Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Spændende ny forskning i kværke (2)

Et stort lovende forskningsprojekt har via historiske analyser af kværke bakterien streptococcus equi, givet ny indsigt i bakterien, som forskerne ikke alene mener, kan føre til udvikling af en kur eller vaccine mod kværke, men som også kan hjælpe human medicinalforskningen til at finde nøglen til sygdomme som HIV og Tuberkulose.

 

Forskning med perspektiver

I en artikelserie på to artikler, vil Heste-Nettet gennemgå:

  • de resultater som forskerne er kommet frem ved at studere historiske data og prøver fra heste fra hele verden
  • hvorledes denne viden forhåbentlig kan anvendes til, ikke alene til at finde frem til en behandling eller vaccine for kværke, men også forventes at kunne hjælpe forståelsen af humansygdomme herved forhåbentlig bidrage til at dette forskningsområde får den påkrævede opmærksomhed.

Dette er den anden artikel i serien. Den første artikel i serien, findes i sin fulde længde her.

 

Grundigt anlagt projektet

Som et led i en større analyse af i alt 224 historiske prøver på Streptococcus Equi, der er det patogen, der fremkalder kværke, blev en gruppe forskere overrasket over den store genetiske ensartethed man fandt i prøverne, der var indsamlet fra heste på tværs af kloden og tyder på at streptococcus equi sidenhen har specialiseret sig i heste. Denne satte en videre analyse igang.

 

Streptococcus equi opfører sig uventet

I den første artikel i serien, blev det kortlagt at forskerne ar fundet frem til, at streptococcus equi, som er den bakterie der forårsager kværke hos heste, formentlig som følge af evolution og historiske begivenheder - så som Første Verdenskrig - er blevet stærkt specialiseret hos hesten og rent genetisk kun varierer begrænset i forhold til den oprindelige stamme.

 

Derimod synes den at ændre form fra den aktive fase, hvor kværken er i udbrud, til den passive fase, hvor den kan forblive i en form for dvale hos den tilsyneladende sygdomsfrie hest, for igen at kunne blive aktiveret og forårsage nye smittesituationer.

 

Paralleller til humansygdomme

Forskingsprojektet som er det største af sin slags til dato, har kastet lys over den begrænsede genetiske variation og vedholdende infektioner, som er karakteristiske for andre vira og der er fundet midler mod så som HIV og tuberkulose hos mennesker. Det er håbet at denne indsigt kan være medvirkende til at udvikle en effektiv vaccine mod kværke, samt gavne forskningen indenfor bl.a. disse human sygdomme.

 

Forskerne mener, at en dybere forståelse af streptococcus equi bakterien kan blive afgørende for en bedre forståelse af andre bakterie og virusforårsagede sygdomme hos bl.a. mennesker, og herved vil der formentlig være en kommerciel interesse i at fortsætte og investere i forskningen af denne meget arts-specifikke bakterie. Bakterien forårsager nemlig kun kværke hos individer der er medlem af hestefamilien, men dens måde at agerer på får forskerne til at interessere sig for bakterien, da den opfører sig på måder der kendes fra humansygdomme.

 

Opfører sig som HIV

Streptococcus Equis evne til at tilpasse sig til at leve i en dvaletilstand hos værten og fortsat smitte nye heste, minder bl.a. om det HIV virus gør.

 

Forskerne har en hypotese om at, i begge tilfælde er det den oprindelige genetiske bakteriefrekvens der inficerede værten der ofte viderebringes direkte til den næste vært. Herefter ændrer bakterien eller virus med denne oprindelige DNA kode sig, hvorefter den er i stand til at tilpasse sig, til at vedblive at være i dvale hos den nye vært. Forskerne vurderer, at det er derfor, der er så begrænset variation i disse populationer af vira og bakterier.

 

Minder om tuberkulose

Der kan drages andre paralleller mellem streptococcus equi og bakterien der forårsager tuberkulose.

 

Populationen af de bakterier der forårsager denne luftvejssygdom hos mennesker har tilsvarende en lav variation mellem patienter, men er i stand til hurtigt at udvikle antistoffer hos værten. På denne måde minder de to sygdomme ligeledes om hinanden.

 

Balancen mellem akutte og vedvarende infektioner skal findes

Matthew Holden, der er senior forfatter af foskningsrapporten fra Wellcome Trust Sager Instituttet og University of St Andrews i Skotland, udtaler at det at afkode den komplekse populations dynamik af streptococcus equi, vil kunne kaste lys over balancen mellem akutte og vedvarende infektioner, der forekommer i mange patogener. Ikke alene vil afkodningen af streptococcus equi være vigtig for at kunne identificere en effektiv vaccine mod kværke hos heste, det vil også kunne hjælpe forskningen videre med at etablere en forståelsesmodel for at kunne komme vedvarende infektioner hos mennesker til livs.

 

Håb forude for bekæmpelse af kværke

Da et ofte kniber med kommerciel støtte til forskningsprojekter i sygdomme blandt dyr, er dette positive nyheder for alle hestefolk, der frygter og bekymrer sig om de frygtede kværkeudbrud, der også huserer i Danmark, og skaber store lidelser for heste og udfordringer, arbejde og problemer for deres mennesker.

 

Kan afdækningen af kværke bakterien streptoccocus equi, som kun relaterer sig til hestefamilien, bringe forståelse til forskningen i så væsentlige sygdomme hos mennesker som tuberkulose og HIV, hvor der er særdeles store kommercielle interesser på spil for de store human medicinalvirksomheder, så kan vi hestemennesker gøre os forhåbninger om, at der også vil blive kastet flere midler ind i forskningen af streptococcus equi.

 

I sidste instans kan det være medvirkende til, at der kan udvikles en mere effektiv vaccine mod kværke end de hidtidige forsøg har vist, og at en reel forståelse for hvorledes bakterien agerer, vil for alvor kunne sætte forskerne i stand til at finde frem til det våben, der forhåbentlig kan sætte en bremse eller stopper for, de mange gentagne frygtede og bekostelige kværke udbrud i hestebestande.

 

Bemærk, den første artikel i serien, findes i sin fulde længde her.

 

Billede

Hest med kværke bylder, der er bristet og derfor udgør stor smittefare

 

Primær kilde: Genome specialization and decay of the strangles pathogen, Streptococcus equi, is driven by persistent infection.Harris SR, Robinson C, Steward KF, Webb KS, Paillot R et al.Genome research 2015;25;9;1360-71 PUBMED: 26160165; PMC: 4561494; DOI: 10.1101/gr.189803.115


Tilføjet d. 09-12-2016 kl. 12:17 af i kategorien Forskning.
Forsidebillede: Ingen titel af Tinele (hesti)





Seneste relaterede nyheder
02-08-18 Kværke-bakterie - ekstrem sejlivet!
24-01-18 Nyt kværke tilfælde på Nordsjælland
04-12-16 Spændende ny forskning i kværke (1)
03-06-15 Dansker smittet med meningitis via hest
19-07-14 Berømt krigshest får egen hyldest


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider