Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Hyggesnak

Du kan her give din kommentar til nyheden:

Medicinsk gennembrud i behandlingen af seneskader


Britiske og russiske forskere har i forsøg anvendt genterapi til at kurere haltheder hos heste. Teknikken viser hurtige resultater kombineret med en lav tilbagefaldsrate, og varsler muligvis et lovende medicinsk gennembrud i behandlingen af de ofte vanskelige og invaliderende sene- og ligamentskader

 

Medicinsk gennembrud i behandling af seneskader

Britiske forskerne mener at have opnået ikke mindre end et medicinsk gennembrud i forhold til de konventionelle metoder i behandlingen behandling af haltheder i form af sene-skader hos heste.

 

Den nye behandlingsform, formår ikke alene at skabe resultater på kortere tid, men tilbagefaldsraten forbedres tilsyneladende også betydeligt i forhold til de i praksis gældende konventionelle metoder.

 

Genteknologi - kroppens eget reparationskit

Forskerne har anvendt genteknologi i behandlingen af haltheder hos heste, og resultaterne fra forsøget viser ikke alene hurtige synligt hurtige resultater - ofte inden for få uger, men også en markant forbedring af tilbagefaldsraten, hvilket ofte udgør en del af problemet med haltheds-symptomer hos sportsheste.

 

[[outstream]]

 

Innovative teknikker

Forskerne der injicerede plasma DNA ind i beskadige scener og ligamenter på et antal skadede heste, og var efterfølgende i stand til at påvise at nye blodkar udviklede sig i det beskadigede væv, der i vidt omfang blev genskabt og uden at efterlade markant arvæv. Dette resultat minimerer risikoen for reduceret præstationsevne hos hesten efter sene- og ligamentskader, og reducerer samtidig risikoen for nye skader i det tidligere beskadige væv, hvilket forskerne også efterfølgende kunne bekræfte.

 

Store perspektiver

"Disse nye innovative teknikker har i sandhed mange spændende perspektiver - ikke bare indenfor veterinær medicin, men også for human-medicinen" udtaler Dr. Catrin Putland, der er professor i anatomi og udviklingsgenetik på Universitetet i Nottingham i England. "At konstatere at der er meget hurtig virkning af behandlingen og smertereduktion hos de behandlede heste, samtidig med at udviklingen af nye blodkar tilsyneladende kraftigt medvirker til at reparere vævet uden betydelig arvævsdannelse, er fantastisk og lovende. Det giver værdifuld indsigt ind i potentialet af disse teknikkers anvendelse på vævsskader."

 

Professor Albert Rizvanov, fra det samarbejdende Kazan Federal University, ledte studiet, at problemet med sene- og ligamentskader er, at det ikke alene påvirker hestens brug og mobilitet, men også giver smerter. "Denne behandling har potentiale for ikke blot at hjælpe heste, men tillige andre dyr og også mennesker der er så uheldige at opleve sene- eller ligamentskader".

 

Albert Rizvanov giver endvidere et bud på perspektivet for teknikkerne, til behandling af denne ofte frygtede og invaliderende lidelse blandt sportsheste: "Mange af de behandlingsformer, der i dag er til rådighed, har ofte ikke den ønskede virkning. Tiilbagefaldsraten efter sene- og ligamentskader er ofte høj (60 % eller mere) og rehabilitering er ofte en lang og udfordrende, og kan tage mange måneder eller år".

 

Om selve teknikken siger Albert Rizvanov: "Det er helt essentielt at vi anvender gener fra heste til at skabe genterapien. Ved at benytte typebestemte gener, sikrer vi os at proteiner der bliver udvundet er naturlige for hesten, således at vi ikke risikerer uønskede immunreaktioner."

 

Forbløffende resultater

De I forsøget omfattede heste var naturligt halte (spontant opståede skader) - halthederne var ikke provokerede som en en del af forsøgsprotokollen. Resultatet fra studiet var ikke mindre end forbløffende for forskerne.

 

Efter behandlingen returnerede hovedparten af de opererede heste til deres tidligere præstationsniveau og fitness indenfor en meget kort tidsperiode. Smerterne forsvandt ligeså. På toppen af dette, observerede forskerne en meget lavere tilbagefaldsandel end de gængse konventionelle metoder. De mest lovende teknikker har en 20% tilbagefaldsrate og tager så 5-6 måneder for at virke optimalt, oplyser forskningsholdet.

 

"Vores genterapi virkede indenfor blot ganske få uger. Derfor har metoden en meget høj ophelingsgrad, og en lav risiko for tilbagefald - meget væsentlig i behandlingen af sene- og ligamentskader i forhold til konventionelle metoder, og er derfor en betydeligt medicinsk gennembrud" tilføjer Albert Rizvanov.

 

Forskerteamet har tidligere rapporteret om et lille pilotforsøg, hvor man anvendte samme nye Teknik, men dette større projekt har bidraget til at vise at resultater også er opnåelige ved skader opstået I den overfladiske bøjesene, og i ligamenterne. Skader I disse områder er ofte vanskelige at behandle og har generelt dårlige prognoser, og kan med traditionelle metoder føre til kroniske skader og invaliderende varige haltheder.

 

Dette forsøg omfattede syv heste med naturligt forekomne skader på den overfladiske bøjesene og med ligament dismitis.

 

Ny blod gennemstrømning i de ødelagte sener og ligamenter

Forskerne benyttede følgende gener VEFD164 - Vascular Endohelial Vækst Faktor og FGF Bibroblast Vækst Faktor. Efter injektion in i de beskadigede sener og ligamenter, fik produktionen af naturlige hesteproteiner ny blodforsyning til at opstå, som befordrende for senernes opheling. Dette sikrer at nyt væv kan vokse hvor det er nødvendigt for at hele den beskadige sene eller ligament.

 

Forskerne var yderligere i stand til at påvise, hvorledes generne reelt formåede at reparere vævet og afdække hvilke underliggende mekanismer der var i funktion.

 

8 ud af 10 heste tilbage på samme niiveau som før og hurtigere

Målet var naturligvis at få hestene fit igen, så de kunne fortsætte deres præstationer på det niveau de befandt sig før skaderne opstod. Det lykkedes i stort omfang.

 

Ud af de ti heste der indgik i forsøget, kom otte af hestene tilbage til deres tidligere niveau i løbet af 2-6 måneder efter afsluttet behandling. Den 9. hest som inden forsøget var blevet påvist med en meget alvorlig skade i den dybe bøjesene, viste ved ultralydsscenning ingen forbedringer i scenen efter to måneder, dog blev hesten klinisk mindre halt. Den sidste hest, der havde haft en meget alvorlig betændelse i den overfladiske bøjesene, returnerede efterfølgende til sit tidligere præstationsniveau, men fik tilbagefald seks måneder efter behandlingen.

 

Stort potentiale

Forskerne er dog ekstremt optimistiske mhp. behandlingsformens potentiale, selvom yderligere forskning naturligvis vil være påkrævet. Forskningsholet vil arbejde videre med at udvikle metoden, så den forhåbentlig inden alt for længe, kan få tilstrækkeligt evidensbaseret grundlag til, at metoden kan tilbydes i veterinærpraktikken.

 

Forskningsartiklen kan læses i sit fulde længde (på engelsk) her

 

Kilde: Gene Therapy Using Plasmid DNA Encoding VEGF164 and FGF2 Genes: A Novel Treatment of Naturally Occurring Tendinitis and Desmitis in Horses. Milomir Kovac, Yaroslav Litvin, Ruslan O. Aliev, Elena Zakirova, Catrin S. Rutland, Andrey Kiyasov and Albert A. Rizvanov.
Frontiers in Pharmacology

 

Billede

 

Britiske og russiske forskere har i forsøg anvendt genterapi til at kurere haltheder hos heste. Teknikken viser tilmed hurtige resultater kombineret med en lav tilbagefaldsrate, og er derfor lovende for et nyt medicinsk gennembrud i behandlingen af ofte vanskelige og invaliderende sene- og ligamentskader (Arkivfoto)

 



Nyt indlæg (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider