Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Trav, galop og kørsel

Du kan her give din kommentar til nyheden:

Derfor elsker vi væddeløb


Når lågerne på søndag springer op til Dansk Derby på Klampenborg Galopbane, stiger spændingen hos tilskuerne. Hos nogle mere end andre, for trænere og ejere har nogle gange ventet på dette øjeblik i årtier.

En af dem, der har prøvet det før, er Jens Lauritzen, der ejer en af favoritterne, The Kicker, sammen med træner Hanne Bechmann og hendes familie. I tre generationer har han og hans familie med mellemrum haft heste til start i Dansk Derby, dog uden at vinde. Nogle ejere kan være så spændte, at de næsten ikke tør ser løbet, men for Jens Lauritzen er det en positiv spænding:

»Det er en god følelse og derfor, vi elsker denne sport. Jeg har dog svært ved at stå stille i løbet af dagen, men heldigvis har jeg nogle forpligtelser som vært over for blandt andre sponsorer, der bortleder tankerne,« håber Jens Lauritzen, som også havde hest til start sidste år, men det gik ikke så godt for Larchmont.

»Spændingen er selvfølgelig ekstra stor i år, fordi The Kicker er blandt favoritterne. Her i ugen op til løbet følger jeg med i alt, hvad der bliver skrevet om løbet, og jeg taler med Hanne om, hvordan hesten har det. Det vigtigste for mig er næsten, at han kommer helskindet igennem denne uges træning uden skrammer,« fortæller Jens Lauritzen.

»Vi skal også huske os selv på hele tiden, at vi har at gøre med et levende væsen, hvor alt kan ske både i ugen op til og i selve løbet. Det dæmper spændingen lidt, men den stiger gerne lige før starten, hvor jeg kan blive rigtig nervøs,« smiler Jens Lauritzen.

Vundet næsten en million
Der er en god grund til, at The Kicker er blandt favoritterne, for den treårige vallak har i sine ni starter vundet fem løb og næsten en million kroner. For to uger siden vandt den klassisk løb i Stockholm, og inden da vandt den det tilsvarende løb i Danmark. Begge løb var over 1.600 meter, mens det gælder de krævende 2.400 meter i DFDS Seaways Dansk Derby. Nogle eksperter tror, at The Kicker ikke klarer distancen, men ikke Jens Lauritzen:

»Begge hans forældre kunne løbe de lange distancer, og så er han utroligt flegmatisk og rolig i løb, derfor tror jeg, at han klarer det,« siger Jens Lauritzen.

Hanne Bechmann er ikke helt så sikker:

»Hidtil har han gjort alt, hvad han skulle i løb, men han skal selvfølgelig først bevise, at han kan løbe 2.400 meter. Jeg har desuden talt med jockey Lennart Hammer om, at de skal ligge lidt tilbage i feltet bag andre heste, så han slapper af og ikke bruger unødige kræfter før opløbet,« oplyser Hanne Bechmann.

Der er 400.000 kroner til vinderen samt ærespræmier og kransen med det berømte 'Blå bånd', som hesten får om halsen.

Af Hestesportens Medier


Billede

Forrest er det træner Hanne Bechmann og bagerst Jens Lauritzen, der følger The Kickers afsluttende træning mandag morgen. Foto: US Photo.


Billede

The Kicker tog det helt roligt, inden han skulle træne mandag morgen. Foto: US Photo.



Nyt indlæg (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider