Erfaringer med PalBitLess:
Den 27.-29. Juli var Ariel Paladini på Bornholm for at give clinic. Ved samme lejlighed medbragte han PalBitLess, så vi kunne se & prøve, hvad det er, opfindelsen går ud på, og hvordan den virker. Jeg var blevet udvalgt til, sammen med min hest, at være forsøgskanin.
Hesten: 11-årig araber. Rides normalt i rebgrime, ved særlige lejligheder (shows) bosal. Trænet efter Parelli’s Natural Horsemanshipprincipper i knap 1½ år.
Rytter (mig): Forvokset ponyrytter, tidl. Dressur/spring. Trænet efter Parelli’s Natural Horsemanshipprincipper i knap 1½ år…
Som udgangspunkt går min pony, Sorcha, pænt med alt, der ikke minder om en jernpind i munden. Derfor var det uden frygt & bæven, jeg fik monteret Ariel’s PalBitLess på hende. Systemet virker v. hjælp af tryk på siden af hovedet og i nakken, og da Sorcha er vandt til at reagere på – og skulle give efter for – tryk, forstod hun også med det samme, hvad det var, jeg ville have hende til. Det var ikke noget problem at få hende til at give efter, og bøje halsen til siden, og hun kunne også samles.
Jeg må dog sige, at det bestemt ikke er det bedste kommunikationsmiddel, jeg har haft fat i, i forbindelse med min hest. Jeg foretrækker stadig min rebgrime, eller til nød en bosal.
Da jeg havde redet tilbød jeg (modigt???) at evt. interesserede blandt tilskuerne kunne få lov at prøve på Sorcha, og Henrik Bager trådte smilende ind på scenen. Henrik har aldrig før siddet på denne hest, og da vi rider lidt forskelligt, regnede jeg ikke med, kommunikationen ville køre hest som i brun sæbe. Det blev også ret hurtigt klart, at de ikke var helt sikre på hinanden, men også Henrik var i stand til at ride hesten på volter, stoppe & samle hende. PalBitLess havde, efter Henrik’s mening ikke den store effekt, han red primært på schenkel og vægt. (Det gjorde jeg nu også, men tilbage til det…)
PalBitLess blev også prøvet på en engelskredet hest, og så vidt jeg forstod, var ejeren godt tilfreds. Jeg var dog ikke selv til stede under denne afprøvning, og hverken kan eller vikl derfor udtale mig om hesten/rytteren/forsøget.
Til gengæld kender jeg den tredje bornholmerhest, der lagde hoved til testen, ret godt. Han er lige tilredet, også efter Parelli’s filosofi & ideer, og er kun redet i rebgrime. Her var PalBitLess absolut ingen succes. Hesten forstod ganske enkelt intet af, hvad hverken ejeren eller jeg prøvede at formidle gennem tøjlerne.
Kort opsummering & konklusion:
Godt:
Intet bid – fjerne rytterens & hestens fokus fra tøjlerne, og gør, at det kan bruges til ungheste, uden at genere tandskiftningen.
Hjælper derved til at ride med kroppen i stedet for hænderne.
Meget mildt hovedtøj – ta’r blødere end fx en rebgrime, bosal, side pull etc.
Giver mange en rar følelse – det trenseagtige look giver en (falsk) tryghedsfornemmelse…
Knap så godt:
Jeg følte ikke, jeg kunne få den samme finhed i kommunikationen, som med rebgrime/bosal.
Jeg ville ikke ride ud med den i skoven – hvis min hest vil løbe – stopper PalBitLess hende IKKE.
…At jeg ikke bryder mig om designet – er en mindre, og fuldstændig ligegyldig detalje….;o)
Konklusion: PalBitLess er ikke mit næste hovedtøj.
Mit bedste råd: Prøv det på din hest. Det kan være, det virker... Hvis det ikke gør - ærgeligt, find på noget andet...
May The Horse Be With You,
99E
|
