Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Spis de uønskede heste!   VIDEO

Den hesteglade engelske Prinsesse Anne, siger hvad mange andre ikke tør tænke. Hun foreskriver en kontroversiel løsning på hestekrisen: lad dem ende i kødgryderne!


De engelske medier er mættet med triste historier om ringe hestevelfærd, utallige vanrøgtsager og diskussioner om de samfundsmæssige implikationer hestekrisen har. Der har derimod eksisteret en udbredt grad af berøringsangst overfor håndteringen af problemet. Velfærdsorganisationer og politikere får nu en uventet håndsrækning fra royal side.

 

Royal håndsrækning

I sin tale på den årlige kongres for World Horse Welfare (se BBC indslag her, og hele den båndede konference her) fremlagde den royale præsentant lødigt, velovervejet og nænsomt sin løsning på problemet med de mange uønskede og overflødige heste. Hendes forslag kan kort opsummeres som følger: Briter, lær at spise og påskønne hestekød!.


Som kommentar til hestekødsskandalen fremhævede Prinsessen, at skandalen ikke bestod i, at der var hestekød i maden, men at maden var forkert varedeklareret. Tilsvarende fremførte hun, at der intet er galt med heste som udgangspunkt. Det gælder nødvendigvis heller ikke, de heste der transporteres - altså før transporten. Det ville således ændre mange ting, såfremt briterne i højere grad kunne lære at spise hestekød, både for hestenes skyd, men også for samfundets som hele - og for så vidt også for CO2 kvoterne.


Prinsessen kastede følgende spørgsmål ud til det samlede publikum: "Skal vi overveje om der eksisterer et reelt marked for hestekød og kan det tænkes at det ville kunne reducere antallet af vanrøgtssager, hvis der var en reel værdi af heste med henblik på kødproduktion? Og hun fortsatte:"Jeg kaster dette spørgsmål op til debat, fordi jeg mener der er behov for debatten".


Hermed rejste Prinsessen spørgsmålet, om hesteejerne reelt kan forventes at værne mere om deres heste, såfremt hestene repræsenterer en større værdi som potentiel fødevare, end de ca. 20 pund - svarende til lidt under 200 kr., man kan købe en cob pony for, uden afstamningsopælysninger og papirer? Men Prinsessen rejser med sin udtalelse samtidigt spørgsmålet, om vi skal ændre vores holdning til hestekød og om vi kan gøre hesten en tjeneste, ved at værdsætte den som den kød- og proteinkilde den egentlig er og ikke kun et kæledyr og fritidssyssel?

 

Landbrug og fritid
Landbrug og kødproduktion er noget vi i den nordvestlige kultur generelt synes er acceptabelt. Så er der bare lige det med hesten. Vores nordlige kultur accepterer ikke heste som en del af vores landbrug og husdyrbrug, som det er tilfældet i andre kulturer. I Danmark betragtes heste også skattemæssigt som et kæledyr, derimod ikke et dyr der både kan være et erhverv og en fritidsbeskæftigelse og som også kan anvendes til kødproduktion. Med de sidste skridt, hvor det er blevet relativt besværligt at holde hest med den behørige dokumentation, uden at man er nød til at få den 'stemplet' ud af fødekæden, er der sat en endnu en barriere mellem den realitet, at hesten er en kød- og proteinkilde og det faktum at hesten anvendes som et underholdningsindslag. Behøver det være sådan?


Efterspørgslen på hestekød er ikke stor i Nordeuropa, derfor de mange rædselsberetninger om hestetransporter til syden. Det har man så søgt at sætte ind overfor med EU lovgivning, som blev udvandet efter mange politiske kompromiser. Det har dog primært medført, at det er blevet langt mere omstændigt for ryttere, at transportere deres heste rundt til stævner over landegrænser. Det har muligvis også dæmmet op for de berygtede kødtransporter, men de forekommer til stadighed. Det mest effektive våben imod disse, ville imidlertid være at vi alle begyndte at spise noget mere hestekød.

 

Efterspørgslen

Det er ikke særlig udtalt at spise hestekød i Danmark, selvom hestekødsskandalen faktisk gav et lille opsving. Danskere spiser hestekød i mængder der svarer til ca. 200 g pr dansker om året, hvilket set i forhold til vores øvrige kød konsum er meget lidt. Til sammenligning kan briternes andel, knapt måles i statistikken.

 

Billede


Danskerne spiser således kun marginalt mere hestekød end briterne, men briterne synes at være endnu mere kulturelt afskrækket fra at spise hestekød end os danskere, særligt når man tænker på den udfordring de står overfor med deres hestekrise og skjult hestekød i fødevarerne. Til trods herfor gik ca. 10.000 britiske heste til menneskelig konsum sidste år, bl.a. via de berygtede transporter. Kødet er der jo ikke noget i vejen med, vel at mærke, hvis de får styr på kontrollen.


Spis hestekød
Noget tyder derfor på, at Prinsesse Anne har fat i den lange ende, med hendes meget enkle men samtidig meget kontroversielle forslag. Det er spændende om hun kan nå gennem til briterne med sit forslag og bidrage til, at nedbryde en lang række fordomme hos de hesteelskende britter og få dem til at spise sig ud af krisen. Er det en overvejelse om vi danskere skulle følge trop?

 

Billede


Prinsesse Anne taler ved verdenskongressen for World Horse Welfare


Tilføjet d. 14-12-2013 kl. 10:00 af i kategorien Nyheder generelt.
Forsidebillede: Ingen titel af Tinele (hesti)





Seneste relaterede nyheder
17-11-15 50.000 forsvundne heste
24-09-15 Forfangenhed – ikke sæsonbestemt
25-03-14 Hestekrisen spidser yderligere til!
16-01-14 5.000 heste aflivet i Irland
18-12-13 Razzia mod hestekødssyndikat
19-03-14 Sådan parteres hest!
01-12-13 Hestevelfærdskrisen - hvorfor kom det så vidt?
25-11-13 Kaos tilstande for nødlidende heste
01-03-13 Avis tilbereder hest


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider