TÅLMODIGHED er den vigtigste faktor.
Du siger at i har prøvet alt - men i må blive ved med at prøve, og samtidig have uendelig tålmodighed.
Min baggrund for dette er min erfaring med Monty.
Det første år jeg havde ham, eksploderede han hver gang han fik sadel på. Han endte som regel med at ligge på staldgangen, og det var en MEGET skræmmende oplevelse.
Nogen af de ting jeg synes hjalp gradvist var:
1. Først skal i tjekke at der ikke er fysiske årsager til at hesten bliver bange. Passer sadlen 100%, Har hesten evt ondt i ryggen. Kan den SE hvad i laver bag ved den.
2. Spænde gjorden lidt ad gangen. Prøv evt med forskellige gjorde.
3. Trensen på først. En af Montys problemer var at han havde frygteligt travlt med at komme ud, så når sadlen var på, så gik han! Og når han så opdagede at han var bundet gik han i panik og kastede sig rundt til han lå ned.
4. Nederste næsebånd af trensen. Jeg ved ikke hvorfor - men det hjalp!
5. I må ikke være bange - hesten kan mærke det, og det gør den mere nervøs (jeg ved det er svært)
6. Find en ustresset måde at sadle på.
For vores vedkommende var det følgende. Der måtte IKKE være andre heste i stalden - hvis der var skulle de være i deres bokse. Der måtte ikke være noget mellem Monty og døren. Jeg striglede og gav trense på, på staldgangen, trak ham ind i boksen og sadlede op mens han guffede lidt havre i sig, og så gik jeg ud af boksen og bad ham følge med - UDEN at holde fast i ham. Monty blev endnu mere stresset af lyden af sine egne hove, så som regel gik det MEGET hurtigt med at komme ud - hvis jeg stoppede ham, gik han i panik. Når vi først var udenfor, kunne jeg spænde lidt efter, gå, spænde efter og stige op - og så forløb alt i god ro og orden.
Han kunne ikke vendes eller bakkes lige når han var blevet sadlet.
Det tog et år at få ham til at holde op, og han har haft korte tilbagefald siden - han bliver stadig meget stresset hvis han bliver forladt af andre heste - jeg har overkommet dette problem ved at jeg, hvis der er andre der skal ud mens jeg strigler, trækker Monty med ud, og så går vi ind igen - så er han jo ikke blevet forladt. Han er heldigvis nem at narre

)
7. Jeres sikkerhed er vigtigere end hestens!!!!!!!!! Uanset hvilke metoder i afprøver til at få sadlen på, så HUSK i står med et dyr på 4-700kg, som muligvis går i panik!!
I skal ALTID have en flugtvej!
I må ALDRIG prøve at holde fast i hesten - det kan i alligevel ikke!!
Alle der ikke er direkte indvolverede i det igangværende forsøg på opsadling skal finde et andet sted at stå - der må ikke være nogen der kommer i vejen eller i klemme.
8. TÅLMODIGHED
9. Ro - hvis i går i panik skræmmer i hesten mere. Hvis i er bange skræmmer i den mere. Hav en plan for hvad der skal prøves og følge den i god ro og orden. I skal have god tid - i må ikk e"lige skulle ud en lilel tur" og kun have 5 minutter.
10. DET KAN LADE SIG GØRE!!!!
I er velkomne til at ringe til mig - jeg vil gerne hjælpe yderliger hvis jeg kan!