Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Hyggesnak

Du kan her give din kommentar til nyheden:

FEI dropper ’HiLoDrop’ forslag


Det omdiskuterede forslag om at droppe den højeste og laveste dressurscore i dressurbedømmelser, den såkaldte "HiLoDrop" metode, bliver nu selv droppet af FEI. Metoden er blevet nedstemt på et møde i Uruguay, og er ikke signifikant i forhold til den gængse bedømmelsesmetode, men det overvejes om andre metoder skal evalueres

 

Optimering af FEI's dressurbedømmelsessystem

FEI har igennem længere tid udforsket mulighederne for at forbedre det nuværende dressurbedømmelsessystem finde frem til mere optimalt dressurbedømmelser. Det internationale rideforbunds FEI's Dressur Komité nedsatte derfor på baggrund heraf en arbejdsgruppe, til at undersøge mulighederne for en modernisering af dressurbedømmelsessystemet.

 

Et af de forslag der fremkom som et produkt af gruppens arbejde, er den såkaldte "HiLoDrop" metode, der går ud på, at man dropper den højeste og den laveste dressurscore i en given dressurbedømmelse.

[[outstream]]

 

Ingen signifikant forskel

Ved nærmere efterforskning og en undersøgelse fandt arbejdsgruppen frem til den såkaldte "HiLoDrop", som også tidligere har været debatteret og undersøgt statistisk for år tilbage, og ved en nærmere undersøgelse fandt man ingen signifikant forskel på resultatet af bedømmelsen med eller uden brug af "HiLoDrop".

 

Det har imidlertid vist sig i en analyse af næsten 1000 tests fra 2017, at anvendelsen af HiLoDrop kun ændrer karakteren med +0,1%. Faktisk vil kun 3 % af alle GP/GPS-resultater ændre sig med mere end 0,5% - i næsten alle tilfælde med en lille opadgående ændring.

 

Modstandere og tilhængere

Arbejdsgruppens forslag vandt støtte fra en håndfuld nationer, heriblandt Holland og Italien, men forslaget har samtidig givet anledning til megen diskussion i dressurkredse både nationalt og internationalt af dressurdommere og blandt mange topryttere, der frygtede, at det ville føre til middelmådig dømmekraft, da ingen medlemmer af en jury ville ønske, at deres point faldt udenfor.

 

HiLoDrop dømt ude efter afstemning

En afstemning om forslaget har været på dagsordenen ved FEI's generalforsamling tirsdag i Montevideo, Uruguay, og det står nu fast, at man dropper forslaget. Frem for en direkte implementering vil man i stedet teste idéen samt andre ideer næste år.

 

"Vi har lyttet til jer, og vi trækker HiLo-forsaget tilbage for i stedet at teste det på alle niveauer i 2018, sådan lyder det fra FEI's dressur udvalgsformand Frank Kemperman, der samtidig fortæller, at der så skal være et uafhængigt panel til at analysere resultaterne af testen"

 

Andre alternativer afprøves
Blandt de forslag, der kan prøves i 2018, er en idé fra Norge. Den lyder på, at juryer af fem eller flere dommere - stort set alle CDI'er på 3* og derover - hvis en dommers endelige score for en ekvipage varierer med over eller under 5 % fra den gennemsnitlige score, vil den pågældende score blive ændret til det samme som den nærmeste score.

 

Kilde: FEI

 

Billede

 

Det omdiskuterede forslag om at droppe den højeste og laveste dressurscore i dressurbedømmelser, den såkaldte "HiLoDrop" metode, bliver nu selv droppet af FEI. (Arkivfoto: J-Photo.dk)

 



Nyt indlæg (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider