Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Hyggesnak

Du kan her give din kommentar til nyheden:

Skal du udtages til UVM i dressur?


Så er det tid til at varme op til udtagelsen til UVM i dressur, så hvis du rider på en 4-, 5- eller 6-års hest registreret DV eller TAF, og har planer om at deltage i ungheste championaterne, så er der her mulighed for udtagelse til brutto-truppen med henblik på endelig udtagelse til UVM

 

Udtagelse til brutto-trup

Igen i år 2017 vil udtagelsen ske med udgangspunkt i en brutto-trup, der deltager i en enkelt

iagttagelse, med efterfølgende frasortering inden den endelige udtagelse.

 

Bruttotruppen samles på baggrund af championaterne i de to avlsforbund i Danmark, der er medlem af WBFSH, Dansk Ride Forbunds Championat samt ved en ekstra udtagelsesmulighed arrangeret af UVM-udvalget.

 

I princippet betyder det, at heste fra de følgende to forbund i Danmark kan kvalificeres: Dansk Varmblod (DV) og Dansk Trakehner Avlsforbund (TAF).

 

Bruttotruppen består af:

  • De heste, der repræsenterede Danmark i 2016 til UVM for 5-års og 6-års heste
  • De to bedste TAF-heste fra Dansk Trakehner Avlsforbunds Championat 2016 i hver årgang (4-, 5- og 6-års)
  • De seks bedste DV-/TAF-heste fra 4-, 5- og 6-års klasserne fra Dansk Ride Forbunds Championat for unge heste 2016
  • De seks bedste heste fra Dansk Varmblods Unghestechampionat 2017 i Herning
  • Ekstra UVM-iagttagelse, der afholdes af UVM-udvalget, torsdag den 25. maj 2017 på Det Nationale Hestesportscenter Vilhelmsborg, Aarhus

Indbydelse til UVM-bruttotruppen:

Såfremt du er interesseret i iagttagelse med henblik på at komme i bruttotruppen, bedes du

senest den 18. maj 2017 sende en korrekt udfyldt tilmelding til Barbro H. Saul pr. post eller pr. mail

til: barbrosaul@gmail.com. Blanketter forefindes på DVs og TAFs hjemmesider, hvor du også kan finde flere oplysninger om udtagelserne.

 

Indbydelse på baggrund af deltagelse i diverse championater til at indgå i bruttotruppen fremsendes herefter af de respektive avlsforbund. Oversigten over inviterede heste vil desuden fremgå af de respektive avlsforbunds hjemmesider.

 

Den endelige udtagelse

Den endelige udtagelse sker på baggrund af programridning i begge FEI-programmer under DM-
stævnet på Broholm, hvor ekvipagerne vil blive bedømt af dommer Gunilla Nyman Faurby, berider

Dennis Fisker samt mentor Birthe Lyder og endelig landstræner Natalie zu Sayn-Wittgenstein.

 

Udtagelsen vil finde sted den 8. og 9. juli 2017 på Broholm i forbindelse med DM-stævnet.

Den 8. juli 2017 vil rytterne skulle ride det alderssvarende Indledende FEI-program. Der afsættes tid til justeringsforslag fra dommerne. Den 9. juli 2017 rides det alderssvarende Finale FEI-program.

 

Den endelige udtagelse vil finde sted på baggrund af begge dages programridning samt bemærkninger fra iagttagelsen den 26. maj 2017.

 

Wild-card

Der kan i ganske særlige tilfælde uddeles et wild-card pr. land, som der særskilt skal ansøges om til

UVM-udvalget. Ønsker man at komme i betragtning, skal der fremsendes video eller link til

optagelse af programridning af såvel det indledende som finaleprogrammet i det respektive

alderstrin. Optagelsen skal være UVM-udvalget i hænde senest den 20. juni 2017.

 

Kort oprids over skæringsdatoer til UVM 2017

1) 18. maj 2017: a) Deadline for fremsendelse af tilmeldingsskema med henblik på deltagelse i ekstra UVM-iagttagelse den 25. maj b) Deadline for fremsendelse af tilmeldingsskema med

relevante oplysninger fra bruttogruppen med henblik på deltagelse den 26. maj

2) 25. maj 2017: Ekstra UVM-iagttagelse på Vilhelmsborg

3) 26. maj 2017: Samling med frasortering på Vilhelmsborg

4) 20. juni 2017: Deadline for ansøgning om wild-card

5) 8.-9. juli 2017: Endelig udtagelse til UVM 2017 ved DM-stævnet på Broholm

 

UVM-udvalget 2017: Ane Marie Jensen (23 35 29 47) og Barbro H. Saul (41 69 49 00), som også gerne besvarer spørgsmål.

 

Billede

 

UVM ekvipagen Anne Troensegaard og Kipling

 



Nyt indlæg (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider