Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Fantastiske Gøteborg med flotte danske præstationer!

I weekenden blev det årlige CSI5* med World Cup afholdt i Gøteborg. Samtidig var det årets sidste WC kval, inden finalen i Las Vegas til April, så her skulle der kæmpes om de værdifulde sidste point.

Et par danske ryttere var blevet inviteret til det fantastiske stævne. Hvert år afholder Gøteborg Horse Show nogle klasser kun for unge ryttere, og oftest har vi en eller flere danskere til start i dem. I år var det Camilla Ernst som var blevet inviteret. Hun havde taget Eminento B V. Zwartbleshoeve e. Winningmood van de Arenerg/Artos Z med dig. Den første lykkedes det Camilla at blive placeret i den 140 cm høje klasse mod andre unge ryttere. På andendagen blev det til en flot 5. plads igen i 140 cm i det stærke felt. Igen i finalen lykkedes det Camilla at blive placeret, nu i en 145 cm klasse, og hun sluttede altså med 3 placeringer ud af tre mulige.

Også danske Torben Frandsen og ikke mindst Andreas Schou var med til dette stævne. I Grand Prix'en om lørdagen lykkeds det Andreas at få den enormt flotte 3. plads, hvor han red fejlfrit i omspringningen i tiden 35.10 - kun 4/100 fra anden pladsen, som gik til Pius Schwizer i tiden 35.06. Vinderen af GPen blev Peder Fredricson i tiden 34.13.
Andreas red på den velspringende Allstar e. Oklund/Peter Pan.

Så var der også flere danskavlede heste til start. Hello M'Lord - i DK kendt som Nimble - e. Krake Ask/Crelido opdrættet af Richard Nielsen med ved verdensranglistens nr. 1 med Scott Brash i sadlen. De fik bl.a. en 5. plads i 140 cm og en 7. plads i 145 cm akkumulator springning.

Også Albfuehren's Happiness - i DK kendt som Årup Mølles Happiness - e. Heartbeat/Lambrusco Ask, opdrættet af Birgit Hansen, var også til start med OL guldvinderen fra 2012 Steve Guerdat i sadlen. Her blev det bl.a. til en 3. plads i en 145 cm akkumulator springning for ekvipagen.

Yderligere var også Apollonia 23 - I DK kendt som Bøgegårdens Apollonia - e. Bøgegårdens Apollo/Bøgegårdens Capello opdrættet af Jørgen Schmidt, til start med Luciana Diniz i sadlen. De red bl.a. GPen lørdag aften, hvor de desværre endte uden for placering med 8 fejl i hovedrunden.

Så man må sige, at både de danske ryttere men ikke mindst også de danskavlede heste, klarede sig rigtigt godt til dette års CSI5* stævne i Gøteborg!

Billede

Andreas Schou og Allstar til JBK 2014. Foto: jp-photo.dk


Tilføjet d. 03-03-2015 kl. 16:12 af i kategorien Ridesport.





Seneste relaterede nyheder
06-04-19 Hall of Fame - nyt i Gøteborg
03-03-15 Sidste World Cup kval i Gøteborg


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider