Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Avl

Du kan her give din kommentar til nyheden:

Høj kvalitet i unghestechampionatet


Der var flere lyspunkter at se i dagens første afdeling af springhestenes unghestechampionat.


Dommerne Bo Kristoffersen og Bo K. Møller gav ikke noget ved dørene hvad angår karakterer i dagens klasse, der var præget af talentfulde men forståeligt nok lidt urutinerede heste. Det er det sædvanlige billede at de kun lige 5 år gamle skal bruge den første klasse til at se banen og de imponerende omgivelser an, førend de rigtig folder deres talenter ud i fredagens anden afdeling.


En af de heste som klarede banens udfordringer bedst var Godsend du Reverdy-sønnen Kikanalo (e. Godsend du Reverdy/Voltaire/Le Mexico opdrættet af Knud Lambek Kristensen og ejet af Lars Fedder) blev redet af travle Camilla Enemark som i denne udgave af unghestechampionatet sadler intet mindre end 4 heste. Kikanalo som i 2006 blev kåret som årets springbetonede føl i Dansk Varmblod og i 2009 var udtaget til hingstekåringen og sprang sig lige ind i dommernes hjerter med fire 9-taller.


Den i 4-års championatet 2010 andenplacerede Capone (e. Carano/Casir Ask/Lagano opdrættet af Luffe Bøgh og ejet af Pure Adrenalin) fremvist af Torben Frandsen, gik en ret overlegen runde uden at tage særlig notits af omgivelserne og scorede da 8,5 for teknik og tre 9-taller for hhv. galop, kapacitet og ridelighed.


Elite- og bronzemedaljehoppen Ditte (e. Diamant/Flott/Njal XX opdrættet af Berit og Jens Jensen) kan vel nok beskrives som en af de stærkeste leverandører af kvalitetsheste til unghestechampionatet. Sidste år bragte Ditte i samarbejde med elitehingsten Crelido (Holst. e. Calido I/Raimondo/Cantares) vinderen af unghestechampionatet, Toftehøjs Credeau.

I år er Ditte repræsenteret gennem sønnen Toftehøjs Carat e. Coronet Ask, som sidste år blev udtaget til hingstekåringen og efterfølgende solgtes på auktionen. Carat blev kyndigt fremvist af Michala Johansen og scorede flotte 4 gange 8,5. Carat var dog ikke den eneste repræsentant for stutteriet Toftehøj og disses stamhoppe Ditte, med Toftehøjs Quick deltog et barnebarn af Ditte i unghestechampionatet. Quick sprang under Kirstin Skjoldshøj en flot runde med et enkelt ærgerligt nedslag men fik alligevel de flotte karakterer 8 for teknik, 8,5 for galop, 8 for kapacitet og 8 for ridelighed. Moderen til Quick er sølvmedaljehoppen Toftehøjs Cre'diva e. Crelido som under selvsamme Kirstin Skjoldshøj i 2006 sluttede på 5. pladsen i unghestechampionatet og efterfølgende har opnået flere flotte placeringer i MA-springklasser.


Dermed har Ditte givet intet mindre end 4 deltagere i unghestechampionatet og der er endnu flere på vej.
I 2010 kåredes datteren Toftehøjs Pearl efter hannoveranerhingsten Earl i hovedstambogen og står nu, 4 år gammel i træning hos unghestechampionatets ubestridte dronning, Camilla Enemark så mon ikke vi får endnu en hest fra Berit Jensen at se i Herning næste år.
Ditte som blev født i 1993 lever stadig i bedste velgående og har leveret føl hvert eneste år siden 1997 og frem til 2010 med undtagelse af året 2000. I 2010 blev Ditte ikke i fol, men planen er at hun skal ifoles i dette forår og dermed forhåbentligt bringe sit 14. føl i foråret 2012.



Nyt indlæg (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider