Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Suverænt resultat af dansk hest samt Aachen Grand Prix

Det var ikke kun i Danmark, at der var ridning af høj klasse i denne weekend. Aachen holdt i år sit årlige CHIO lidt tidligere end normalt, da de til august afholder EM. Det er også over lidt færre dage, da de ikke længere afholder Nations Cup i superleague samt der i år ikke var military eller voltigering på programmet.

I dag blev en af de tre årlige Grand Slam afdelinger i ridebanespringning afholdt. Det var Rolex Grand Prix i Aachen. Her var verdens bedste ryttere til start, i målet om at kunne vinde en afdeling af Grand Slam, for at få en chance for at få fingre i de meget store pengepræmier der er, når en rytter har vundet alle tre Grand Slams.
De tre Grand Slams afholdes i Aachen i Tyskland, Geneve i Schweiz samt Spruce Meadows i Canada.

I dag skrev Scott Brash historie. Han er den første rytter nogensinde til at have vundet to Grand Prix'er i træk til de stævner, som er med i kampen om Grand Slam. Det var nemlig Scott Brash på Helle Sanctos som vandt GPen i Geneve i december - og i dag vandt han så også Aachen Grand Prix!
Så han er nu kun en sejr fra at kunne være den første rytter nogensinde til at vinde Rolex Grand Slam. Nu skal Spruce Meadows til september vise, om han kan vinde endnu en Rolex Grand Prix .

Der var i alt 34 ekvipager til start i dagens GP. Først skulle de igennem 2 runder, for at finde ekvipagerne som skulle mødes i en omspringning. Det lykkedes i alt 7 ekvipager at ride fejlfrit, og så skulle rytterne ud i den spændende omspringning. Her lykkedes det kun 4 af ekvipagerne at ride fejlrit, og det var meget tæt på, at tyskerne fik deres højt ønskede sejr. Nr. 4 blev Ludger Beerbaum på Chiara, som red fejlfrit i tiden 50.23 sek. Et sekund foran ham kom Simon Delestre på Ryan Des Hayettes i tiden 49.27 sek. Men endnu et sekund skulle der slås af tiden, for at vinde klassen. I tiden 48.37 sek kom tyske Daniel Deusser med Cornet d'Amor - ikke langt fra tiden 48.04, som var tiden Scott Brash kom i mål med, og dermed kunne kalde sig vinder af den prestigefyldte Grand Prix i Aachen!
Hvis Scott Brash vinder i Spruce Meadows, så vil han få en bonus på 1 mio. euro - men det kræver, at han vinder de tre Grand Slams i træk. Efter dagens sejr har han fået 500.000 euro i bonus, da han har vundet to Grand Slams i træk.

Yderligere havde Scott Brash også en dansk hest med sig i Aachen. Det var Hello M'lord - i Danmark bedre kendt som Nimble - e. Krake ask/Crelido avlet af Richard Nielsen. I fredags red han fejlfrit i youngsterklassen for 7 og 8 års heste, hvor Hello M'lord som 8 års gik 145 cm. I går fik ekvipagen det suverænt flotte resultat som nr. 4 i youngsterfinalen for 7 og 8 års. Her gik klassen i 145 cm for 7 års og 150 cm for 8 års. Det kommer til at blive rigtigt spændende at følge denne ekvipage i fremtiden!

Resultater for stævnet kan ses HER.

Billede

Nimble, dengang han blev startet under norske Stein Endreasen. Foto: jp-photo.dk

 

Kilde: rolexgrandslam.com


Tilføjet d. 31-05-2015 kl. 20:52 af i kategorien Ridesport.





Seneste relaterede nyheder
20-07-17 Tyskland fører foran USA og Danmark i Nations Cup i Aachen
20-07-17 Kasperzak 1’er og 3’er i Aachen!
31-01-17 Talentfulde Hello Guv'nor solgt
12-09-16 Tolv ting du (måske) ikke vidste om verdensrytteren Scott Brash
15-11-14 Rolf-Gören Bengtsson endnu engang uovervindelig - eller næsten da
24-08-13 Roger Yves Bost Europamester 2013


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider