Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Mai Kaas placeret i CIC2* ved Swedish Eventing Trophy anden kvalifikation i Strömsholm

I weekenden har der været afholdt anden afdeling af Memira Swedish Eventing Trophy. Den danske juniorrytter Mai Kaas så stærk ud endnu en gang på sin hjemmeavlede hest Party Hesteklewa (Trak. Freudenfest/Adenauer, Anne Marie Kaas og Kenneth Hemmingsen). Det er tredje internationale placering Mai og Party tager sammen i år. I Münster tidligere i år blev Mai også placeret i CIC2* og ved den første afdeling af Memira Swedish Eventing Trophy i Höör var Mai nummer tre i CIC1*.

 

Denne weekend lagde Mai ikke helt så godt ud som hun plejer i dressuren, 52,8 straf og foreløbigt nummer 19 efter dressur. På springbanen blev det til en enkelt bom og Mai overnattede med sine 56,8 straf som foreløbigt nummer 15. Lørdag var det tid for terrænet. Grundet meget regn var underlaget meget svingende på banen. Specielt for de ryttere der red sidst i klassen kom det til at få stor betydning. Mai red midt i klassen. Fejlfri på forhindringerne og 3 sekunder over tid gav Mai en samlet placering som nummer 7 i klassen med 58,0 straf. Kun tre ryttere nåede inden for tiden i terrænet.

 

Vinder af klassen blev Erika Sjöström på Freda med 48,9 straf. Nummer to blev William Nilsson Fryer på Quireboy med 51,3 straf og nummer tre blev også William Nilsson Fryer, denne gang på La Liga med 52,0 straf.

 


Tilføjet d. 07-06-2015 kl. 07:57 af i kategorien Military.





Seneste relaterede nyheder
05-06-17 Camilla Sæbø nummer fire i CIC2*
21-09-15 Medaljeregn ved NM
19-09-15 Junior/young riders på en foreløbig andenplads ved NM
27-08-15 Mai Kaas foreløbigt nummer syv ved EM
29-06-15 EM drømme og danske placeringer ved Strzegom Horse Trials
18-05-15 Dansk sejr i CIC2* ved Eketorp Eventing
07-08-10 Flotte danske præstationer i Military


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider