Du kan her give din kommentar til nyheden:
Danskerne på frem-march
Den nye FEI verdensrangliste over de mest succesfulde dressurryttere er igen opdateret og afslører positive tendenser for de danske ryttere, som overvejende er i fremmarch på listen og med danske 5 ryttere i top 50 på verdensplan
Danskerne på vej frem
De danske dressur ryttere som længe har været langt nede på FEI's verdensrangliste, er så småt ved at røre på sig. På den seneste FEI rangliste over de best performende dressurryttere, er 5 danske ryttere med i top 50, mens en enkelt nærmer sig top 10.
Cathrine Dufour
Cathrine Dufour har haft et par store successer på det seneste, bl.a. med hendes flotte ridt ved,
hvor hun krydsede 80% grænsen og næsten red lige op med verdens 1'eren Isabelle Werth. Det kan ses på placeringerne.
Cathrine Dufour er således rykket yderligere tre pladser op på Atterupgaards Casidy, og ligger nu på en samlet 15 plads på verdensranglisen.
Fem danskere i top 50
Agnethe Kirk Thinggaard, fastholder sin 29. plads med Jojo AZ, mens også Anna Kasprzak er rykket to pladser frem, fra en 40. plads til en 38. plads. Det samme gælder for Mikala Münter Gundersen. Hun indtager nu en 35. plads, hvor hun tidligere lå som nr. 43, og har hermed rykket sig hele 8 pladser frem. Anders Dahl er den sidste der er rykket op i rækkerne. Han har flyttet sig to pladser frem og ligger p.t. på en samlet plads som nummer 47.
Fire danskere i top 50-100
Der er yderligere 4 danskere mere med i gruppen fra top 50-100, hvis vi kigger længere ned i rækkerne på den nye FEI rangliste. Det drejer sig om den i Luxemburg bosatte Rikke Svane på hendes trakehner avlshingst Finckenstein som nr 58. Den nyligt World Cup-finale kvalificerede ekvipage Mai tofte Olesen og Rustique som nr. 82, Daniel Bachmann Andersen på Hotline som nr. 85, og den nye landstræner Nathalie Zu sayn-Wittgenstein som nr. 95. på verdensranglisten.
Fortsat tysk dominans i top 3
Verdensranglistens top 3 er fortsat, nærmest besat af de tyske dressurryttere i uændret rækkefølge. Isabell Werth på Weihegold, Kristina Bröring-Spreche på Desparados og og vores seneste testrytter fra Herning Horse Show, Dorothee Schneider på Showtime.
Den seneste samlede liste over FEI verdensranglistens ryttere kan ses her
Cathrine Dufour og Atterupgaards Cassidy ved JBK Horse Show ( Arkivfoto: Jp-Photo.dk)
Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning