Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Hyggesnak

Du kan her give din kommentar til nyheden:

Farvel til dressurens 'Grand Old Man' i Boxen


Når Agnete Kirk Thinggaard og JoJo Az på lørdag rider på banen i Boxen i forbindelse med World Cup i Herning, er det ikke blot sidste Grand Prix på hjemmebane i denne sæson for parret. Det er også Jojos sidste Grand Prix - nu skal han nemlig pensioneres


Jojo som læremester
Det er JoJo, der har løftet Agnete op i toppen af ridesporten og lært hende de sværeste øvelser fra bunden:"Jojo har fået mig i gamet - har lært mig at ride GP og at være på det højeste niveau. Han har holdt mig i hånden og hjulpet mig. Han har trådt til, når de andre heste ikke kunne, og han har virkelig lært mig meget."


Også på dansk jord er listen med gode oplevelser alenlang, men især de danske mesterskaber har en ganske særlig plads hos Agnete. Her har ekvipagen vundet sølv i hhv. 2015 og 2017 samt bronze i 2016 og 2019.

En labrador klædt som hest
JoJo er som god årgangs rødvin, der med tiden kun er blevet bedre, og fordi han netop er det sikre kort, man altid kan regne med, har han længe været en fast del af landsholdet. Når landsholdet er af sted, er JoJo maskotten, der hele tiden holder øje med alle, og som altid tigger efter et æble, fortæller Agnete. Han ligner måske en hest, men i virkeligheden er han en labrador, griner Agnete og fortæller, at JoJo først og fremmest er kendetegnet ved sin kærlige og blide personlighed.Trods mange heste i stalden vil JoJo altid have en ganske særlig plads hos Agnete: "Jeg har været i gang med andre heste i flere år, men når jeg kommer tilbage på banen med Jojo, har det hver gang været som at komme hjem, som at tage et par godt slidte jeans på - de passer bare, og der er ikke noget, der klemmer. Vi to er som én, han er virkelig min hest."

Stopper på toppen
Enhver med bare et lille kendskab til eliteidræt ved, hvor vanskeligt valget om at sætte et punktum må have været for Agnete, især fordi JoJo er "still going strong" - men for Agnete er der ingen tvivl om, at tidspunktet er det helt rigtige: "Når jeg vælger at pensionere ham nu, er det med respekt for alt det, han har givet mig. Respekt for, at jeg har slidt på ham, fordi jeg har skullet øve mig, og respekt for, at han skal have lov til at stoppe mens legen er god, og mens han endnu er sund og rask og kan få et langt godt liv som pensionist."

Nye stjerner på spring
Heldigvis vil vi fortsat kunne opleve Agnete i sporten, idet nye heste står på spring i stalden til at tage arven efter JoJo op: "Jeg er godt i gang med GP på både Zatchmo og Veneziano, og Orthilia er også i gang med genoptræning. Fantastiske heste, som alle kan gøre det super godt på de internationale dressurbaner, og jeg synes det er enormt spændende at være med til at uddanne og træne nye heste. De har alle kaliber til landsholdet, og jeg kan derfor med ro i maven pensionere Jojo og vide, at der er andre heste, der kan tage over."

Farvel i Boxen
Hvis du vil være med til at sige farvel til Agnete, kan du se hende ride på JoJo i Grand Prix klassen både lørdag og søndag. Fra Agnete lyder der også en varm tak til alle, som har været med på hende og JoJo´s vidunderlige rejse: "Tak til grooms, trænere, landshold, supportere og publikum for den måde, alle har bakket op om Jojo og jeg på. Vi har altid følt varme og opbakning, og vi har elsket hvert minut på dressurbanerne sammen. Jojo takker af - jeg vender stærkt tilbage med nye heste! "

 

Kilde: Blue Hors

 

Billede

 

[[outstream]]

 

Når Agnete Kirk Thinggaard og JoJo Az på lørdag rider på banen i Boxen i forbindelse med World Cup i Herning, er det ikke blot sidste Grand Prix på hjemmebane i denne sæson for parret. Det er også Jojos sidste Grand Prix - han skal nemlig pensioneres "Han er en guttermand, min bedste ven, en helt særlig hest. Han vil altid have en helt speciel plads i mit hjerte", slutter Agnete Kirk Thinggaard (Arkivfoto: JP-Photo.dk)

 



Nyt indlæg (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider