det et øget fokus på hestens velfærd?
Jeg tænker at der generelt set er et større fokus på hestevelfærd, vi ser det også med massører, akupunktører osv, og der er et øget fokus på at hesten skal trives godt, de skal ikke bare være en brugsgenstand for rytteren mere. Det gør jo også at de så hyrer en telepatør der så kan læse hestens tanker, hvordan har de det, hvordan føler de, hvordan opfatter de ting og så videre så man bedst muligt forstår sin hest. I stedet for at det bare bliver "nu skal vi vinde et eller andet".
Nu er der jo nok en del skeptikere der vil spørge om det ikke bare er fordi du er helt vildt god til at læse de der heste og afkode hvad deres ejere gerne vil høre? Møder du tit den holdning?
Nej det syntes jeg ikke, jeg kan altid sige en masse ting som jeg ikke kan vide hvis jeg ikke havde talt med hesten, helbredsmæssige ting, hvordan rytteren sidder osv, og tit arbejder jeg jo med det hele på et billede. Og fortiden, hvordan har det været for eksempel, det kan jeg jo ikke læse mig til.
Jeg er heller ikke hestepige og jeg har aldrig redet, så det der med at kunne "læse" mig til det ved at se på hestene det kan jeg ikke. Det ville give mening hvis jeg nu var hestepige og havde super god erfaring, men jeg fatter ingenting om det og jeg vil heller ikke vide det.
Det gør ikke kommunikationen lettere?
Nej jeg kan godt lide at jeg kan tage den distance til det, også fordi det er et job. Altså jeg bliver jo ofte først kaldt ud når det virkelig er sidste udvej, sidste skud i bøssen inden en aflivning. Der er det ikke nogle særligt sjove ting jeg kommer ud til.
Oplever du tit at komme ud til nogen heste hvor hesten tænker " min ejer skal bare gå langt væk fra mig lige nu, og blive væk", og hvor du tænker; "hvad siger jeg til rytteren her?"
Nej, det sker næsten aldrig. Det er fordi heste samarbejder rigtig meget, de er godmodige dyr der stiller sig til rådighed gang på gang til trodt for at rytteren lige dapper til dem eller er i dårligt humør eller hvad det nu kan være. Der går langt imellem, til min store overraskelse.
Jeg kan forestille mig at hesten i de der situationer hvor du ligesom er sidste udvej inden en aflivning, ligesom har givet op, for ejeren forstår den jo ikke alligevel?
Ja, det oplever jeg, og så slukker de, så slukker en hest indeni og så bliver den rigid og doven, og så står rytteren og siger "hvad pokker er der nu galt med min hest" og tæsker til den og så bliver det ved. I de situationer handler det meget om at nå ind til rytteren og på den måde være hestens ambassadør og hjælpe rytteren med at få et hjerte for den der hest. At indse at det overhovedet ikke virker det der er gang i. Så der er rigtig meget psykologi og coaching i mit arbejde. Jeg får beskederne fra hesten, og så skal jeg formidle det til rytteren.
Hvad kommer du mest ud til? Der er jo nok nogen der tænker at det der telepati, det er vist mest for små piger eller hippier.
Jeg kommer oftest ud til seriøse konkurrenceryttere der vil noget med denne her hest. Der er ofte nogle adfærdsproblemer og helbredsproblemer hvor dyrlægen siger "den fejler ikke noget" og ejeren kan mærke at der er et eller andet galt.
Når jeg kommer ud til adfærdsproblemer så er det "Jeg forstår ikke min hest!? Hvorfor gør den det her? Nogle gange gør den det, andre gange gør den det ikke, hvad sker der? Hvad tænker min hest? Jeg forstår den ikke. Det er jo så der jeg kommer ind i billedet, og der er altid et mønster i det, men de kan ikke se det mønster.
Hvilken type heste kommer du oftest ud til? Er det rideheste eller er det også køreheste og det ene og det andet?
Ja det er det, men det er jo primært rideheste, altså hvis man vælger at bruge penge på at forstå sin hest, så er det jo også folk som vil deres hest og investerer i deres hest, både psykisk og fysisk. Men det er alt muligt, alle racer og hele spektret, men det er folk der vil bruge deres heste, der vil have at deres heste har det godt med deres arbejde.
Møder du et overtal af horsemanship rytterne, bidløse og bomløse og alt det her? For det er jo specielt den gruppe der har ry for at være tilhængere af det mere alternative.
Nej, det gør jeg faktisk ikke, jeg møder dem faktisk ikke så tit, det er faktisk mest de traditionelle ryttere. Men det er nok også fordi det er den måde jeg godt kan lide at arbejde på, jeg vil gerne se et resultat og det er jo også det som konkurrenceryttere vil. Vi vil se et resultat, vi vil se en ændret adfærd, vi vil forstå den og så vil vi gerne have det ændret. Det er jo også derfor at branchen er lille; den er stor, men den er lille og det er jo fordi der er resultater. Ellers ville jeg jo ikke kunne blive ved med at leve af det.
Nu du taler om at leve af det, man kan jo ikke rigtig tale om telepati med heste uden at tale om dig. Sammen med Winnie Stubkjær er i vist de to førende. Gør i det samme? Eller er det noget forskelligt i kan?
Jeg skal ikke kunne udtale mig om det, jeg vil sige nej, det tror jeg ikke det er, men det ligger jo i samme kategori. Winnie kom jo ud med en bog hvor hun får beskeder fra sin gamle hest Shinto, og det er på et lidt anderledes niveau.
Jeg spørger bare hesten, der er ikke alle mulige andre inde over og give mig beskeder. Det er bare; hvad mener hesten. Ligesom når heste bliver behandlet med kiropraktik eller akupunktur så kan man se den bliver behandlet. Den bliver træt, står og glipper med øjnene og gaber. Der sker noget med den.
Når nu du går rundt sådan et sted her hvor der er så mange heste og mennekser, får du så beskeder fra de heste du passerer eller skal du tune ind på dem?
Jeg skal tune ind på dem, hvis jeg bare var sådan helt åben og "alle heste kan bare tale til mig", så ville jeg blive sindssyg. Jeg ville blive så træt. Så jeg er nødt til at lukke af for dem. Nu er jeg på arbejde, nu har jeg fri.
Der var også nogen der i starten var bange for om jeg nu kan læse deres tanker. Om jeg gad, det er så drænende, jeg bliver bombarderet hver dag hele tiden, så jeg skal kunne lukke af ind imellem. Det er lidt ligesom at være ejendomsmægler til en fest hvor alle kommer hen og "hvad tror du min lejlighed er værd".
Folk der kommer hen og "hvad tænker min hund". Ahrmen altså, jeg ved det ikke, jeg har jo ikke spurgt den. Jeg tager det meget nede på jorden.
Selvom det her med at telepatere måske lyder lidt outreret, så kender jeg jo ikke en eneste rytter der ikke selv taler til sin hest. Det er jo egoistisk at tro at den ikke taler tilbage, bare fordi vi ikke vil opfatte hvad det er de sender ud. Og det kræver egentlig bare en teknik at kunne det, og træning selvfølgelig.
Det handler vel også meget om åbenhed? Nogle børn taler jo også med spøgelser indtil de ligesom får at vide at det kan man ikke.
er det måske det du har gjort? Holdt de der kanaler åbne og ikke hørt efter når folk har sagt at det kan man ikke?
Ja altså det tror jeg det er, jeg har altid været meget interesseret i det spirituelle, også som helt lille, og har forudset mange ting med drømmene og så videre, men så har jeg også fået trænet mig selv op til at mærke forskellen, for der er forskel på om man laver noget clairvoyant og noget spirituelt, og så når man laver en direkte tankeoverførsel med en hest. Der er forskel, og det har taget mange år at finde forskellen.
Lige her til sidst, kommer du nogensinde ud til en hest hvor du tænker; "den her hest er bare for mærkelig"?
Det gør jeg ikke, men det er nok også fordi jeg er terapeut. Folk spørger mig også; kommer du ikke ud til heste der ikke vil tale med dig? Der må jeg svare nej, aldrig. Jeg skal nok finde en vej ind, for så er der en grund til at den ikke vil det og så taler vi om det og så er vi jo i dialog. Så det kræver en rummelighed at sige det du er som du er, det accepterer jeg, og så tolke for ejeren og forklare at det er så sådan en hest her du har. Det kan godt være at den opfører sig vildt mærkeligt og det gør den fordi. Hvorfor gør du det der. Der er altid en årsag til at den har fået kodet det her ind i systemet.
Med disse ord afslutter vi interviewet og sender Ditte videre ud i mylleret på Store Hestedag.
Hvis du vil vide mere om Ditte Young og det hun kan, kan du læse meget mere på hendes hjemmeside Ditteyoung.dk og på hendes facebookside.