Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Hyggesnak

Du kan her give din kommentar til nyheden:

Werth Mester igen – Daniel bedste mand i verden!


Vanvittig nervepirrende World Cup dressur finale med flere overraskelser undervejs. Werth vinder igen, Laura Graves bliver to'er og Helen Langenhanenberg skubber som feltets absolut sidste rytter Daniel Bachmann Andersen og Zack fra bronzemedaljen, men Daniel er bedste mand i verden!

 

Hvilket brag af en World Cup Finale!

Hvilken finale! Sikke et verdensklasse-publikum. Det gøres ikke mere spændende eller underholdende - vanvittig nervepirrende og med utroligt mange højdepunkter, høj kvalitet og overraskelser undervejs, da verdens bedste dressurryttere tørnede sammen i Gøteborg til World Cup finalen i dressur, og samtlige ryttere i anden afdeling red til over 80 %.

 

Mesteren Isabell Werth red som vanligt som var det hendes sidste og sejrede igen, i en meget tæt opløb for tredje gang på Weihegold - 2017 2018 og 2019. Amerikanske Laura Graves tog andenpladsen, mens al sympatien lå hos topfeltets eneste mandlige rytter, danske Daniel Bachmann Andersen, der indtil sidste ekvipage på banen lå til en bronzemedalje, men i absolut sidste øjeblik blev overhalet indenom af tyske Helen Langenhanenberg.

 

Til trods for en utrolig flot præstation og en plads som 4. bedste rytter i verden, var det tydeligt at Daniel ikke kunne undertrykke sin skuffelse, ved at se medaljen forsvinde ud af hænderne i det absolut sidste øjeblik af finalen Det vidner dog om det utroligt høje niveau, og hvor tæt konkurrencen var ved dette års World Cup Finale, og som et plaster på såret, kan han nu bryste sig af at være verdens bedste mandlige dressurrytter! Stor ære til Danmark.

 

Daniel vi er alle stolte af dig, og du har en strålende fremtid foran dig!

 

[[outstream]]

 

Kittel populær hjemmebanerytter

Patrik Kittel startede flot ud efter pausen, hvor alt klappede med den ellers til tider vanskelige Delaunay Old (e. Dr Doolittle / Feinbrand) og det var en absolut nydelse at se på. Publikum brød ud i ekstase, da denne populære hjemmebaneekvipage red ud af banen og det var en tydeligt glad Kittel der hilste igen, som tak. Dommerne kvitterede med flotte 82,464 %.

 

Flot ridt af Adrienne Lyle

Næste ekvipage på banen var amerikanske Adrienne Lyle på Salvino (e. Sandro Hit / Donnerhall). Amerikaneren red hvad hun kunne rekord. Dommerne belønnede ridtet med 81,832 %, hvormed hun ind indtog en foreløbig andenplads i konkurrencen

 

Flot debut for Emmelie Scholtens

Hollandske Emmelie Scholtens på Apache (UB 40 / Krack C) var næste ekvipage på banen. Det blev ligeledes til et særdeles veludført og virkelig flot udført ridt af debutanten. Emmelie red hvad hun formentlig selv vil betegne som sit livs ridt, og red sig til ny personlig highscore. og en dommerscoreover de 80 % på 80,782 % og ny personlig rekord.

 

Populær Minderhound på den talentfulde Dream boy

Næste startende var endnu en hollænder nemlig Hans Peter Minderhoud på den enormt talentfulde og blot 11-årige Glock's Dream Boy N.O.P. (E. Vivaldi/ Ferro), der igen var meget populær på tilskuertribunerne. Det blev også her et meget veludført ridt, hvor der dog var stor dommeruenighed og hvor karaktererne lod længe vente på sig. Det blev til en samlet score på 80,286 % og en foreløbig samlet femteplads til hollænderen.

 

Laura Graves satser alt og lægger sig i spidsen

Så blev det den sidste amerikanske ekvipages tur- 2'eren fra sidste års World Cup Finale Laura Graves på hendes egen Verdades (e. Florett As /Goya). Laura er sulten efter at tage mesterskabet da Verdades efterhånden er blevet 17-år og givetvis betragter dette World Cup stævne som hendes bedste mulighed til dato for at høste en sejr på Verdades, mens han stadig er på toppen.

 

Med høj sikkerhed og høj teknisk sværhedsgrad, lagde Laura stærkt ud, og indkasserede allerede sit første 10 tal i traverserne, og med konsistente og overbevisende øvelser fortsatte hun turen. Verdades virkede lige så opsat på at gøre det godt, og er i sit livs form, mens Laura er sulten på titlen. Det var nervepirrende spændende at følge deres program, og sidst i programmet udførte de meget vanskelige elementer - helt fejlfrit. Publikum brød ud i jubel før programmet kom til ende, og det var en tydeligt en meget glad og tilfreds Laura, der red ud af banen Karaktererne lod længe vente på sig, og da der endelig blev tællet op lagde de sig klart i spidsen med 87,179 %.

 

Daniel og Zack bedste mandlige dressurrytter

Så blev det Daniels og Blue Hors Zack's (e. Rousseau/Jazz) tur. Den danske ekvipage der har skabt overskrifter her ved World Cup finalen, for at demonstrere absolut tillid og partnerskab mellem den enøjede hest og den unge danske rytter. Programmet fik en fin start, men Zack manglede lidt energi og fremaddrift i forhold til fredagens imponerende ridt, og Daniel måtte arbejde hårdt særligt i piaffen.

 

Hen mod programmet slutning kom de høje sværhedsgrader og de høje karakterer, og deres ridt var fortsat fejlfrit. Publikum brød ud i jubel og nerverne var på højkant, imens der blev ventet på karaktererne, og spekulationerne om hvorvidt danskeren alligevel kunne nå Laura Graves florerede, men Daniel var tydeligvis jublende glad for sin præstation. 85,468 % lød dommerne vurdering, og Daniel og Zack kunne notere sig en flot foreløbig andenplads i konkurrencen.

 

Flot ridt af Kasey og Dublet

Dernæst kom så tuen til den sidste Amerikaner Kasey Perry-Glass på den danskavlede 16-årige vallak Gørklintgårds Dublet (e. Diamond Hit / Ferro). Her blev det også til et særdeles veludført program, med rigtig mange fine elementer, særlig passage og Piaffe, der hvor karaktererne også tegnede i den høje ende. Igen brød publikum ud i jubel og alle ventede spændt på resultatet. Intet var sikkert. Ville hun passere Daniel eller holde sig bagved. Ventetiden var uudholdelig - 84,975 % en foreløbig tredjeplads og et utroligt flot resultat af den unge amerikanske rytter på den danske hest.

 

Werth og Wihegold gør det igen

Så blev det den forsvarende mesters og alle tiders mest vindende dressurrytters tur på Weihegold, og man kunne høre en knappenål falde til jorden. Werth red som altid som om det var hendes livs ridt, og Weihegold virkede tydeligt mere veltilpas og afslappet end under den indledende Grand prix i går fredag.

 

Weihegold dansede igennem programmet og man forstår godt, hvorfor denne ekvipage ligger i toppen af verdensranglisten, mens karaktererne krøb lang op over de 80 procent. Flotte overgange og øvelser af høj sværhedsgrad, der bare klappede, indtil der opstod en fejl i den sidste galopserie, der forøgede spændingen endnu mere. Werth sluttede dog med en lang serie piaffe og virkelig høje sværhedsgrader, og karaktererne gik op over 90, med flere 10'ere. Igen var der spænding om karaktererne med mesteren gjorde det igen. 88,871 % og sejren var hjemme.

 

Langenhanenberg og Damsey overrasker

Efter de fire seneste ekvipager skulle den sidste spænding udløses med tyske Helen Langenhanenberg og Damsey FRH (Dressage Royal /Ritual), der uden tvivl kunne mærke presset fra det høje tætte niveau i toppen af konkurrencen. Også her blev det til et næsten fejlfrit, flot og flydende ridt, med et særligt flot galopprogram og øvelser af meget høj sværhedsgrad, hvor hun et par gange dog var lidt bagud for musikken.

 

Karaktererne krøb opad og højere og højere med teknisk sværhedsgrad på 100%!! Spændingen var ulidelig og ventetiden torterende. 86.571 % lød dommernes melding, hvormed tyskeren slutter på en samlet tredjeplads og henviser Daniel Bachmann Andersen og Blue Hors Zack til en ærgerlig fjerdeplads i World Cup finalen 2019.

 

Hattrick til Werth og Weihegold - 5 stik til Werth

ved prisoverrækkelsen var Isabell Werth der altid stræber mod det ypperste og perfektionen, vanligt overstadig og helt fjolleglad for sin sejr,

 

"Jeg prøver at kæmpe og jeg var glad for Weihegold i dag. Det var tæt på et perfekt ridt i dag, og vi må fortsætte med at gøre det perfekt", udbrød Werth ved prisoverrækkelsen, hvorefter hun som den kendte festabe hun er, åbnede champagnen og løb rundt og oversprøjtede alle andre med de dyre bobler.

 

Det er tredje gang i træk Isabell Werth vinder World Cup finalen på Weihegold og imponerende 5. gang i alt hun vinder en World Cup finalen.

 

Billede

 

Vanvittig nervepirrende World Cup dressur finale med flere overraskelser undervejs. Werth vinder igen, Laura Graves bliver to'er og Helen Langenhanenberg skubber som feltets absolut sidste rytter Daniel Bachmann Andersen og Zack fra bronzemedaljen, men Daniel er bedste mand i verden! ( Arkivfoto)



Nyt indlæg (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider