Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Hyggesnak

Du kan her give din kommentar til nyheden:

Et show med humor smil og stor bredde


Fredag aftens AGRIA Afternoon Speical show ved World Cup stævnet i Herning blev i særdeleshed et særligt farverigt indslag med og om heste - med humor og smil og stor bredde, under kommentering af konferencier Casper Cassøe

 

Farverigt og bredt

Fredag aftens AGRIA Afternoon Speical show ved World Cup stævnet i Herning, blev i særdeleshed et særligt farverigt indslag. Et show med humor og smil og stor bredde, der rakte fra kørespand over øldrikkende gardehusarer og knibeøvelser til dressurryttere og smuk fransk frihedsdressur, under kommentering af konferencier Casper Cassøe.

 

Kørespand med ræs

Showet åbnede for ballet med kørsel med vogne om kegler, der demonstrerede at det ikke kun er bestemte typer af heste og ponyer der kan bruges til kørsel. Der var både miniature, welsh cob og haflinger spændt foran vognene, og de firbenede så ud til at more sig lige så meget som deres kuske og publikum, når de jordede banen rundt om keglerne, tønder og trekanter på tid.

 

[[outstream]]

 

Smuk fransk frihedsdressur

Efter den hæsblæsende vognkørsel fulgte showets mest emotionelt indtagende og fængslende nummer. Franske Anna-Gaelle Bertho opførte et smukt show seværdigt show med frihedsdressur, med fire heste, en lille pony og en hund medvirkede i showet. Det var et show hvor hestene agerede på de mindste tegn fra Anne-Gaelle, og udførte en række forskellige øvelser i harmoni og fuld koordineret. Det var indtagende og yndefuldt og fremgik helt tydeligt, hvor særlig en forbindelse der er mellem menneske og dyr.

 

Anne-Gaelle Bertho har de sidste fem år, udelukkende levet af at optræde med sit spektakulære show i frihedsdressur, og i dag fik et begejstret publikum til World Cup stævnet, mulighed for også at nyde dette show.

 

Ølridende husarer

Gardehusarernes deltagelse ved de store shows i Herning er efterhånden blevet en mindre tradition, men i år, var de tiltænkt en særlig rolle. De 12 showryttere i gallauniform, havde taget turen fra Gardehusarregimentets Hesteskadron i Slagelse havde taget turen til World Cup i Herning for at optræde. Husarerne skulle blandt andet ride hen og tage en sabel fra en husar på jorden, springe et spring, skære et grønt kålhoved midt over, og dernæst aflevere sablen igen til en anden husar på jorden. Efterfølgende red husarerne ølløb til stor fornøjelse for publikum.

 

Seværdig paradressurridning

Den dygtige paradressurrytter Tobias Thorning Jørgensen entrerede derefter arenaen i Boxen på sin hest Jolene Hill, som han har haft stor succes med. Det er bl.a. blevet til guld ved EM i paradressur i grad III i år på netop Jolene Hill. De danske paradressurryttere gjorde det bl.a. eminent ved EM i Rotterdam, hvor de også vandt bronze for hold. Paradressurrytterne blev herefter hædret med klapsalver fra publikum.

 

Fra rideskoleelev til landsholdsholdsrytter

Efter hædringen af paradressurrytterne var det meget relevant tid til at se på hvorledes man kommer fra rideskoleelev til at blive landsholdsrytter. For det hele starter jo et sted, hvorefter der følger dygtiggørelse. Dette blev illustreret af fire rideskoleelever fra Herning Rideklub, der red på banen og viste hvad de kunne, hvortil alle fik opfordringen fra Casper Cassøe om at tage vare på de danske rideskoler og disses elever, da det er her det hele starter.

 

Efterfølgende entrerede det danske ponylandshold i dressurarenaen i Boxen bestående af rytterne: Alexander Yde Helgstrand, Liva Addy Guldager Nielsen, Nathalie Thomassen og Thilde Rude Hare, som hermed blev hyllet af danske ridesport og alle publikummerne i Boxen.

 

Aftenens sidste indslag var som annonveret en mini dressurclinic, der bestod af ekvipagerne Daniel Bachmann Andersen på Blue Hors Don Olymbro g Agnete Kirk Thinggaard på Blue Hors Veneziano. Hertil trådte holdleder for landsholdet Helle K. Trolle og landstræner Nathalie zu Sayn-Wittgenstein ind på banen, og kommenterede de to rytteres ridt.

 

I forlængelse heraf blev der åbne op for det arbejde der ligger i forberedelserne mod OL i Tokyo til næste sommer og de forventninger der er til dette.

 

Indslaget blev afbrudt af ride lærerinde Erna Iversen der var en forklædt Michael Søgaard, og som derefter på humoristisk vis overtog undervisningen og kommenteringen af Agnete og Daniels præstationer på banen.

 

Herefter var det tid til at runde en god hestedag af og sige farvel for en dejlig humuristisk og bevæget aften med hesten i centrum.

 

Billede

 

Fredag aftens AGRIA Afternoon Speical show ved World Cup stævnet i Herning, blev i særdeleshed et særligt farverigt indslag, med humor og smil og stor bredde, under kommentering af konferencier Casper Cassøe



Nyt indlæg (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider